Det er helt skyfrit, så vi kan følge med i, hvor vi flyver. Vi er lige fløjet over Randers. Vejret er fint og vi kunne lige så tydeligt se Randers fjord. Jeg tror nok vi kunne se Bifrost, men det gik så stærkt. Vi flyver ca. 870 km i timen. Hvis I kunne se et fly ca. kl. 13, så var det os. Fantastisk at man kan se forholdsvis mange detaljer fra 11 km's højde.

Her er det lidt flere detaljer til de flyinteresserede og en gættekonkurrence til Bifrost. (Andre må gerne være med) - Klik her.

Kaptajnen har lige fortalt om turen: Først flyver vi til sydkøsten af Norge, så videre over Stavanger og ud over Atlanterhavet. Vi kommer over Island og det Sydlige Grønland og herefter går turen videre til Canada og ned mod New York.

Det tager ca. 8 timer og vi er der kl. 14.30 lokal tid. ( kl. 20.30 dansk tid)

Kaptajnen fortæller også, at I New York er der ganske lunt over 20 grader med vekslende skydække og noget blæsende. Her i flyet er der fint med sol, men vi flyver jo også over skyerne. Temperaturen uden for flyet er minus 52 grader. Det er godt vi sidder lunt og godt herinde.

Klokken er nu kvarter over tre (15.15) og vi er lige fløjet over Island. Der er næsten skyfrit Det var den mest fantastiske tur på en lille halv time. Vi kunne se ned over Vatnajøkul og følge den rute vi kørte for nogle år siden på sydkysten af Island. Vi kunne se Skaftafjell, hvor vi boede på pension Bølti og broen der blev skyllet væk, da smeltevandet fra isen løb ud og ødelagde vejene pga vulkanudbrud nogle år før vi var der.

Så bryder kaptajnen ind og fortæller at vi skal nyde udsigten, da det er usædvanlig klart. Vi får også at vide at vi skal se ud til venstre for her er der en vulkan i udbrud. Uha tænker vi - men han beroliger os og siger at det ikke påvirker vores flyvning. Og ganske rigtigt - ude til venstre nede mod kysten lidt inde i landet og tæt på øgruppen Heimei er der et sted hvorfra det ryger kraftigt.

Det var vildt cool at flyve (næsten) over en vulkan i udbrud. Man kunne desværre ikke se vulkanudbruddet på de billeder vi tog, da vi havde modlys og solen gjorde billederne tågede.

Lige inden vi kom til Rejkavik vinkede vi ned til Lisbeths kusine Mette og hendes familie, der bor i Selfoss og de vinkede tilbage (tror vi nok).

Nu er klokken 14.20 og vi starter indflyvningen over indlandsisen. Solen skinner og der er helt skyfrit og det er lammende smukt.  Solen glimter i vandet, der er fyldt med isflager, Glimtene er så stærke at de ligner store spejlstykker, der er drysset ud med rund hånd.

Turen over indlandsisen den næste halve time er helt ubeskrivelig. Isen eller sneen er kridhvid og så er der af og til et bjerg i mørke brune farver. Der er 2 fjorde vi flyver over. Ved den først fjord synes jeg, at jeg ser en isbjørn - Det var noget der bevægede sig dernede. Måske en sneslæde/snescooter. Men der er ikke et eneste hus eller tegn på beboelse i hele synsfeltet. Derfor vælger jeg at tro, det er en isbjørn. :)

Da vi når over på den anden side af Grønland, ser jeg en stor isbræ der kælver. Og her er der igen solspejlinger i vandet der ligner små eventyrspejle drysset ud på havoverfladen af en fe. Nogle ganger blænder de.

Aldrig har turen over Grønland været så smuk.

Så går turen over mere Atlanterhav og over Canada. Her er der overskyet, så vi ser film.

Lige inden vi lander fortæller kaptajnen, at der alligevel ikke er 20 graders varme i New York – men 33! Godt Lisbeth overtalte Jes til at tage vinterjakken på.

Vi tager toget fra Newark lufthavn ind til Manhattan og ankommer til Penn station kl. 17.30 – lige midt i myldretiden.

Der er sort af mennesker der styrer målbevidst i alle retninger – og vi står der med hver sin rygsæk og hver sin store kuffert – hvordan kommer vi til hotellet, om ligger på den anden side af Manhattan og et pænt stykke længere mod nord?

Vi har ikke lige mod på subway’en i myldretiden og med al den bagage – og gåturen er nok også næsten umulig med al det menneskemylder…så det bliver en taxi. Lisbeth er kvik og får hurtigt prajet en.

Hotellet ligger helt ude på østsiden af Manhattan lige nord for FN-bygningen på 59. gade, som er lige syd for Central Park.

Det er ikke rigtig et hotel, men en ejendom, hvor de lejer møblerede lejligheder ud. Lejligheden lever mere end op til vores forhåbninger – bortset lige fra udsigten – hvor vi havde håbet på udsigt over East River eller over byen….det blev i stedet med udsigt til gården, så det eneste vi kan se er andre bygningers bagsider, der ligger ca. 15 meter væk. Heldigvis har de da opfundet gardiner herovre.

Lejligheden har stue, soveværelse, badeværelse og et lille køkken med både køle-/fryseskab, komfur, ovn og opvaskemaskine.

Ved 19-tiden (det er nu kl 1 om natten dansk tid) går vi en kort tur ned for enden af gaden, hvor der er en legeplads, men en fantastisk udsigt over East River.

Og så skal vi lige have lidt at spise inden vi går til ro. Vi finder en meget lille italiensk restaurant på hjørnet af 59. gade og 1. Avenue. Der er kun 7 borde, og de sælger ikke vin og øl, men man er velkommen til at medbringe sit eget – og skulle man have glemt det, er der meget belejligt en vinhandler i ejendommen lige ved siden af.

• Videre til dag 2
  
• Tilbage til forsiden