17. november 
Dag 1 på St Croix

Vi vågner kl. halv syv – solen er netop ved at stå op lige udenfor vores vindue…vi fik desværre ikke taget et billede lige da den kom op over horisonten – det må vi se om vi kan få gjort en af de kommende dage.

Morgenmaden er fra halv otte – ovre i kasinoet på den anden side af vejen. Det var ikke det helt store. Der var æg og bacon, pølser, pandekager og noget stegt sandwichbrød…ikke lige netop Lisbeth-mad.

Det er heldigvis en engangsforeteelse – fra i morgen er morgenmaden på hotellet – forhåbentlig med et noget bedre udvalg.

Efter morgenmaden er der informationsmøde – men inden når vi lige en lille tur udenfor (der er allerede godt varmt). Vi finder nogle spændende palmer med grønne og røde frugter – er det mon figner – eller kokosnødder?

På informationsmødet fortæller guiden kort om de Dansk Vestindiske Øer. (Se evt mere her)

Vi bestiller plads på 2 udflugter – en Jeep-tur i urskoven og den nordvestlige del af øen søndag formiddag og en snorkletur til Buck Island (en af USA’s bare 2 undersøiske nationalparker) – og så får vi arrangeret at leje en Jeep – i første omgang indtil næste torsdag, hvor v iregner med at tage et par dage til St. Thomas og St. John.

Da vi har fået vores Jeep, kører vi ned til Christiansværn – som er fortet i Christianssted. Her kan vi parkere mens vi går lidt på opdagelse i byen.

Vi starter med en tur langs med havnen (the boardwalk) her ligger dykkerbutikker side om side med restauranter og barer.

Vi kan mærke at vi er ved at være lidt sultne – og endnu mere tørstige, så vi finder et lille hyggeligt sted, hvor vi kan få noget at drikke og en dejlig salat med grillet kylling og bacon.

Der er en del fugle og også nogle krabber der går rundt langs med bordene og spiser hvad der nu falder på gulvet.

Bagefter går vi videre langs havnen – og derefter op i byen. Der en mange gamle charmerende huse – typisk med arkader foran, så man kan være i skygge for solen og i læ for de heftige regnbyger der kan komme her på stedet.

Det er sjovt med de danske gadenavne på skiltene.

Vi er igen ved at være tørstige, så vi beslutter os for at det er på tide at få købt lidt ind – ikke mindst vand. Vi finder et større shoppingcenter et stykke udenfor byen, hvor vi køber vand, frugt, rugbrød og lidt øl (Curona – det køber vi altid når vi er på tur) og lidt rødvin, så vi kan få et lille glas på terrassen inden sengetid.

Herefter tilbage til hotellet og slappe lidt af – vi er stadig ikke helt på St. Croix-tid. Vi kigger brochurer for at planlægge de næste dage, tager en tur langs stranden og rundt på hotellet for lige at lære det at kende og skriver lidt dagbog.

Kl. 19 skal vi spise på hotellet – Caribisk aften med en (forhåbentlig) spændende buffet og lokal underholdning.

Maden ligner et dansk tag selv bord. Der er salater, ris, bagte kartofler og kød. Af lidt mere specielle ting er der stegte pisanger, cole slaw og stegeben med en dejlig krydret sursød dressing, som smager godt og giver dejligt fedtede fingre.

Til dessert er der kagebord. Chokoladekage, cheesecake, sandkage og en rigtig god svampet banankage.

Underholdningen er helt i top. Først er der caribisk folkedans. Dansen minder meget om lanciers med at dreje rundt med hinanden i armkrog, klappe i hænderne, kæde og stampe med fødderne.

Den er inspireret af danse franskmændene havde med sig i 1600-tallet. Det er en spøjs oplevelse at se frodige farvestrålende kvinder og mænd danse en dans som kunne have vært danset ved hoffet i Frankrig og til andre fine baller til tonerne af caribiske rytmer. Fint stilmix der giver træning til smilebåndet- også fordi vi hurtigt fattede hvad det var ham der styrede dansen mente med tut-neiiii. Det var en caribificering af det franske "turnez", for det sagde han hver gang de drejede rundt med partneren, og det gjorde de ofte.

Næste indslag er nogle meget høje mænd, der danser til livlig musik og kommer ud blandt publikum og skræmmer dem.

Det er "Mucko-Jumbies" - en kunstform som er udviklet blandt slaverne i det 17. og 18 århundrede.

Slaveejerne forbød slaverne at dyrke deres egen religion - de havde lov til at studere biblen (og en del blev også kristne), og de havde også lov til at fortælle historier om de steder de kom fra.
Nogle siger at de høje figurer advarer om farer, andre tor at de er healereeller forfædre, men alle er enige om fordi slaveejerne forbød religiøs praksis, så forklædte slaverne den som underholdning.

Det var helt fantastiskt som de kunne bevæge sig på stylterne- for selvfølgelig var det stylter de havde på. De kunn også sætte sig på hug på stylterne. Det så ud som om det var menneskeligt umuligt for tyngdepunktet optisk set lå forkert.

Sommetider kom de også forbi gelænderet og hev fat i det med armene og lavede bengymnastik.