Tirsdag - 30. september

Woodstock og Catskill Mountains

Heldigvis provianterede vi dagen før, så morgenmaden laves på Trangia ved søbredden. Der koges havregrød og laves kaffe og the. Det nydes med masser af frugt og nødder. UHM.

Et herremåltid sammenlignet med morgenmaden på hotellet i går - hvor det mest var hvidt brød og marmelade. Og sikken en udsigt vi havde. Godt vi tog vores felt-køkken med.

Dagens mål første er Woodstock- og ja det er DEN Woodstock fra festivalen i 1969.

Mere om den senere.

Jo længere vi kommer nordpå jo mere rødmer skoven. Vi ser huse og haver der er pyntet op til Halloween, ligesom nogle i DK pynter hus, tag og have op med julepynt. Desværre fik vi ikke et billede af det den have, der var proppet med græskar, spøgelser og dertil 4 store gravsten.

På vejen ser vi også et par skilte, hvis ordlyd vi aldrig har set hjemme.

Det ene skilt stod udenfor en kirke. Her stod der: Blessing of animals sunday 10-11.(Velsignelse af dyr søndag fra 10-11).

De to andre var vejskilte, der lignede hinanden lidt i indhold. På det ene stod: ”Deaf child in the area” (døvt barn i området) og på det andet: ”Blind child in the area” (blindt barn i området). Det var advarselsskilte til trafikanterne om at der boede et barn der enten ikke kunne høre dig eller se dig. Det var sandelig en god ide.

WOODSTOCK.

Woodstock er en gammel kunstnerkoloni fra 1890’erne. Byen er stadig en kunstnerkoloni med masser af gallerier, kunstnerværksteder og forretninger med kunst/kunsthåndværk. Der er også 2 kunstmuseer og en teaterskole og et meget blomstrende kulturliv - bl.a. en filmfestival, som starter i morgen, men den kan vi desværre ikke være med til.

Mest berømt er Woodstock dog for en rockfestival i 1969 - og den fandt ikke engang sted her! Det skulle den have gjort, men den blev så stor, at man var nødt til at finde et andet sted - det fandt man så i Bethel, som ligger 60 miles herfra, men Woodstock beholdt æren for det hele.

Prisen for de 3 dages festival var hele 18 $, men så kom der også et par kendte kunstnere. 

Mellem gallerierne ligger forretninger, der sælger alt det tøj man måtte ønske, hvis man stadig synes batikfarvet tøj og flippertøj er sagen. Genbrugsforretninger sælger tøj fra dengang og Vintage-butikkerne sælger design fra 60’erne. Det var en spændende og noget anderledes oplevelse. Selv postkasserne er malet i Flower-power stil.

Stemningen i byen minder meget om den man kan opleve i Haight/Ashbury i San Francisco - en tidslomme, som er taget ud af 60'erne - og en del af indbyggerne ser ikke ud til at have opdaget at vi er i 2008.  

(se evt. San Francisco fra vores tur i 2005)

En lille billedkavalkade fra Woodstock:

(Lisbeth nåede ikke helt at få fingrene i position til Peace-tegnet)

CATSKILL MOUNTAINS

Kun få km fra Woodstock starter en hikerute som fører op til et udkigspunkt i det bjergområde vi er i. Her måtte vi op. Vi tager dog kun en lille tur op i området. Den lille tur fordi, turen er på 8 km med en noget brat stigning og vi er ved at være frokost-sultne. Bange for at gå sukkerkolde uden proviant.

Ved indgangen til hikeruten er der plancher der fortæller, hvad man skal gøre hvis man møder en bjørn (der bor ca. 450 bjøren i Catskill Mountains) og et opslag der fortæller at der er flere slags slanger - bl.a. klapperslanger i området.

Her er vi ved at skrive os ind i bogen med navn, adresse, telefonnr. dato og klokkeslæt inden vi starter opstigningen. Når vi forlader området skal vi udskrive os med et flueben. Det er for at myndighederne kan vide om vi stadig er i området ved dagens slutning og starte en eftersøgning, hvis vi ikke er kommet tilbage.

Tilbage til Woodstock hvor vi får en tiltrængt frokost.

Herefter går turen ad små men meget naturskønne veje gennem Catskill Mountains mod nordøst. Her er træerne op ad bjergskråningerne til begge sider begyndt at tage efterårets farver. så vi får en masse flotte billeder. 

Dagens løvfaldsbilleder:

Frokosten fra Woodstock ligger dog så tungt i maven at vi køber ind til en let salat, som vi nyder på motellet i Oneonta.

Hver gang vi har spist ude savner vi vildt vores autocamper og det at lave mad selv.

Videre til dag 4

Tilbage til oversigten