Torsdag d. 2. oktober

Niagara Falls

I dag går turen til Niagara Falls. Tidligt op, så vi er klar til at spise morgenmad da restauranten åbner 6.30. Det er et dejligt morgenbord, med alt hvad hjertet (og maven) begærer lige fra havregrød med nødder, selvbagte pandekager med sirup til frisk frugt.

Afgang kl. 7.30 med køletasken pakket med sandwiches og kyllingesalat. Vi havde fået at vide i receptionen, at det ville tage 2½-3 timer ad motorvejen. Vi valgte de små veje i stedet og så en masse undervejs - det tog godt 3½ time.

Det er en smuk tur - starten gennem en smal dal med bjerge på begge sider. Efterånden breder landskabet sig ud, så vi også kan se marker. Der er ikke så mange efterårsfarver - så i dag kommer der ikke mange billeder med "fall" (efterår) - til gengæld kommer der mange billeder med "fall" (vandfald).

På vejen ser vi et advarselsskilt med en hest og en gammeldags hestevogn. Der bor Amish people her i området.

Da vi ikke kommer ad motorvejen, kører vi ind i Niagara Falls (byen) ad bagvejen. Vi kommer igennem en masse forfaldne kvarterer - bl.a. et forretningskvarter hvor næsten halvdelen af forretningerne var lukket med brædder for vinduerne. En skarp kontrast både til de rige områder vi var kørt var kørt igennem på vejen derop og til det meget friserede område ved selve vandfaldet.

Allerede flere kilometer før vi når til vandfaldene kan vi se en kæmpe sky af vand stige op mod himmelen. Vi parkerer og går ind i området - en park med grønne plæner og træer. Vi stiler straks mod floden der buldrer af sted. Pludselig forsvinder den ud over kanten.

Forrest ses "American Falls" - og lige efter det et meget smalt vandfald, der

hedder "Bridal Veil Fall" (Brudeslørsvandfaldet). Bagerst anes Horseshoe Falls

(Hesteskovandfaldet) - det sidste er det største og ligger i Canada. Højhusene

til højre ligger også i Canada.

Først køber vi billetter til bådturen: Maid of the mist. En elevator går ned til bunden af vandfaldet, hvorfra båden sejler.

Båden der sejler hver halve time er lige gået, så vi har masser af tid.

Efter lidt fotograferen over mod den Canadiske side, hvor regnbuen står flot (og hvor der også afgår både) er det tid til at iføre os vores blå regnfrakker og stille os i kø.

Vi er næsten de første der går ombord, så vi får de bedste pladser (alle ståpladser) -forrest på øverste dæk.

Først kommer American Falls, så Bridel Veil Fall (brudeslørs-vandfaldet) og til sidst Hesteskofaldet, som ligger i Canada.

Kaptajnen holder båden stille midt inde i centrum af Hesteskovandfaldet.

Det er helt vildt at befinde sig inde en halvcirkel af vand der vælter ned på alle sider. Da vi ikke kigger bagud føles det som om vi er omgivet af vandfald hele vejen rundt.

Nu ved vi hvorfor vi har fået regnfrakkker udleveret. Der er fuldstændigt hvidt af fossende vand og vanddamp. Fordi vi står forrest er vi hurtigt gennemblødte fra knæene og ned. Lisbeth tager flest billeder, fordi det lille kamera er vandtæt. Vi må hele tiden tørre linsen af. Det er det fedeste brusebad, vi nogensinde har fået.

Det er som at være i orkanens øje: Der er en helt utrolig ro i centrum, hvor vi befinder. Det at vi er på en båd er fuldstændig glemt. Udenom os er der totalt kaos. Det tonser ned med vand og larmen er enorm. Der er bare så meget energi til stede at det forplanter sig i os.

På vej tilbage fra Horseshoe Falls passerer vi igen American og Bridal Veil Falls.

Efter vi er kommet i land, går vi tilbage langs floden - som stadig buldrer derudaf - over broen til Goat Island, som ligger mellem Bridal Veil Fall og Horseshoe Fall. 

På Goat Island kan vi komme ned langs siden af Bridal Veil Fall - her iklædes vi gule regnfrakker og sandaler, så vi ikke så let skrider på de meget våde træbroer.

Fyldt med energi - og godt våde starter vi turen igen tilbage til Corning - ad samme vej, som vi kørte derop. Vi er hjemme kl. 19 - køber lidt ind i verdens bedste supermarked og spiser aftensmad på hotellet.

Videre til Corning Museum of Glass

Tilbage til Oversigten