20. November
Jeep-safari

I dag skal vi på jeep-safari. Vi skal møde inde i Christianssted kl 8 (om morgenen), så vi må tidligt op. Vi når lige at få lidt af det skønne morgenbord med frisk melon, papaya, ananas, jordbær mm frisk mangojuice, Caribian eggs (scrambled eggs med stegt rød og grøn peber), bacon, små krydrede pølser og et grovbrød med rosiner med ost. Så har vi noget at stå imod med og det vil vise sig at det bliver der brug for.

Der kan være 4 personer i Jeep'en (udover chaufføren) så vi skal være sammen med 2 andre. Det er et par fra Karise og det viser sig at de er meget flinke. Jes og jeg på bagsædet sammen med hende og ham på forsædet ved siden af chaufføren.

Vores chauffør er en Indian Caribian med mange flotte fletninger. Han kører raskt til og fortæller mens han kører. Han er glad for at have øjenkontakt så samtidig med at at han kører ad de meget snoede bjergveje, så kigger han hele tiden bagud. Lisbeth beder ham holde øjnene på vejen, fordi hun ikke er helt tryg ved situationen.  -  Det gør han så.

Efter 20 min kørsel er vi væk fra de asfalterede veje og så bliver det rigtig sjovt. Her kan han køre til, og det er han også nødt til ellers ville vi sidde fast. Han stopper ved vejsiden af og til på vej op ad bjerget for at vi kan nyde udsigten.

Han fortæller bl.a. at der nede nord for lufthavnen ligger et stykke land, der skal bruges hvis øen skal være selvforsynende, så man kan dyrke fødevarer hvis USA på et tidspunkt skulle stoppe leverancen af fødevarer. Øen er delt op i 150 plantager af hver 150 acres.

Vi ser også det sted Columbus kom ind i 1493 - på sin anden rejse til den nye verden. Her mødte han Caribierne, der var fjendtlige over for alle fremmede. Det var en ulige kamp for Caribierne havde kun pile, mens Columbus havde geværer. Han var dog ikke vild med at blive på øen, så han forlod den igen. Det var først 50 år senere der kom andre til øen.

Nu kommer vi ind i regnskoven. Det er egentligt ikke en rigtig regnskov men en tropisk skov, for det regner kun halvt så meget som en rigtig regnskov. Men som de siger i guidebogen: "Nu har de jo skrevet skiltene!"

Vejene er fyldt med huller fra kraftige regnvejr. Det regner en del her på øen. Det regner mest på den nordlige del og det er her vi skal køre rundt. Det er også denne del der er mest frugtbar.

Et af stoppene på turen er ved en gammel sukkermølle, som de fleste danskere nok kender - den var nemlig med i julekalenderen "Nissernes ø"

Guiden fortæller levende om hvordan møllen har været indrettet og hvordan arbejdet er foregået.

På vejen stopper vi også når der er spændende planter og træer.

Han fortæller os at det mest almindelige træ hedder TanTan tree og vi kan straks se at det er det træ der står langs alle vejene. Han viser os et træ der har frugter der lugter af sure tæer. Det hedder smelly feet tree.

Og ganske rigtigt: de lugter af sure tæer - og med lidt god vilje, ligner de også tæer. Indeni smager de af banan. Frugterne bruges bl.a. til is.

Et andet har frugter der hænger i "snore" og ligner rotter. Det hedder "hanging dead rat tree" eller baobabtræet. Det kan blive så stort, at det kan bruges til huse, hvis man udhuler det. Her på øen er de blevet brugt til toiletter og fængsel.

Nu begynder nedstigningen og vi nærmer vi os havet. Det er den mest ujævne vej vi har været ude for. Der er kløfter, der pga regnvand har gravet sig 50 cm ned i vejen.

Det er en god chauffør vi har- snart kører vi på højre side af vejen og snart på venstre alt efter hvordan kløften snor sig på vejen - og bilen hælder snart til den ene og snart den anden side.

Vi glæder os til at komme ned, for her er der nogle tidevandsbassiner, hvor vi skal bade.

Det bliver dog ikke til noget, for nu trækker det op til regnvejr. Bølgerne er høje og det skvulper ind over basinerne - som kan ses bagerst - midt i billedet. Vores guide ser bekymret ud og siger, at vi hellere må komme op inden rergnen begynder, for vejen bliver for smattet og glat.

Regnen siler nu ned - det er som at sidde under den varme bruser og snart er vi gennemblødte. Chaufføren tager tilløb til den stejle bakke, men halvvejs lyder der et ordentligt brag - samtidig med at vi kan mærke at Jeepen rammer et eller andet og giver et ordentligt hop. 

Chaufføren beder os stå ud og selv gå op ad den smattede muddervej og vente på toppen, men han kan ikke rigtig få bilen i gang igen.

Vi står og venter i regnvejret og kryber i ly under vores paraply og en gammel sukkermølleruin lidt inde i skoven.

Jeg må lige have et billede af Jes, hvor han står midt i regnskoven under en paraply, hvor der står "Tivoli" på.

Senere kommer der en anden Jeep med en mand og hans søn for at "redde" os ud. Al bagagen bliver læsset over i den nye Jeep og så står far og søn tilbage for at reparere vores gamle Jeep.

Det bliver en vild tur tilbage, for vi må have godt med fart på for at komme frem og mudderet sprøjter når vi kører gennem vandpytterne. Det er ret sjovt.

Da vi når til det sted hvor vi skal holde pause, er vi så godt sølet til at vi næsten ikke kan være bekendt at gå ind i baren, som er en stor overdækket hytte.

Det er Lisbeth der havde fået den mest udsatte plads i førersiden, så alle vandpytter sprøjtede op. (Her på øen kører man i venstre side men rattet sidder i venstre. Det lyder som om det er lidt svært at køre i biler begegnet til højrekørsel her men det er det ikke: Keep your ass in the grass, som de siger.

Dvs så længe føreren hele tiden har numsen i grøftekantsiden, så er den fjong).

Vi får vasket det værste mudder af og taget skjorterne af, så vi er lidt præsentable. 

Nu vi får et velfortjent hvil og en lille drink. En lille rom med honning og urter plus en cool corona.

Så får vi tilbudt at komme ind og se til den øldrikkende gris for 1 doller. Det tager Lisbeth imod, nu kan vi ligeså godt få det hele med. Man skal også købe en dåse øl til 2 dollers. Men så er det også gratis at fotografere!

Udstyret med øl og kamera går Lisbeth med guiden ind til grisen. Hun spørger om grisen ikke bliver fuld af al den øl, men han smiler og siger at det er en ikke-alkoholisk øl. Der står 4 grise i en fold. Så snart vi kommer ind rejser den første sig op og så stikker Lisbeth øldåsen ned i gabet på den. Den bider hul på dåsen og drikker med det der ser ud til at være stor fryd. Skummet står om trynen på den.

På vej ud ser Lisbeth sin første klase bananer. Der er en mærkelig lille frugtlignende tingest for enden af grenen hvor bananerne hænger. Det er blomsten, hvoraf det hele er kommet.

Nu går turen tilbage til Christianssted, hvor vores bil står parkeret. Så endnu lidt kørsel. Vi bor ca 20 min kørsel fra "staden"- det er her alt sker, så man skal enten leje en bil, hvis man bor på resortet eller køre med taxa. Der er også en shuttlebus til og fra hotellet 4 gange om dagen til 12,5 dollers for en retur (ca 70 kr.)
Efter lidt frokost på hotellet slapper vi af og skriver dagbog.