Udrejse
29. november 2012

Afgang fra Kastrup med SAS kl 12.20 - flyveturen til Washington varer ca. 9 timer, så vi er godt trætte af at sidde ned, da vi endelig lander.

Der er heldigvis ikke ret lang kø i indrejsekontrollen. Vi er igennem på ca 15 minutter. I New York tager det normalt mindst en time, hvor man bare står i kø - måske skulle man bruge Washington som indrejsested fremover?

Næste trin er at få kufferterne igennem toldkontrollen - de er heldigvis checket ind helt til Knoxville, så vi skal bare lige trille dem fra et rullebånd til et andet.

Vi går op i loungen og får lidt at drikke og checker mail. Der er en mail fra Joe om at der er noget galt med det fly-nummer vi har givet ham - og ganske rigtigt. De har ændret nummeret på flyet - men det tidspunkt har regner med at vi ankomemr til Knoxville passer - så alt skulle være i orden.

Der er 1½ time til vores fly skal gå - vi skal via Atlanta, hvor vi skal vente en time inden vi flyver videre til Knoxville. 

Da vi ankommer til Knoxville sidder Joe og venter - nøjagtig samme sted, som da han hentede os sidst vi var her - i 2005. Nu skal vi bare lige have fat i baggagen.

Den er der imidlertid ikke - heldigvis er der en kvik mand i bagagekontoret som hurtigt finder ud af at den står i Atlanta. Det ændrede flynummer betød at sorteringsanlægget ikke kunne finde ud af at vores kufferter skulle til Knoxville. Men de kan da komme med det næste fly - så vil de lande om et par timer (til midnat) og så vil de komme ud med dem.

Der er ikke andet at gøre end at køre hjem til Joe og så håbe at bagagen dukker op i løbet af natten.

Lige efter vi er ankommet, kommer Joes søn Chris, som bor i Memphis - 7 timers kørsel vest for Knoxville. Han har en ung portogisisk ven (Phil) med - og vi hyggesnakker et par timer over en øl og lidt snacks inden vi må melde pas og gå i seng - nu er klokken faktisk også næsten 6 om morgenen dansk tid