New York City - April 2010
(Extended version)

Vi har bestilt 10 dage i New York i april 2010 - vi skal bo på østsiden af Manhattan - og har allerede en del ting på programmet. 

Efter planen skulle vi rejse hjem lørdag d. 17 april. Det fly er blevet aflyst på grund af vulkan-asken over Europa.

Vi fik en ny reservation - til lørdag d. 24. april, som er den tidligste mulighed - så der er dømt en uges ekstra "ferie".
Det er længe, når man trænger til at komme hjem, men det er rart at have en fast tid, at forholde sig til fremfor at skulle tage det fra dag til dag. 

Vi fik heldigvis også aftalt med hotellet, at vi kan blive mindst til lørdag d. 24. så vi bliver ikke hjemløse med mindre vores fly bliver endnu mere forsinket....og skulle vi få mulighed for et tidligere fly hjem, så skal vi kun betale for de dage vi faktisk er her - så det er jo den bedst mulige deal med hotellet.

Fredag kommer lidt nevøsitet - flyet til København er aflyst, så det giver lidt nerver på - men lørdag morgen  kan vi heldigvis konstatere, at flyet fra København er på vej herover, og at det stadig er planen at det flyver tilbage 17.40 lokal tid.