10 oktober: Lafayette til Johnson Bayou
Vi får vasket lidt tøj på campingpladsens møntvaskeri og så afsted sydpå mod Ester Palmetto State Park, hvor der er små søer man kan udforske i kano og kajak. Her er helt fantastisk stille og meget smukt. Vi nøjes med en dejlig gåtur.
Træerne står med fødderne i vand og da vi når søen, ser vi en lokal fisker, der er ude for at fange fisk i sin lille kajak. Han har allerede fanget flere. De ligger i en lille ruse ved siden af båden.
Vi ser et skilt, hvor der står, at vi er er i område med bjørneaktivitet. Der kommer nu ikke nogen forbi. Det er den sorte Bjørn, der bor her i området.
Vi skal tilbringe dagen med at køre langs Golfen hen mod grænsen til Texas.
Det er et marskområde, hvor der er et rigt fugle- og dyreliv. Vi ser hvide hejrer, pelikaner og mange andre fugle vi ikke kender navnene på.
Vandet ude i marsken er helt blåt, fordi himlen spejler sig i overfladen og der er en frodig vegetatation nogle steder mens andre steder er træerne helt forkrøblede af den megen blæst.
Vi tager en lille afstikker mod nord for at udforske Pintrail Wildlife drive. Det er en køretur på 3 mil (5 km) ind i sumpene på veje, der er anlagt på en menneskeskabt dæmning. Først kan man gå på en gangbro af træ og opleve sumpen på nært hold. Det er 33 grader udenfor, så vi har godt med vand med på turen. Her er ufatteligt smukt. Frøer hopper rundt nede i sumpen, her er sommerfugle og mange fugle. Vegetationen er spændende og anderledes.
Nu går turen ud på den 5 km lange køretur gennem sumpen. Der er skilte, hvor der står, at vi ikke må komme for tæt på alligatorerne og at vi ikke må fodre dem. Alligatorer der fodres bliver aggressive og må skydes ned.
Vi kører meget langsomt, men der er desværre ikke nogen alligatorer. Pludselig ser vi en, der ligger og soler sig.
Vi ser 3 mere- hvor heldige kan man være?
På de mere tørre steder i sumpene er der spredt bebyggelse med huse (selvfølgelig på pæle) og gårde med lader (også på pæle) men absolut ingen forretninger. Ved 4- tiden ser vi den første forretning og skynder os ind for at købe ind. Her er der dog ikke lige noget vi har lyst til at købe. Vi havde tænkt os lidt friske grøntsager og fersk fisk eller kød, men det kan vi godt opgive. Damen i forretningen siger at vi kan prøve tankstationen, de har sommetider friske løg. Ellers er der 1 times kørsel til Lake Charles. Vi er godt nok langt ude i sumpen. Her er masser af færdigretter intet friskt.
Vi finder nogle vakuumpakkede pølser og en færdigret med grøntsager, pasta og små kyllingestykker. Det bliver en sjov aftensmad, men det er da bedre end mælk og mysli med frisk frugt, som vi har i køleskabet.
På den sidste del af turen kører vi helt nede ved Golfkysten. Vi kan se en masse olieboreplatforme ude i havet. Vi har læst i en af guidebøgerne, at der er pipelines (olierørledninger) under sumpene og ind til raffinaderierne.
Vi har planer om at finde en campingplads for autocampere, der hedder "Young" i Johnson Bayou, men den kan vi godt nok ikke finde.
Da vi er lige på nippet til at fortsætte mod Texas, hvor vi ved der ligger to, kommer vi forbi et sted, hvor der holder en masse campere. Stedet virker meget privat (som om det er folk, der bor her fast) - men den er god nok. Det er en campingplads. Vi får den sidste plads. Den flinke dame, der ejer stedet fortæller, at vi er heldige, for de fleste af de mange pladser for autocampere her langs kysten er optaget af fastliggere, der arbejder i olieindustrien. Det er en underlig kulturlomme vi er faldet ned i. Børn leger, hunde løber rundt, der står vaskemaskiner og køleskabe ved siden af camperne, vasketøj hænger til tørre og enkelte steder er der pyntet op til halloween. Det her er deres hjem og deres liv- for at vi kan få olie til vores samfund- værd at tænke over.
Kvinden fortæller glædestrålende, at i aften kommer hendes mand hjem i 2 dage efter 30 dage på en boreplatform og så skal de have grillaften og hygge sig. Det er altså hende der passe gesjæften, mens manden er på havet.
Da solen er gået ned kl 7 er her helt ro overalt på pladsen. De skal også være friske til endnu en arbejdsdag i morgen.
