|
San Francisco
Fredag
Her havde vi en dejlig nat (uden motorvej, tog og faldende frugter) vi havde kun bølgebrus som akkompagnement.
Da vi stod op, var solen på vej op, men vi kunne stadig se den halve måne, som lå ned og mest af alt lignede en smiley.
Vi tog bus og tog ind til San Francisco, hvor vi købte et 3-dages pas til den offentlige transport – for vi havde besluttet at blive til mandag morgen.
Først tog vi en cable-car (se billedet) ned til Fishermans Wharf (havnen). Det var en kæmpe oplevelse at køre med Cable-car, lidt som rutchebanen i Tivoli (dog knap så hurtigt) kombineret med lyden af Hjem-is bilen.
Ned på Fishermans Wharf købte vi billetter til en tur til Alcatraz på søndag (der var ikke ledige tider før).
Bagefter gik vi rundt og kiggede på folkelivet og alt hvad der skete på havnen - og nød udsigten (i det omfang det kunne lade sig gøre for tågen) til Alcatraz og Golden Gate Bridge.
Nu var vi blevet frokostsultne, så vi tog en Cable-car tilbage til Chinatown.
Her er den største samlede population af kinesere udenfor Kina. Vi fandt hurtigt et lille sted, hvor vi fik noget veltillavet mad. Lisbeth fik blæksprutter og broccoli i Szechuan-sauce og Jes fik oksekød med grønt og scramblet æg.
Herefter gik vi lidt på opdagelse i Chinatown – vi fandt ikke en butik, der havde Szechuan-sauce, men de havde mange andre spændende fødevarer. Der var tørrede fisk, forskellige former for ginseng og meget andet.
Eftermiddagens store mål var kvarteret omkring Haight/Ashbury. Det var her ungdommen i sommeren 1967 holdt ”Summer of Love”.
Man kan stadig mærke at kvarteret holder fast i en del af ånden fra dengang – selvom flippertøjet er ført lidt up-to-date. Der ryges også fortsat mange tykke hjemmerullede cigaretter i området.
I dag består området i stort omfang af genbrugsbutikker (plader, bøger og ikke mindst tøj) – Genbrugstøjbutikkerne er indrettet som om der er tale om nyt tøj – det er ikke som Kirkens Korshær.
Nogle af butikkerne med nyt tøj lægger sig også stilmæssigt op ad det flipper-agtige. En af de nye ting der ser ud til at være på vej ind er knyttede halskæder og armbånd af blødt hamp (hvad ellers). Andre butikker går til helt andre ekstremer bl.a. med glimmer, pallietter og fjer.
Man ser folk i alle former for klædninger – der synes kun at være den regel, at der ingen regler er.
Lørdag
Planen for dagen var at krydse lidt rundt i byen og se på de skæve gader, på folkelivet og på butikker. Vi startede i området omkring Union Square, hvor vi til en start lige løb ind i en udendørs kunstudstilling, hvor akademistuderende viste deres værker.
En af de faste ting på programmet var Lombart Street (verdens mest snoede gade), men vi skulle ud på en del omveje inden vi kom så langt. Vi forsøgte at kapre en Cable-car på et gadehjørne, men de var fyldte på grund af weekenden - så vi tog den anden vej for at komme på ved endestationen - men her var køen for at komme med helt uoverskuelig......så planen måtte ændres.
I stedet tog vi en bus ud mod "Cow-Hollow" et nyt shopping-kvarter omkring Union Street. På vejen kom vi forbi både operahuset, biblioteket og rådhuset. Her var virkelig meget at se på. Udover mange modetøj- og smykkebutikker, som stilmæssigt var helt anderledes end Haight Ashbury, var der mange butikker af mere okult karakter (her kunne man få læst hænder og lagt tarotkort, der var vodoo-butikker og meget andet).
En af de butikker vi morede os mest over tilbød "Hundefødselsdagskager".
Herfra fik vi en anden bus østpå mod Lombard Street - men ikke helt derhen, så vi måtte ud at gå på de skæve gader. Her fik vi virkelig at mærke i vores lægmuskler, hvor meget det går op- og nedad.
Vi brugte lidt tid på at studere en mand, som skulle transportere lidt møbler fra sin bil og ned til gaden nedenunder. Som den kan fornemmes på billedet, havde han en smule svært ved at holde den lille vogn tilbage.
