Der er også en række udstillinger der viser forløbet med forhandlingerne om salget af øerne til USA (fra ca. 1901 til overdragelsen i 1917) og en lille udstilling med redskaber og smykker af strandskaller fra forhistorisk tid. Der har boet indianere her siden år 2000 før kristus.
Fort Frederik er stedet hvor Peter von Scholten i 1848 gav slaverne på de Dansk Vestindiske Øer friheden - derfor kaldes Frederikssted også for Freedom City - og på pladsen lige uden for fortet står en skulptur af en slave der blæser i et konkyliehorn.
Bagefter er vi inde på et museum for caribisk kunst. Det er et lille museum med en herlig baggård og nogle smukke rum især på 1.sal. Selve kunstudstillingen faldt ikke lige i vores interesse.
Vi skulle egentligt havde været på stranden som ligger til højre for fortet (her er der nemlig også godt at snorkle med mulighed for at se flotte akvariefisk.)
Men et uvejr nærmer sig og vi bestemmer os for at tage et par flere museer. Regnen stod ned på vej øst over til Whim Plantagen, som er en gammel plantagefra 17- og 1800 tallet.
Vi bliver budt velkommen af en kvinde, der udstråler stolthed og værdighed. Svært at forklare men hun er hjemme i sine egne sko. I det hele taget var det fedt at se at de mennesker som vi så på den gamle plantage (guider mm) var farvede og det var som om de havde generobret stedet.
Kvinden viser rundt i hovedbygningen, som plantageejeren boede i . Den er meget velbevaret. Der havde i en kort periode været danske delejere, men ellers var det andre nationaliteter.
Huset er bygget med øje for at holde varmen ude - tykke mure, høje vinduer til at give luftcirkulation og en voldgrav (dog uden vand) rundt om kælderetagen - igen for at skabe cirkulation.
Her er der bla en pottestol og en bidet stol fra Frankrig, et blåmalet stel fra den kongelige porcelainsfabrik i Danmark (Porcellæn og mursten blev brugt som ballast i skibene fra Danmark til Vestindien).
Der er også et par mærkelige spil med en masse pinde, som plantageejerne har fordrevet tiden med at spille- sikkert. Over et lille glas rom.
Køkkenet, hvor slaverne arbejdede er også velbevaret ligesom sukkermøllerne. Der var dels en sukkermølle, der brugte dyr som trækkraft, en vindmølle, hvor det var vinden og en dampmaskinemølle. Sukkersaften blev dels til molasse og dels til moscovadosukker. Molassen blev brugt til at lave rom af.
Den høje skorsten er fra kogeriet hvor sukkermassen blev kogt ind.
Slaverne havde en forfærdelig lang arbejdsdag. De blev vækket klokken 4 og så havde de nogle timer til at ordne deres egen husholdning inden de skulle på arbejde i sukkerplantagen.