8. oktober: New Orleans
Efter morgenmaden kommer Chris og Mabel, så vi kan tage fat på vores fælles dag inde i New Orleans.
Fra morgenstunden lægger vi den endelige plan for hvad vi gerne vil se og opleve.
Det bliver til:
To timers guidet tur rundt på kirkegårde og i baggårde (her bestilte vi billetter i aftes)
Mardi Gras World, hvor de stor skulpturer bliver lavet og
Vodoo museet.
Den guidede tur er meget spændende. Vi får genopfrisket historien om alle de kulturer, der mødes i New Orleans, og så bliver der fyldt meget mere på.
Der blev solgt slaver flere steder her i New Orleans. Vi ser et af stederne, hvor der var salg af slaver, et andet sted er huset til opbevaring af slaver inden salg bevaret og nu restaureret. Slaverne (og efter slaveriets ophævelse tjenestefolkene boede i baghuset. De boede på 1. sal og køkkenet var i stueetagen. Køkkenet blev som tidligere nævnt flyttet væk fra hovedhuset pga brandfare- men slaver/tjenestefolk kunne altså godt bo ovenpå køkkenet.
I dag er gårdspladserne lækre gårdhaver som familierne kan nyde de lune aftener i (dog næppe om sommeren, hvor er er ekstremt varmet).
Kirkegårdene her er meget specielle. Her begraver man ikke de afdøde nede i jorden, da undergrunden er så sumpet at lig og skeletter ville flyde rundt. De afdøde begraves i murde gravsteder ovenpå jorden. Mange familier har deres eget gravsted - men har man ikke råd til et familiegravsted, kan man melde sig ind i en forening, som ejer et ravsted, hvor mna så kan blive begravet.
Her i varmen rådner kødet hurtigt og efter 1 år og 1 dag er det lovligt at åbne graven og skovle benene ind i bunden af gravstedet, så der er plads til den næste der dør. Hvad sker der så hvis en i familen dør før 1 år og 1 dag. Så er der langs ydermuren ventegravsteder, som kaldes ovnene. Her varmer solen godt, så her bliver man hurtigt til knogler.
Et af de meget besøgte gravsteder her på kirkegården tilhører en kvinde som hed Marie Laveau
Hun var først gift med en fri farvet mand, Efter hans død, levede hun i et legalt forhold til en hvid mand (Placcace arrangement). Det var en helt almindelig måde i New Orleans at forhold mellem hvide mænd og frie farvede kvinder.
Folkloren fortæller at Marie var Vodoo Queen og gjorde meget for at hjælpe folk. Måske hun var en slags medicinkvinde.
Det siges at hvis man ridser 3 krydser på hendes gravsten og drejer rundt om sig selv, vil hun vende sig en gang i sin grav og man får et ønske opfyldt.
Den legende har medført at hendes grav over årene var blevet voldsom skamferet. Fornylig graven blevet restaureret og alle krydserne er fjernet og det er strengt forbudt at lave nye krydser. Man må heller ikke lægge offergaver. Nu holder man nøje øje med at der ikke sættes krydser og lægges alt for mange offergaver ved hendes grav. Der ligger dog nogle. Det siges at det også virker, hvis man slå et x i luften roterer 1 gang rundt om sig selv og ønsker. Det gør vi selvfølgelig.
Den guidede tur fører os også ind på apoteksmuseet, som vi er gå forbi et par gange og synes ser spændende ud. det er sjovt at se hvordan man brugte urter utraditionelle diagnosticeringsmetoder og udstyr remedier til operation og fødsler. fødselsstole.
Efter den guidede tur er der tid til lidt frokost. Vi finder et lækkert sted, hvor vi kan sidde ude i gårdhaven - og der er levende musik. Lisbeth og Mabel vælger Jambalaya, mens Chris og Jes Crawfish Etuffee.
Retterne ser ikke så spændende ud (meget ensfarvet) men smager super lækkert.
Efter frokost går turen ud til Mardi Gras World - det er en kæmpe lagerhal ude på havnen, hvor man fremstiller de figurer der bruges i de store fastelavnsoptog.
Grundskabelonen til figurerne slæres ud i flamingo, som så dækkes med papmache. herefter kommes en hvid grunder som til sidst males og lakeres. Se en mere detaljeret forklaring senere.
Det er meget imponerende at se de store figurer de laver - og også den store mængde af figurer de har på lager både til den kommende (2017) Mardi Gras og fra tidligere år. på stedet her bliver der også lavet figurer til Feks Universal Studios.
Fremstillingen af de store figuerer:
Først laves en miniaturemodel af ler. Herefter skæres modellen i skiver. Hver skive projiceres op på kæmpe stykker flamingo og limes nu sammen. så har man en stor flamingo-version af den oprindelige lille model.
Nu skal flamingofiguren beklædes med papmache. Man bruger tykt brunt papir og melklister. Så er det tid til at male hele figuren med en primer/maling, som farven kan hæfte på.
Kunstnerne der skal male figurerne anvender airbrush-teknikker til at male figurerne med. På den måde gradueres farvetonerne og gør farveovergangene bløde.
De gemmer alle figurerne. Det kan jo være noget af det kan genbruges. Man kan feks sætte en stor næse på et hoved, man har fået til overs og vupti, så har man i Pinnochio.
på hjemmesiden www.mardigrasworld.com er der en beskrivelse med billeder. google evt "how a mardi gras float gets made".
På Vodoo-museet vil man gerne vise, at Vodoo handler om meget mere end at stikke nåle i små dukker for at gøre folk ondt. Vodoo er en religion - og handler meget mere om at gøre godt, end om at ondt.
Udover altre for guderne, er der på muset også et alter for Marie Laveau, som betragtes som Vodoo-queen. På hendes alter er der gaver lige fra nøgler, piller, hårklemmer, armringe, kæder til penge og små papirlapper med ønsker.
Efter besøget på Vodoo museet går vi lidt rundt og oplever folkelivet i byen inden vi finder os et lækkert sted at spise i en gårdhave til et hotel. Maden er lækker, men oplevelsen lidt speciel, da deres lys i gårdhaven er gået ud - så her er ret mørkt.
