Dansk Vestindien November 2011
Vi fik et godt tilbud - 14 dage på St. Croix for 6.500 pr. næse. Det kunne vi da ikke sige nej til - og der er kun 14 dage fra vi køber rejsen til vi skal afsted....så det er bare at få styr på det hele.
Vaccinationer - dykkerbriller med styrke, så vi kan se alle de flotte fisk og koraller o.s.v.
Vi flyver heldigvis direkte fra Kastrup til St. Croix (10½ time) - og vejrudsigten siger mellem 25 og 30 grader - så der skulle være basis for en masse badning og snorkling...selvom vi jo også skal udforske den gamle danske kultur, naturen og nyde den Caribiske stemning, mad og musik.
Vi planlægger også at vi skal et par dage til St. Thomas og St. John - selvom det ikke er en del af den tur vi har købt.
|