Grand Teton National Park

17. juni

 

 

Vi tog af sted kl. 8.30 fra Jackson og kom snart til den sydlige indgang til Grand Teton national Park. Grand Teton er ikke så kendt – men i vores guidebog står ”Hvis Rocky Mountains er kronen, så er Grand Teton dens juvel” så forventningerne er jo spændt til det højeste.

Teton er en række på 12 savtakkede bjergtinder på over 12.000 fod, som forløber langs den vestlige side af parken. På østsiden af bjergene løber Snake River gennem en række søer, og øst herfor en kæmpe højslette ”Jackson Hole”….vi blev ikke skuffede.

 

Vi startede i Visitors center, hvor vi kom lige i tide til at høre en ranger fortælle om parkens dyreliv. Hvordan vi kender forskel på sorte bjørne og Grizzly-bjørne (illustreret med bjørneskind) og på Ground Squirrels (jordegern) og Chipmonks (som Chip og Chap – og som ligner jordegern…men vi ved ikke hvad de hedder på dansk, hvis de da overhovedet hedder noget).

 


Han fortalte også, at hvis man kom for tæt på en bjørn, så skulle man virke stor (ved at hæve armene over hovedet) og ikke virke truende (gå langsomt baglæns og tale i et jævnt stemmeleje).
I øvrigt skulle man ikke lade sin rygsæk ude af syne – for nogle af de små dyr kunne på et øjeblik stikke af med den eller lyne lynlåsen op og stikke af med spændende indhold (typisk madpakken).

 

Vi beslutter at tage en båd over Jenny Lake og vandre op til ”Hidden Falls” (et godt gemt vandfald) – og videre til ”Inspiration point” – I alt en tur på 3,5 km og en stigning på 150 m – det er ca. som Himmelbjerget, men lidt mere uvejsomt, specielt på det sidste stykke og med meget stejle sider.

 

Undervejs kan vi beundre det meget smukke vandfald

 

                     

 

og vi finder en orkide-lignende blomst (måske en Yellow Colombine, eller også er den så sjælden, at den ikke findes i den flora Lisbeth har købt).

 

                      

 

                     

 

 (Dette er niveauet under Inspiration Point - mange vender om her, fordi de tror at det er her)

 

Da vi kommer til Inspiration Point mødes vi af en storslået udsigt ud over søen, bjergene og højsletten Jackson Hole.

 

 

                     

 

                     

 

 

Inden nedstigningen får vi os en banan og lidt vand – og hjemsøges af de allestedsnærværende jordegern (eller er det chipmonks?), som gerne vil have os til at dele.

 

Vel tilbage ved autocamperen sætter vi kursen nordpå mod Yellowstone – det er en lidt længere tur end vi havde forudset – deres kilometer herovre (som de kalder Miles) er som alt andet i USA større end vi er vant til.

 

Lige før Lewis Lake krydser vi grænsen til ”Calderaen” – det udslukte vulkankrater som dækker hele den nederste del af parken.

Caldera-grænsen er et af to spændende fænomener i Yellowstone – det andet, nemlig Continental divide passerer vi kort efter. Continental divide er den grænse mellem øst og vest, hvor det vand der falder ned (som nedbør) løber i floderne henholdsvis mod Atlanterhavet og Stillehavet (som vandet på et tag løber hver sin vej, afhængig af om det falder på den enen eller anden side af tagryggen)

 

              

 

Ved West Thumb (som er det sydligste punkt i det 8-tal som køreruten rundt i Yellowstone danner) holder der pludselig en masse biler i vejsiden….vi har set lidt tv-udsendelser fra Yellowstone, så vi er helt med på hvad der sker….der er nogen der har set spændende dyr. Og ganske rigtigt. En fyr kan vise billeder af en bjørn på sit digitalkamera – men nu er bjørnen ude af syne…..ØV.

 

Vi har booket plads på en campingplads ved den vestlige udgang fra Yellowstone, så vi drejer opad den nedre venstre cirkel i 8-tallet.

 

Yellowstone er en skøn blanding af barsk natur, smukke og maleriske strækninger med vandløb, der er snart vilde og brusende, snart roligt flydende.   

I store dele af Yellowstone kan man stadig tydelig se eftervirkningerne af den store skovbrand der var her i 1988. Nogle steder er det stadig helt goldt, med udgåede og til dels afsvedne fyrretræer, men de fleste steder er nye (selvsåede) træer skudt op under de gamle udgåede.

 

              

 

Undervejs mod campingpladsen kommer vi også gennem et stort geyserområde (som vi dog kører lige igennem…men vi vender tilbage i morgen).

 

Vel ankommet på pladsen vil vi have lagt tekst og billeder på hjemmesiden – men det bliver næsten kun til tekst, for selvom der reklameres med gratis trådløs internetadgang….så er det så som så med kapaciteten. Og vi kan også konstatere at der heller ikke er mobildækning ….hvilket ser ud til at gælde store dele af parken.