I dag er det store køredag. Vi har planer om at køre tværs over Florida og ende oppe i nærheden af Kennedy Space Center øst for Orlando.

Vi vælger en tosporet landevej, som ikke er så trafikeret. Her er frodigt landbrugsland. Der er mange appelsinplantager og vi ser lasbiler fyldt med appelsiner. De ligger på et åbent lad og af og til hopper en appelsin af og ender i grøftekanten. Vi håber ikke alle juleappelsinerne fader af inden de når Island og Danmark.

Der kører lastbiler med appelsiner både mod syd, nord, øst og vest - gad vide om de bare bytter apelsiner?

Nu er vi sultne og gør holdt ved en lille sø og spiser vores frokost. Under træet lige ved camperen sidder en masse små trolde og holder os med selskab.

Vi når den sydlige ende at Orlando. Det er egentligt ikke svært at finde rundt, når man har en godt kort, men det tager en hulens tid. Vejen er 3- sporet og med en masse lyskryds.

Vi ankommer til campingpladsen efter 6 timers kørsel. Noget trætte får vi hvilet lidt inden vi går i gang med at lave aftensmaden.

I receptionen spørger vi om de også har myg her. Det har de. Luftfutigheden er meget høj i dag. Øv- vi vil så gerne sidde ude, nu da vi snart skal tilbage til sne og minus 10 grader i Danmark. Vi trodser myggene- tager myggebalsam på, tænder grillen og myggelysene.

Ikke så snart Jes' ribeyestake, Lisbeths kæmperejer og diverse grøntsager ligger på grillen begynder det at regne skomagerdrenge. Godt vi har et regnslag med hjemmefra.

Den tropiske regnbyge har heldigvis ikke held til at ødelægge maden, så vi nyder smagen af sommermad på grillen. Det blev jo ikke til så meget i den regnfulde sommer i Danmark. Måske vi bare skulle have trodset regnen og grillet i regnslag. Det smager jo himmelsk.

Middagen en spist og regnet er stoppet. Cikaderne synger højt og vi stikker lige næsen udenfor. Her er mere fugtigt end i Randers regnskov og ca 30 grader.

De andre campingvogne er pyntet med kulørte lyskæder og alverdens julepynt der lyser op i tropenatten.

Klokken er 8 og vi sidder og skriver dagbog. Alle de andre på campingpladsen sidder og ser TV, kan vi se. På mange campingpladser er der parabol og en masse kanaler. Det er skønt at være helt uden TV. Vi aner ikke hvad, der foregår ude i verden. Der kan ikke være sket det store, for det eneste vi har hørt om, er noget med en lille prins i England.

I dag er det nøjagtigt 40 år siden, at de kørte den første tur i en af månebilerne.

Det er sjovt, at vide at Joe var med til at tegne månebilen. Han fortalte at han primært arbejdede på karrosseriet og hvordan bilen kunne klappes ammen, så den kunne være i transportkasserne på månelaningsmodulet. Da Apollo 15, 16 og 17 nåede månen blev bilen hejst ned og klappet ud, så hjulene kom til syne.

Hvis I kan se månen i nat, så gå lige en tur ud og se om I kan se de 3 månebiler der står deroppe.

I morgen viser vi billeder af en kopi af månebilen, som står ovre på Kenndy Space Center kun 20 min kørsel herfra.

Nu er det vist sengetid.