Nu er det tid til at tjekke ud og aflevere bilen. Vi går ned mod havnen for at få billet til færgen til Charlotte Amalie - hovedstaden på St. Thomas.  Nå.... den færge er aflyst. Jamen så må vi tage færgen til Reed Hook og bussen derfra til Charlotte Amalie i stedet - samme vej som vi tog herover.

Sejlturen på 20 min er vidunderlig- høj sol, 30 grader og en let brise.
Det går også godt med at finde den lokale bus, der stadig kun koster 2 dollers pr person - og så må man køre lige så langt man vil.

Vi kører en anden vej i dag. Det er langs kysten og op i landet. Her er kontrasten stor mellem de vildt dyre lystyacht'er og de slumlignende kvarterer vi også ser. Her er gamle bilvrag, skurvogne og slidte sofaer i haverne, hvor folk slapper af. Hvis man vil have det rigtige billede af De Vestindiske Øer er det ikke kun alle de glansbillede-billeder vi har taget. Der er også nogle meget slidte huse og forfald. Men de billeder kan man ikke tillade sig at tage. I det hele taget har vi fået at vide, at de lokale ikke er vilde med at blive fotograferet. Og ærlig talt jeg ville også blive sur hvis turister tog en masse billeder ind i vores have mens vi sad der og de kom forbi.

Så I må nøjes med et billede af, hvordan et hus der trænger til renovering kan se ud. Det her er af et ubeboet hus i Frederiksssted på St Croix.

Tilbage til busturen. Vi nærmer os Charlotte Amalie, men aner ikke hvornår vi skal ringe med klokken, for at komme af.
Pludselig ser vi det røde sørøverskib. Nu ved vi, at fortet og de blå markedstelte er lige om hjørnet og så er vi der. Vi stiger ud i hedebølgen. Der kommer en tordenbyge, men den er som sædvanlig hurtigt overstået.

Vi finder hovedgaden, som vi har hørt har en masse rigtigt gamle huse, som er bygget af mursten fra Danmark. Murstenene var med som ballast på skibene. Vi finder en messingplade, hvor der er inskriptioner, det danske rigsvåben og nogle palmer.

Underligt igen at se resterne af tiden, hvor danskerne var her. Her er et par flere eks: Et dansk skilderhus ved guvernørboligen, mange gadenavne er danske og der er ture hvor der reklameres med at man bliver vist rundt til ruinerne fra den tid hvor danskerne var koloniherrer. 

Man bliver sådan lidt flov over at være dansk, når vi kunne finde på alt det. Men det er en del af deres historie, og danskeren Peter Van Scholten er lidt af en helt, fordi han frigav slaverne.

Hovedgaden er mildest talt møgkedelig hvad forretninger angår. Den ene juvelerforretning efter den anden. Her er der ingen tax på forbrug, så mange tager herover for at købe smykker og ure.

Der er lige kommet et krydstogtskib ind og byen vrimler med turister.
Taxachaufførene og juvelererne næsten hiver i folk, for at skaffe kunder. Varmen er ulidelig.
Vi sætter os i stedet på en lille cafe for at få lidt koldt at drikke. Der kommer nogle gæster ind og sætter sig og spiller og synger countrymusik på guitar. Hyggeligt. Vi er godt nok heldige alt det livemusik vi dumper ind i.

Vi går langs havnen ud til flyterminalen. Vi skal være der en time før og får ventetiden til at gå med at glo på en høne, der vandrer rundt og spiser brødkrummer. Jes siger at det er godt nok ikke hver dag vi sidder i en lufthavn med høns, der vandrer rundt mellem benene på os.

Så lyder der i højttaleren: "May I have your attention please. We are now ready to board. please go to gate one". Vi kan se skiltet med : "gate one" lige ved siden af kaktussen i potten. Det er igen meget anderledes end i Danmark.

Også i dag er vores bagage blevet vejet og vi har måtte opgive vores vægt for at få ligevægt i flyet.
Vi får de aller forreste pladser og vi kan sidde og se lige ud til piloterne. Vi kan følge med i hvor højt vi flyver (1000 fod = ca 300 meter ) og se gps'en, der fortæller hvor langt der ind til land. Nøj, hvor er vi heldige at få så gode pladser.

   

Pludselig flyver vi midt ind i en regnvejrssky. Det regner på ruden. Heldigvis har den vinduesviskere.

Indflyvningen er meget flot. Vi flyver lavt over byen og ender på havet. Lige omvendt af derhjemme i Kastrup.

Så lejer vi en lille guldfarvet jeep hos Centerline Rentals, der bor lige ved flyterminalen. For øvrigt billigere end den Bravotours anbefalede. 

Tilbage på hotellet. Her er nu også rart.

Dagen sluttes på Frank Duggans på nordkysten. Vi omgår vores regel om ikke at spise aftensmad det samme sted 2 gange. Regler er til for at brydes og vi er løbet tør for restauranter tæt på hotellet. Vi får "Surf and Turf". 1/2 hummer med oksekødsfilet, kartoffelmos af søde kartofler og dejlige grøntsager.