180417 La Digue 1

La Digue - dag 1

18 april 2018



Vi sover lidt let I nat. Der er så mange fremmede lyde. I Danmarker er der ikke fugle, der synger eller laver høje skrigagtige lyde om natten, så det skal vi lige vænne os til.  Ventilatoren brummer og hanen galer fra kl 4 og regelmæssigt resten af morgenen. Vi vænner os hurigt til lydene og synes de passer ret godt til regnskoven varme og vegetation.


Klokken halv ni kommer en kvinde med morgenmaden. Den serveres i vores bungalow. Vi er spændt på hvad de mon spiser til morgenmad her. Vi får pandekager med tropisk frugt og toastbrød, røræg og marmelade. Noget af frugten har vi aldrig smagt før. Det smager sødt og friskt.


Stedet vi bor består af en række små bungalows og en fin have, hvor hønsene går frit rundt. En hvid høne er helt vild med de røde frugter fra en palme, som vi også så på Sct. Croix. Her kaldte de den en juletræspalme, fordi frugterne minder om julekugler. Udenfor vores køkkenvindue er der en bananpalme. Det er altså ret sjovt at stå og vaske op med en udsigt til bananpalme og naboen, der er ved prikle små planter ud i halve olietønder


I dag går udflugten mod en efter sigende meget smuk strand med sortgrå klipper af granit, som havet og vinden har slebet i de mest fantastiske former. Stranden hedder Anse Source d`Argant og ligger inde i en Naturpark, hvor man skal betale for at komme ind. (Det koster 115 rupies pr person. Det er meget nemt at regne deres møntfod om til danske kroner. Du skal bare dele med 2).


Det officielle sprog på Seychellerne er Kreolsk (det eneste andet sted I verden hvor hovedsproget er kreolsk er på Haiti). Befolkningen er heldigvis rigtigt gode til både fransk og engelsk.

Det er ikke kun sprogligt, at der er forbindleser til Caribien - Rastafarikulturen ses oså meget tydligt her.


Der er næsten ingen biler på La Digue - og langt de fleste af dem der er, er små lastbiler som bruges af håndværkere. Transport foregår på gåben eller på cykel - og der er rigtig mange cykler her på øen. De lokale - ofte 2 eller 3 på en cykel - eller en dreng som kommer kørende med 3 cykler (transport af udlejningscykler). Turisterne lejer i stor stil cykler - og mange af dem kører med stor rutine - men hos andre er det meget tydeligt, at det kræver stor koncentration at komme omkring på cykel.


Selvom vi nok fint kunne have begået os på cykel, så vælger vi at gå. Og det er en god ide, for vi stopper op mange gange på vejen og tager indtryk ind.

Vi går gennem et villakvarter. Der er smukke blomster, en lidt kitchet burgerbar og skolebørn, der leger I skolegården. Børnene har uniform på men ellers ligner de børn fra en hvilken som helst skole. Vi hører de griner og råber til hinanden.

Vi stopper gså ved en kirke. Kirken er katolsk og rigtig fin indeni. Der er smukke detaljer som et kar til vievand lavet af af en muslingeskal. Udenfor kirken står Jomfru Maria.

Nu er vi inde i naturparken, og her stopper vi lige op et par steder undervejs inden stranden.

Igen lægger vi mærke til alle de fremmede lyde og dufte. Da vi går over plænen, dufter der helt fantastisk af vanilie. I store træbakker ligger der vaniljestænger til tørre. Lidt senere kommer vi gennem en vanilieplantage. Nogle arbejdere er ved at beskære vanilietræerne med machete. Det er altså sjovt at se hvor en så almindelig fødevare i Danmark egentlig kommer fra.


Marken virker på en måde som en vinmark - planter i rækker, som skæres tilbage efter høsten, så der kan vokse nye grene ud med frugter på.


Fik senere at vide at høsten lige er overstået og vi køber nyhøstede vaniliestænger.

Vanilie er den dyreste fødevare i verden efter safran. Meget arbejdskrævende. Blomsten skal bestøves manuelt. Det tager 3 år inden planterne kan høstes.

Vi er også inde for at se et kunstgalleri med lokale kunstnere. Det er altid spændende at se hvordan verdenen beskues gennem deres øjne og sanseapparat. Det med de kraftige farver er meget typisk. Ikke lige vores smag, men spændende at se.


Så ser vi en indhegning hvor vi tænker at der går elefanter, da vi hører en dyb trompet-agtig lyd. Det viser sig at være en kæmpe havskildpaddehan, der var i gang med at parre sig.


Vi har hørt at de store havskildpadder går rundt mellem hotellerne ned ved stranden. Måske vi er så heldige at se en senere.


Nu når vi frem til stranden "Anse Source d`Argant" som er en af de mest berømte strande på øen - mest kendt for de fantastiske klippeformationer.


Stranden er utrolig smuk. Sandet er gyldent og havet er krustalklart. Lyset, som minder om Skagens lys, spiller også en stor rolle for oplevelsen, Det er så fint og æterisk og kan selvfølgelig ikke gengives på foto. Som kontrast til alle de sarte farver står de mørke klipper i strandkanten.

Klippeformationen lige til højre for midten af billedet kaldes "Kissing Rock".



Vi ser et brudepar gå ude på klipperne. De er ved at få taget bryllupsbilleder. Så forsvinder de ind i regnskoven. Sikkert ind til festen. Det er da hyggeligt at vide, at der er bryllup lige i nærheden.

Nu er det ved at være frokosttid - så vi finder ind på en lille strandrestaurant, hvor de serverer Kreolsk mad. - Det er fisk, fisk, fisk, fisk og ris, som der står I vores guidebog.


Vi skal selvfølgelig have en masse fisk. Fiskecurry med lokale ingredienser. kæmperejer, friske muslinger og blæksprutte. Vi spørger om de lokale ingredienser I curryen og tjeneren fortæller, at det er gurkemejes og masala i en base af kokosmælk - virkelig lækkert.

Det må vi prøve, når vi kommer hjem. Vi mener vi har luret opskriften på dem lækre røde rige sauce af, som fisken ligger i. Vi kan også smage hvidløg og Chili.

Efter en dejlg frokost går vi nordpå igen - gennem byen og op mod øens nordlige ende.


Efter et stykke tid kommer vi til en stor kirkegård, som ligger rigtig smukt på højre side af vejen. Der står kunstige blomster på næsten alle gravene, som typisk er støbte fundamenter beklædt med fliser eller i enklete tilfælde malet.

Lidt senere ser vi en kæmpeskildpadde som går og græsser i vejkanten - det er helt utroligt at opleve det store dyr så tæt på udenfor i den frie natur.