Endelig var vi ved foden af Lombard Street - og synet var hele traveturen værd. Det var godt vi ikke havde taget autocamperen med på en tur ned ad den gade.
På vej fra Lombard Street ned mod den nærmeste Cablecar, kom vi tilfældigvis forbi det lokale Kunstakademi, som har til huse i en spændende gammel bygning. Der var åbent - så vi gik indenfor. Det viste sig, at grunden til at der var åbent, var at der var optagelsesprøve. Så vi listede rundt og så bygningerne. Samtidig var vi vidne til at mange håbefulde unge studerende fremlagde deres værker og lysbilleder for censorerne. Det hele foregik nemlig for åbne døre.
Søndag
Mens vi ventede på bussen fra campingpladsen faldt vi i snak med et canadisk ægtepar, som var ankommet til campingpladsen aftenen før. Vi fulgtes med dem ind til city og viste hvorledes bus- og togsystemerne fungerede. Da vi skiltes, inviterede de os til at kigge hen til aftenkaffe.
Dagens hovedprogram var en tur til Alcatraz.
Inden færgen skulle gå, gik vi lidt rundt på Fishermans Wharf og kiggede på folkelivet. Der er utrolig mange gadesælgere og optrædende - både musikere, dansere og gadegøglere.
En af havnens attraktioner er en koloni af søløver, som har bosat sig på en række pontoner, som oprindeligt var en bådebro.
De ligger og soler sig, smutter en tur i vandet efter lidt mad, skændes højlydt om de bedste pladser og er i det hele taget til stor underholdning for havnens gæster.
Alcatraz er en lille ø, som kun ligger 1½ mile fra havnen, men på grund af strømforholdene er det meget vanskeligt at svømme over. Øen har fået sit navn fordi der er mange pelikaner omkring den - Alcatraz betyder pelikan på spansk.
Da vi ankom til øen så vi en kort video om øens historie. Bebyggelsen af øen startede i form at et fyrtårn (1854) og et militært fort, som løbende blev udbygget. Dets militære betydning var udspillet i 1907. Allerede fra starten havde militæret brugt øen som fængsel. Fra 1907 brugtes det udelukkende som militært fængsel - og først i 1934 blev øen taget i brug som almindeligt fængsel til særligt farlige fanger.
Vi havde købt en billet, som også gav adgang til en "audio-tour" i celleblokken. Her blev vi guidet gennem fængselet på toppen af øen og hørte bl.a. tidligere indsatte og ansatte fortælle om deres oplevelser. Det var en meget levende beskrivelse, som gav et godt billede af de forhold fangerne levede under på øen.
Turen omfattede også beskrivelser af nogle af de oprør og flugter, der har været fra fængslet. Vi så bl.a. de celler, hvor 3 indsatte med værktøj fremstillet af skeer gravede sig vej gennem cellevæggen til servicekorridoren bagved. Det er den flugt, der er skildret i filmen "Flugten fra Alcatraz".
Brugen af øen som fængsel ophørte i 1963 og den stod tom indtil indianske aktivister besatte den i 1969. Øen var besat i 19 måneder inden militæret drev besætterne væk. I 1972 blev øen overdraget til det nationale parkvæsen, som siden har drevet den som turiast-attraktion.
Da vi var tilbage fra Alcatraz gik vi en tur på Pier 39, som er havneområdets forlystelsescentrum. Vi havde aftalt at vi ville slutte turen af med en sen frokost på en af de mange seafood-restauranter. Vi var heldige og fik alletiders bord med en fantastisk udsigt over bugten - til både Golden Gate og Alcatraz...og til søløverne.
Om aftenen besøgte vi det canadiske ægtepar, som vi havde fulgtes med om morgenen. De var 4 måneder henne i en 12 måneders tur, og havde købt en kæmpe vogn til formålet. Udover separat soveværelse, var der kombineret køkken og stue med spisebord med 4 pladser, sovesofa og 2 lænestole.
Vi udvekslede rejseerfaringer og hyggede os over en kop te.
Vi planlægger at forlade pladsen tidligt mandag morgen - for at køre direkte til Yosemiti nationalparken. Vi er spændte på om der er internetforbindelse her. I de oversigter over campingpladser vi har, er det sågar småt med brusebadefaciliteter, så......
|