Chain of Craters Road
21. januar

Chain of craters Road, den foranderlige vej, går fra vulkanparken og ned til havet. Her er mange stop på vejen, så vi har sat dagen af til turen. Det tager ca 45 min at køre ned uden stop og højdeforskellen er lidt over 1 km. Vi ser et kort hvor der står: "Vi tager ikke ansvar for kortets korrekthed, da landskabet hele tiden forandrer sig".

Landskabet kan hurtigt ændre sig hvis der kommer et lavaflow, som er en af de måder vulkanen kan komme af med sin flydende lava på. Det årelange udbrud her på vulkanen er ikke sket gennem krateret i toppen, som vi normalt forbinder med vulkanudbrud. Lavaen har fundet vej gennem sprækker (eller lavet sprækker) i vulkanens sider, hvor lavaen er brudt ud og er løbet ned af bjergets sider og ned til kysten, hvor lavaen har føjet nyt land til øen, som er vokset med over 500 Hektar over de sidste 20 år.

Første stop på turen ned mod kysten er Thurston Lava Tube, en underjordisk kanal eller hule, som er formet af lavaen. Det tager ca 1/2 - 2 år at formen hulen. Den vi skal ned i er 100 år gammel. Vi er så heldige at koble os på et privat rejseselskab, så vi hører om hvordan kanalerne er lavet af flydende rødglødende lava, der løber under jorden og smelter klippen undervejs. Det er lidt vildt at gå inde i en tunnel, hvor der har flydt lava.

Tunnelen er ikke så lang og snart er vi ude i regnskoven igen. Her dufter godt og fremmedartede fugle synger. Vi genkender nogle af de planter og træer vi hørte om i går.

  

Ind i bilen igen og videre nedad. Nu kommer vi til et landskab, hvor der er lavamark så langt øjet rækker.

      

Man kan gå inde på den knoldede mark på en afmærket tur. Man finder vej ved at følge de små pænt opstablede bunker af sten kaldet varder.



Det vælger vi dog fra og fortsætter i stedet nedstigningen i bil. Vejen er en fin asfalteret vej. Der er en fantastisk udsigt på sletten neden for os. Vi stopper ved en målerstation, hvor der er små borde og en fantastisk udsigt over sletten.
Her har Jes bestilt bord til 2 :) og vi tager en mad fra madpakken og vigtigst noget vand.

Gæsterne i parken anbefales at tage godt med vand med, førstehjælpsudstyr, vandrestøvler og overtøj. Vi har det hele.

Ved vejen er her måleinstrumenter, så forskerne hele tiden kan følge med i udslippet af SO2, H2O og CO2 (svovldioxid, vanddamp og kulilte). Vi ser dampe komme op langs bjergkanten længere oppe.

Vi når enden af vejen og parkerer bilen. Foran os venter os en gåtur på 2 km i bagende sol, 30 grader og høj luftfugtighed. Vi kan også mærke gasserne der siver ud fra vulkanen i luften. Det lugter og smager lidt svovlagtigt.

Vejen gik egentlig videre men er lukket, fordi der kom et lavaflow hen over vejen i et 16 kilometer bredt bælte. Langs den afspærrede vej er der små skilte, der fortæller om de vilde planter vi møder. De er så fine og små - og hvor de lyser op i den sorte lava.

          

        

På vejen ser vi også en Hene (Hawaiis nationalfugl, som er en lille gås). Det er en fugl som er truet og populationen er ret lille. Hvor er vi dog heldige. Vi ser 3 voksne og en mellemstor let dunet unge. På øen er her ofte skilte, der advarer bilisterne om at køre langsomt, så de ikke bliver kørt over – altså fuglene.

For enden af vejen er der ganske rigtigt ikke muligt at komme videre. Vejen er blokeret af et kæmpe lava flow. Vi går lidt ind på lavaen og her kommer nok det bedste skilt til Jes' skiltesamling. Skiltet med "Road closed"- "vejen er lukket" er fuldstændig indkapslet i lava.

Lavaen har de smukkeste former. Den snirkler og snørkler sig rundt i flotte mønstre.

 

Vi får også mulighed for at kigge ud over kanten, hvor lavaen er løbet ud i havet - der er højt ned.


Næste stop på vejen tilbage op mod vulkanen er Petroglyfferne. Den oprindelige befolkning har haft dette sted som helligsted. De har ridset mystiske og hellige tegn ned i lavaen med en skarp sten. Her er over 35.000 tegn.

Turen ind til helligstedet er 1.2 km lang hike over en meget humplet lavamark. Det er godt vi har vores vandrestøvler på. Vi står godt på overfladen og det er ikke så let at vride om på foden, når vi har et godt skaft til at holde foden på plads.

Det er en stærk oplevelse at være her. Der er bygget en lang træbro, vi kan gå på og vi får virkelig fornemmelsen af at være et sted, hvor det oprindelige folk har villet fortælle noget om det spirituelle og livet som menneske.

De havde ikke noget skriftsprog men disse tegn fortæller en masse. Her er billeder af havskildpadder, mennesker, kanoer, cirkler og en masse andet som tidens tand har udvisket.

Det der undrer os mest, er en masse udskårne huller. Vi læser på et skilt, at de tog deres børn med herned og skar et lille hul i lavaen. I dette hul lagde de navlestrengen, så det nyfødte barn kunne få et langt og indholdsrigt liv. Her er mange tusinde huller. Det giver lige et gib i os.

Vi står lige ved siden af så mange små menneskers start på livet med voksne der vil det allerbedste for dem. Stærkt.

Tæt på Visitors Center ser vi lige et par vulkankratere. Sikke dog nogle store huller i jorden.

Ved Visitors center ser vi en meget smuk film af hele øens fødsel. ”Born of Lava, Born of Sea”. Vi får hele historien hvordan øen er dannet af vulkanudbrud nede i havet og hvor lag på lag har dannet øerne. Der er faktisk en lille ø, der på vej til at blive dannet. Den har allerede fået navn, selvom det nok var mange mange år inden den når op til havoverfladen.

De første beboere på øen er fuglene. De bringer frø med sig og de spirer. Her på Hawaii er 90 procent af al vegetation kun hjemmehørende her. De findes ingen andre steder. Arterne har udviklet sig i en hel anden retning grundet klima og de betingelser, der er her. Feks har mynten ingen mynteduft og hindbærerne ingen torne. De dyr der spiste urten/frugten findes ikke her, så den naturlige beskyttelse behøves ikke. Det er selvfølgelig sket over tusinder af år. Darwins lære for begyndere.

På er tidspunkt drager polyneserne ud i små kanoer med bl.a. søde kartofler og andre planter og dyr ombord. De rejste mindst 2000 miles (gang med 1,6 for at få det i km) på det åbne hav. Det tog os 6 timer med fly!!! Hawaii er de øer i verdenen, der ligger længst væk fra fastlandet.
Man kan undre sig over hvordan de turde og hvordan hulen de fandt vej. En af måderne til at finde nyt land, var at følge fuglene. 

Med først kaptajn Cook i 1778 og senere andre europæere begynder en ny æra. Der kommer nye dyr, planter og sygdomme, som det oprindelige folk ikke har antistoffer for, så mange dør.

Dagen sluttes på en lille lokal Thai-restaurant. Meget lækkert.