4. oktober Clarksdale - Natchez


4. oktober: Clarksdale til Natches

I dag kører vi videre ad blues-ruten langs Mississippifloden.

De er stadig ved at høste bomuld og vi standser for at se arbejdet med høsten på nært hold.


På en turistinformation langs bluesruten møder vi en fyr, der har en radiostation i Colorado, og han fortæller, at det er hans fjerde tur langs blues-ruten. Han er nok ude for at opdage nye navne eller lave lydoptagelser.


Vicksburg er en lille fin by, der ligger ud til Mississippifloden med meget stejle gader. Vi er lige inde for at se os lidt omkring, men det er ikke så let at finde en P-plads til camperen, så vi nøjes med at nyde turen gennem byen i bil.


På den sidste del af turen vælger vi en meget smuk rute, som hedder Naches Trail. Ruten går gennem smukke skove, der lige så hyggelige som Silkeborgskovene, men med en helt anden vegetation. Inde i skovbrynet løber der fasaner rundt. Pludselig er der et advarselsskilt, der viser en bjørn. Vi hører senere at det er den sorte bjørn, der holder til her.

På en rasteplads ser vi også at skraldespandene er bjørnesikrede. Dvs mennesker kan godt finde ud af at komme skrald i skraldespandene, men bjørne kan ikke få skraldet ud igen, for se om der er noget spiseligt i.


Da vi ankommer til Natchez kører vi ind på turistinfromationen for at få lidt materiale om byen og spørge efter en campngplads. Vi får noget fint materiale - og bliver vist til en dejlig campingplads lige på den anden side af floden - og lige ned til floden, med en dejlig udsigt.


Vi har efterhånden brug for at få vasket lidt tøj - og der er fine faciliter til det her på pladsen, så vi fylder 3 maskiner med tøj, så vi er klar til den næste del af turen.

 

Aftensmaden står på catfish og grøntsager. Et dejligt let måltid her i sommervarmen - Her er 30 grader kl 17, så temperaturen har været noget højere i løbet af dagen.


Efter aftensmaden går vi en tur langs vandet. Her ser vi en "slæbebåd" der skubber 14 pramme op ad floden - utroligt at sådan en lile båd kan skubbe så stort et læs.