Så er der store vaske(formid)dag, men det er hurtigt overstået. Der er nogle store vaskemaskiner og endnu større tørretumblere. Det tøj der ikke kan tørres i tumbleren hænger som julepynt i hele autocamperen.

Vi får lagt lidt på nettet og valgt billeder ud. Vi tager en masse billeder undervejs, men der er mange der ryger ud. Det er godt med digitalkameraer- så kan man bare skyde løs og slette de dårlige. Især dyrebillederne går der mange " kiksere" på et godt shot.

Det føles som meget længe siden vi tog papirbilleder og først fik dem fremkaldt, når vi kom hjem.

Nu er klokken 10 og "we are ready to go". Vi ved at der er mange steder her langs yderkanten af Everglades, hvor man kan komme med en Airboat ud i mangrovesumpen. Vi finder et stedca 30 km herfra og kører tilbage ad den rute vi kom fra i går aftes.

På vejen ser vi igen skiltet med den sorte panter på gul baggrund. Skiltet advarer om, at der er krydsende pantere de næste 3 miles og man skal afpasse hastigheden. I aftes sad Lisbeth med åben kameralinse hele turen på de 3 miles på spring til at tage et billede i tilfælde af, at en gulbrun panter skulle passere vejen. Hernede er panterne ikke sorte med gulbrune.

Der kom jo ingen panter sidst, så hvorfor have kameraet fremme i dag. Pludselig ser vi et stort sort dyr inde i bevoksningen bag autoværnet. "Det er en sort panter" tænker vi begge. "Nå nej, den er jo gul, men hvad er det så? Det viser sig at det er en sort bjørneunge, der er på vej over vejen. Da den opdager autocamperen vralter den ind i bevoksningen igen, på den kluntede måde, som bjørneunger går på.

Hold fast den var sød. - Vi er noget stille de næste par miles - det havde vi godt nok ikke troet vi skulle se.

Senere på dagen hører vi, at bjørnene vandrer ned fra nordligere egne (og det kunne feks være Tennessee, hvor vi ved de lever) og mæsker sig i alt godt her i det frodige Everglades- feks aligatorunger. Vi må læse lidt mere om den sorte bjørn når vi kommer hjem, for vi kommer til at snakke om hvornår den går i hi. Det er jo vinter nu.

Vi når frem til stedet, hvor man kan komme med en Airboat gennem Mangrovesumpen. En airboat er en fladbundet båd, der drives frem af en stor propel, der sidder bagpå - men over vandet, så båden drives frem ved pres på luften.

Det er meget praktisk her, hvor vandet jo mange steder er flydt med planter, som ellers ville blive fanget i propellen på en almindelig påhængsmotor - det mindre praktiske er så larmen.

Næste båd afgår kl 12.15, så vi spiser lidt frokost og går en tur i området. I kanalen ligger endnu en aligator og hygger sig. Den holder til her ved billetkontoret og den hedder Elvis.

Vores kaptajn har været krabbefisker i 35 år (hans far var også krappefisker), men det er et hårdt liv, så han er glad for sit liv som kaptajn på en airboat. Han virker også, som han nyde livet i fulde drag.

Han styrer båden ind og ud mellem kanalerne med mangrove til alle sider. Vi undrer os over hvordan hulen han finder vej. Det hele ligner hinanden og her er ingen skilte overhovedet. Snart kommer vi ind i en lille kanal, så er der et åbent stykke vand med flere muligheder. Nu tager han den højre kanal og næste gang den i midten.

Det er som at sejle rundt i en labyrint. På et tidspunkt holder han ind til en bred. Her ligger en stor aligatorhan. Kaptajnen fortæller noget om aligatorerne. (Bemærk alligatoren i vandet til venstre i billedet)

Sommetider kommer hunnen også - kan han berette. Hov der kommer hun.

Han fortæller at ungerne aldrig nærmer sig en han, for så kan de resikere at blive ædt.

Alligatormor lægger en masse æg inde i mangroven, men det er få unger der bliver 2 år, hvor de har gode chancer for at overleve. Ungerne bliver spist af rovdyr.

Alligatormor bærer ungerne på ryggen eller tager dem i munden for at passe på dem.

Turen fortsætter ind i sumpen og vi får set fuglelivet og endnu flere hyggelige kanaler.

Inkluderet i billetten ude i sumpene er et besøg i en lille alligatorZOO 10 min herfra. Den oplevelse må vi have med. Vi finder stedet og går ud på en meget lang gangbro af træ. Midtvejs på gangbroen kan man ligesom i regnskoven prøve at holde - ikke en slange- men en aligatorunge. Den føles meget blød og varm.

Nu vi alligevel er så tæt på Everglades City tager vi en tur derned.

Vi er blevet sultne efter alt den friske luft og finder et sted med seafood og spiser tidlig aftensmad. Jes får aligatorhale og Lisbeth grillede kæmperejer. Aligatoren smagte lidt af kylling men kødet var mere som en muskel der er blevet brugt meget.

Det er ikke her aligatorkødet kommer fra. Der er andre steder i USA, hvor der er så mange at bestanden må holdes i ave og skydes af jægere, som herefter sælger dem til restauranterne - eller fra deciderede alligatorfarme.

Så nu harvi  både set, holdt og spist aligatorer.

Så en lille rapport om myggene. Vi har simpelthen fået så mange myggestik, at Lisbeths ben og Jes' arme ligner angreb af røde hudne. Det klør ad BIB til, så det er ikke let at falde i søvn.

I morgen må vi ind til en Wallgereen og købe noget kløestillende. Da Lisbeth var barn synes hun at huske at det hed Benzokainlinement med salol. De må have noget tilsvarende her.

Dagen afsluttes med at lægge lidt på nettet og få lavet aftensmad i camperens overdådige køkken.

Efter forspørgsel fra nogle af jer derhjemme om hvem det egentlig er der skriver, kan vi fortælle at det gør vi begge. Så sætter vi afsnittene  sammen, retter til og finder billeder - og mens den ene håndterer computeren tager den anden hånd om madlaving, opvask og lignende.