Det bliver heldigvis repareret, så vi får det lidt køligere. Vi får tilbudt et andet værelse, men vi er helt pjattede med udsigten fra vores værelse.

Man kan se over til fjeldet på den anden side og nu er solen ved at være så langt oppe at den lyser nede i dalen.

North Adams ligger ret højt oppe og føler os som vi er på rekreation i højfjeldet. Luften er klar, solen skinner og himmelen er så blå, som vi sjældent ser den hjemme.

Efter morgenmaden går vi en tur på en times tid rundt i byen inden MoCA åbner.

Byens centrum er ikke særlig stort. Der er hovedgaden (der hvor Galleri 51 ligger), lidt sidegader og 2 centre med hver 6-8 forretninger, en park og så et kæmpe område med gamle fabriksbygninger. Det er her Mass MoCA ligger. Mass MoCA (Massachusetts Museum of Contemporary Art) er USA's største museum for nutidskunst. Det vender vi tilbage til. Først lidt billeder fra vores gåtur.

Lisbeth fascineres af isblomsterne i vinduerne i et tomt butikslokale.

Her lidt huse i typisk New England stil. (De billeder vi tog fra bussen blev noget rystede) De er lavet af træ og mange af dem har en hyggelig veranda, hvor der står gyngestole. Vi har set et par stykker sidde og tage sol. Her er faktisk heller ikke koldt, skønt her er minus 6 grader. Det er nok fordi her er fuldstændig vindstille.

Nu er klokken 11 og Mass. MoCA åbner.

Udenfor hovedindgangen er der et kunstværk lavet af sorte plastkugler. Værket fortsætter på den anden side af væggen inde i forhallen.

Der er mange store udstillinger.

Først en af Petah Coyne, som laver nogle kæmpe former der er sammensat af udstoppede dyr (mest fugle), silkeblomster og foldet veleur. Nogle hænger ned fra loftet og nogle står på gulvet.

Så kommer vi ned i en kæmpe fabrikshal. Her er nok den største installation vi har set lavet af farvet sand og megastore stykker udskåret flamingo. Det er lavet af en kunstner dder hedder Katharina Grosse. 

Vi tænke at værket nok var permanent. Næ nej det tages skam ned igen om et par måneder.

Så var der også lige Le witt vægmalerier og en særudstilling kaldet: Material world.

En dramatisk udstilling med kæmpe værker. Et af den er lavet af flettet reb, der er malet rødt. Kvaliteten af billedet desværre ikke så godt. Det er taget i et mørkt rum uden blitz.

Efter sen frokost tager vi hjem til hotellet for at skrive dagbog og hvile inden ferniseringen i eftermiddag kl 17 på Galleri 51.

Fernisering på Galleri 51.

Vi kom over til Galleri 51 lidt i 5 og da var det ved at mørkne. Det var stemningsfuldt med de oplyste lokaler og Petras lydcollage af  koklokker og muh-ene køer i højttaleren udenfor galleriet.

Der kom rigtigt mange mennesker og de var meget interesserede i at se udstillingen, spørge ind til den enkeltes projekt og høre om A Lot of Possibillities.

A Lot of Possibillities er et socialt kunstprojekt, der handler om at lave kunst til og performences i til New Yorks Cummunicial Gardens, så der bliver skabt så meget opmærksomhed på vigtigheden af haverne for New York'erne, at de  undgår at blive solgt til byggegrunde.

Projektet er støttet af kommunen og startede i 2009.

Der er i alt 30 kunstnere der har lavet forslag og det er så os 11, hvis projekter er blevet til noget konkret i haverne der udstiller.

Det var dejligt at være der til åbningen, så jeg kunne snakke med folk og det er rart når det man har lavet vækker interesse og gør indtryk på folk.

En kom og fortalte at hun godt kendte til pate de Verre teknikken, men at hun aldrig havde set det anvendt på den måde jeg gør.