Vi kom afsted til tiden fra København, men allerede i Amsterdam gik det galt - vi vidste godt at orkanen Rita kunne  være i vejen for vores mellemlanding i Houston, saa det kom ikke som en stor overraskelse at vores fly var aflyst.

Afsted til transitdisken (i den anden ende af lufthavnen) for at få ændret vore billetter - det blev desværre til en overnatning i Amsterdam og så videre via London og New York til Knoxville lørdag morgen kl. 7. - men en dag i Amsterdam var vel heller ikke så slemt, der er jo mange gode museer....men nej, inden vi var gennem billetkontoret var klokken allerede 12, og så skulle vi have fat i vores kufferter (i den anden ende af lufthavnen). Så var Lisbeths kuffert der ikke.....frem og tilbage mellem 2 kontorer, for var det nu SAS eller Continental, der havde ansvaret?

Vi blev bedt om at komme igen senere, "så var den nok dukket op!"...så vi checkede ind paa hotellet og tog ind til byen. Klokken var nu 4 og vi havde stort set ikke spist hele dagen, så det med museer droppede vi.

Da vi havde spist måtte vi skaffe lidt tøj til Lisbeth, for hvis kufferten nu alligevel ikke var dukket op! Det var den heldigvis, da vi kom tilbage til lufthavnen. Vi skulle bare lige selv hente den (i den anden ende af lufthavnen).

Tilbage paa hotellet - og efter en enkélt øl for at fejre et kufferten var dukket op, skulle vi så i seng. Her opdagede vi så at vi ikke kunne få kufferten op - "nogen" måtte have pillet ved kombinationslåsen...mystisk..det var vel ikke smuglere eller terrorrister??

Jes legede "Egon Olsen" og prøvede alle 999 kombinationer igennem - uden held i første omgang. I anden omgang (næste morgen) lykkedes det - lige som bussen til lufthavnen rullede op foran hotellet.

Ude i lufthavnen endevendte vi indholdet i Lisbeths kuffert inden vi checkede ind - der var heldigvis ikke noget der manglede eller noget der var for meget.

Turen over Atlanten og videre til Knoxville gik fint. I lufthavnen blev vi hilst velkommen af et af sydstaternes nationalsymboler (en lang række gyngestole) og af Joe.

Da vi kom ud af lufthavnen blev vi mødt af en mur af varm fugtig luft (næsten som at gå ind i Randers Regnskov) og af en larm af cikader.

Vi havde lidt billeder af familien med og han havde fundet mange billeder fra hans besøg i Danmark både i 1951 og i 2000 frem.

Joe's hus var indrettet med tykke gulvtæpper (man sank godt ned i dem) store tunge mørke møbler i sydstatsstil - og hele 4 gyngestole. Vores soveværelse var indrettet med en stor (og høj - man måtte kravle op i den) dobbeltseng med et smukt håndlavet quiltet sengetæppe.  

Ved 9-tiden blev vi inviteret over til Laura og Alvin (Joes datter og svigersøn, som bor skråt overfor) til peanutbutter-pie (det var noget af en kaloriebombe). Her snakkede vi en times tid eller halvanden indtil vores øjne var ved at klappe i - her havde vi været vågne i over 24 timer (bortset fra lidt hvilen på vej over atlanten).

Søndag morgen brugte vi på at se Joes hus og have i dagslys - og på en tur rundt i Knoxville. Vi var bl.a. nede ved floden (Tennessee river) og gennem forskellige typer af villakvarterer inden vi kørte til lufthavnen - vi skulle flyve allerede kl 14.

Los Angeles

2005