Onsdag 1. oktober

Videre mod nordøst til Corning

Vi har besluttet at køre til Corning allerede nu (skulle først være ankommet fredag). Vi vil så bruge Corning som base for ture til Niagara Falls og i omegnen.

Turen fra Oneonta går ad små idylliske veje ("Prikker, prikker, prikker...." kortet viser smukke veje med grønne prikker langs vejen) mod nordøst.

På vejen kommer vi forbi et fantastisk grøntmarked - der må vi lige ind og kigge - og køber lidt til salatskålen.

       

Frokost på et lille pizzaria i en tilfældig by. Stedet var lidt (meget) snusket, men mad (Ceasar Salad og en Pizza) det kunne de lave!

For at indgå motorvejen det sidste stykke mod Corning, laver Lisbeth en lille "detour" op til sydspidsen af Finger Lakes (en række meget lange smalle søer - som fingre).

Ifølge indianerlegenderne er søerne skabt da Den Store Ånd lagde sine velsignende hænder på landet, men med mindre Den Store Ånd har 11 fingre, taler sansynligheden måske mere for at det er isen, der for mange millioner år siden skabte de lange smalle søer i området.

Ved sydspidsen af den største af søerne (Lake Seneca) ligger byen Watkins Glen - som er opkaldt efter en række vandfald, som en lille strøm har skåret ud i klippen. Vi tager den godt 1 mile lange vandretur (hver vej) gennem kløften. Turen langs strømmen går en del opad - bl.a. via 800 trappetrin.

På vejen passerer man 4 broer over vandløbet og stien fører 2 gange bagom vandfald.

Dagens løvfaldsbilleder:

Da vi ankommer til Corning vises der med det samme af til glasmuseet, hvor Lisbeth skal på kursus i weekenden. Vi drejer lige ind på parkeringspladsen for at få en fornemmelse af lokationen - Museet er en kæmpe bygning med sort glasfacade.

Lige bag parkeringspladsen ligger Staybridge Suites - et hotel, som vi booker os ind på. Vi kan få et af de sidste værelser, hvis vi vil "nøjes" med et værelse der er specielt indrettet til handicappede.  
Det specielle består i, at brusekabinen er større og sengen lidt lavere end normalt.
"Værelset" er en 2 værelses lejlighed med køkken, så det kan vi godt "nøjes med". 

 

Videre - Niagara Falls

Tilbage til oversigten