0428 Little Italy i The Bronx

Little Italy i The Bronx

28. april 2015

Tager undergrunden nordpå til The Bronx gennem Harlem. Der var ikke mange hvide med toget. Der var to mere end os. Før i tiden sagde man at man ikke skulle tage alene hvid til Harlem. Nu kan man godt. Det føltes ligeså trygt som al anden kørsel i undergrunden.


The Bronx ligger over på den anden side af vandet nord for Manhattan, så der er lidt langt at køre. Vi får heldigvis et hurtigtog, som ikke stopper ved alle stationerne. Vi står af på Fordham station og var nu i centrum med masser af folk i alle hudfarver.


De unge er cool og moden med hængerøv, så man kan se deres underbukser er stadig på mode. Hovedgade med tøjbutikker, høj rapmusik ud fra de nedrullede vinduer fra bilerne. Det dufter godt fra gadekøkkenerne hvor der ristes grøntsager og kød.

Nu går turen ud til det Italienske kvarter. Der er ca en halv times gang hen til Arthur Avenue, som er Hovedgaden i little Italy i Bronx. Der er Italienske flag, der byder os velkommen og små madonnafigurer i haverne. Også her er træerne i fuldt flor og her er mange specialbutikker, der bugner af varer.

Vi er ret sultne, så vi finder en lille sted, der hedder Emilias, hvor vi kan sidde i gårdhaven. For 13 dollers som er knap 100 kr pr person er der enkle velsmagende retter som osso buco og grillet laks i tomatsauce med grøntsager.


Mætte og friske går vi videre for at finde det indendørs marked på 2344 Arthur Avenue. Sikken en oplevelse. Scoricopølser i metervis hænger ned fra loftet, tønder med oliven, syltede agurker og soltørrede tomater står i midtergangen og grøntsagerne ligger i bunker. Her er også små madsteder, hvor vi også kunne have spist

På vejen tilbage til undergrundsbanen i Fordham er isbilerne og isboderne rykket ud i det gode vejr og folk flokkes om dem. Vi ser 8 - 10 stykker ialt, så fra i dag har vi døbt Bronx til ICE-­creme-Capital of New York.

Tilbage på Manhattan står vi af på 110 gade og får en kop kaffe og the og nyder at sidde under de nyudsprungne grønne blade på træerne. De er knaldgrønne som kun

nyudsprungne blade er.