6. oktober Baton Rouge - New Orleans


6. oktober Baton Rouge til New Orleans

Vi vågner op på KOA campingpladsen til endnu en varm dag og enkelte myggestik, som klør som bare ......... Nu kommer vi tæt på sumpene og myggesprayen skal findes frem.


Vi har bestilt plads på KOA New Orleans West fra i dag og indtil søndag. Chris og Mabel vil komme fredag aften, så vi sammen kan opleve lidt af byen. Vi kører tidligt fra Baton Rouge med det formål at checke ind på campingpladsen i New Orleans i så god tid, at vi kan nå ind og se lidt på byen allerede i dag.


Vi vælger hovedvej 61 i stedet for motorvejen, da hovedvejene er mere spændende og vi får en bedre fornemmelse af landskabet og menneskerne der bor der.


Vi er nu i et område med mange Trump-vælgere, for vi kan se de de små skilte ude i haverne, hvor der står: Vote for Trump (stem på Trump).


I nogle byer vi kommer igennem er husene ret forfaldne. Nu kommer vi gennem en hel landsby, hvor alle husene er ved at blive renoveret. Alt indmad og gammelt byggeaffald ligger i kæmpe bunker ud til vejen.


Efter Sorrento kommer et område med sumpe. Her er rovfugle og hvide hejrer.


Der kommer en stor bro over Mississippi- floden. Vi får lyst til at se udsigten fra broen, så vi kører over. Et fantastisk syn og nede på floden er der masser af pramme og flodbåde. Lige da vi kører tilbage over broen sejler der et storet skib under.


Inden vi tog hjemmefra havde ikke rigtigt en fornemmelse af hvor stor floden er og hvor mange varer der transporteres på den og er blevet transporteret inden jernbane og landevejene.


Tilbage på hovedvej 61 igen. Nu kommer en masse afgrøder, der ligner sukkerrør. Der er det nok også, for lidt senere kommer også forbi en fabrik, som ligger på: Sugar Cane Road (sukkerrørsvej)


Her er meget industri på vej ind til New Orleans eller som de siger hernede "N'awlins".


Senere kommer vi forbi et sted, hvor man kan købe færdige træhuse og få kørt hjem til sig selv. Vi har set flere lastbiler, der trækker husene efter sig som en meget bred last. Det ser helt skørt ud, at der kommer et hus trillende midt på hovedvejen.


Vi er fremme ved KOA campingpladsen vest for New Orleans ved 12- tiden og kan heldigvis tjekke ind nu. Så er det med at nå en bus og herefter en sporvogn ind til byen. Det tager 1 1/2 time. I bil eller med shuttlebussen (den lille gratis bus) som kører her fra campingpladsen tager det kun 1/2 time. Den lille gratis bus kører dog kun 2 gange i døgnet: morgen og aften.


Turen med bussen går gennem forstæder med forretninger og småindustri. Vi er næsten de eneste hvide i bussen. Det fortalte Chris også. De fleste hvide har biler og de sorte og de fattige tager bussen. Vi føler os ikke utrygge. Det er en ganske almindelig hverdag for alle. Folk snakker om løst og fast og mobilerne tjekkes- måske Facebook.


Turen med sporvognen går gennem et helt andet kvarter. Her ligger det ene lille sydstatshus efter det andet med verandaer, søjler og gyngestole.

Mange af husene har pyntet op til Haloween med store edderkoppespind rundt om huset, skeletter og græskar. De gør virkelig noget ud at det. Chris og Mabel fortalte at men starter med at pynte op ca 1. oktober og haloween fejres 31. oktober. - Lidt ligesom julemåneden hos os.


Tættere på centrum er træerne fyldt med plasticperlekæder. Meget mærkeligt. Der sker i det hele taget meget med kæder her i byen. Hvad handler det nu om? Det må vi finde ud af.

Inde i byen stiler vi mod Bourbon Street.

Her er rigtigt mange turister. Mange af turisterne- også mændene har plasticperlekæder om halsen. De samme kæder som hængte oppe i træerne.

Sjovt at vide hvordan det nu er opstået. Det minder os lidt om Hawaii, hvor både mænd og kvinder går rundt med blomsterkranse, både ægte og i plastic.


Bourbon Street er virkelig i feststemning- en kakofoni af musik, forskellige mennesker og gadeartister.

Pulsen er høj. En af de vildeste gader vi nogen sinde har set og klokken er kun 2 om eftermiddagen. Jomfru Ane gade og Skolegade gå hjem og læg dig.

Her ligger cafeer, restauranter og barer side om side og ud fra dem alle høres meget høj jazzmusik. Enten live eller fra musikanlægget.

Der er Jazz nok til at helt liv og lidt til. Den lokale bedemand reklamerer med Jazz-begravelser.


Vi finder en rolig restaurant og får lidt mad, som selvfølgelig er en smagsprøve af nogle af sydens nationalretter: Jambalaya, crawfish, red Beans og Gumbo. 4 små gryderetter serveret i ildfaste skåle.

Det smager stærk, men krydderblandingen er meget mere end bare stærk. Vi glæder os til i morgen, hvor vi har tilmeldt os et kokkekursus for at lære lidt mere om det kreolske og cajun-køkkenet. Hvad er der mon af krydderier i deres retter ud over chili?


Vi tager turen videre til Jackson Square, hvor vi er inde på turistinformationen for lige at danne os et overblik over, hvad der er at opleve her i weekenden når Chris og Mabel kommer. Der er bl.a. kunstmuseer, ture i sumpene (som Jes og jeg har oplevet i Florida) og en fin zoo.


Så er der også 2 ting vi nok ikke kommer til at opleve andre steder end her. Det er et voodoo-museum, der fortæller historien bag religionen og så et sted hvor man kan komme ind for at se hvordan de laver alle de kæmpe store papmache-figurer, der bruges til karnevalsoptoget "Mardi Gras" i starten af kalenderåret. Det er de to steder vi har mest lyst til, men nu må vi se hvad vi alle 4 bestemmer os for.


På Jackson Square er der en lille park og rundt om parken er der musikanter og gadesælgere. Der er mange spåkoner og steder, hvor man få lagt tarotkort - og nede ved floden ligger en "ægte" floddamper, hvor man kan komme med ud på flodture med mad og jazz.


Da vi kommer hjem til campingpladsen kl halv ni er her 28 grader. Vi trænger til vand og salt.