Snorkling og pukkelhvaler
18. januar

Kl 8 tager vi af sted til et godt snorklested. Det er Kahaluu Beach Park lidt syd for Kona. Vi har hørt, at man skal være der i god tid for at få en parkeringsplads, så vi er der allerede en lille halv time efter.

 

Det er ikke for godt snorklevjr. Der er for mange bølger, så det er kun Jes der tager ud. Bølgerne er ikke så høje her fordi kongen fra i går fik lavet en mur af lavasten ude i vandet, så bugten blev mere rolig. Sikkert som en havn til hans kanoer.

Vandet er lidt grumset og sigtbarheden er ikke for god pga bølgerne, der hvirvler en masse materiale op. Alligevel ser Jes en nogle flotte fisk og 3 skildpadder.

 

 

           

 

Til gengæld er det alle tiders surfervejr. På stranden ved siden af surfes der på livet løs. Sommetider råber livredderen i sin megafon, at man ikke må snorkle eller surfe længere ud.

 

 

Efter nogle timer ved stranden tager vi tilbage til hotellet for at smøre madpakker og pakke til turen med turfirmaet "Body Glove". vi skal ud for at se pukkelhvaler.

 

Mens vi venter på afgangen, kan vi se hvordan folk seljer rund i bugten på surfbords.

 

  

         

 

Vejret er fint - 30 grader og fuld sol. På med solcremen og så om bord.

Båden sejler lidt sydpå og så ser vi vores første pukkelhvaler. De er oppe for at trække vejret og sprøjter et ordentlig vandsprøjt op i luften. Det gør de nogle gange.

 

 

 

Inden de stiger ned igen ses den fligede hale meget tydeligt. Pukkelhvalernes haler er lige så forskellige som menneskers fingeraftryk, så kendere kan skelne dem fra hinanden.

 

 

Vi ser også en mor med sin unge. Vi er heldige, at et par af billederne bliver nogenlunde. Det er meget svært at fotografere, for det hele går så hurtigt.

 

Vi oplever også hvordan bølgerne slår mod kysten. Selvom der ikke er meget vind, har bølgerne stor kraft, som de har samlet op på den lange vej over stillehavet.

 

   

 

På vej ind i havnen efter 2 dejlig timer, får vi lige en bonusoplevelse. Her dukker pludselig en lille stime spinnerdelfiner op omkring et par på et surfboard. Vi får en kæmpe oplevelse, men tænk på de to på surfboardet, der padler med 6-8 spinnerdelfiner der hopper og leger lige ved siden af dem. Vi kan se på dem, at de er helt overvældede.

 

 

En af delfinerne laver det mest fantastiske hop. Den drejer rundt som en proptrækker. Det er nok derfor de hedder spinnerdelfiner.

 

Efter turen er det tid til lidt hvile på værelset og skrive dagbog.

 

I aften vil vi spise på hotellets restaurant. Da vi kl 18 går ned for at bestille tid til senere i aften, ser vi et spændt brudepar stå og gøre sig klar til entréen ind til festen, som skal holdes ved siden af hotellets restaurant.

 

Da vi går op til vores værelse, kan vi se dem danse brudevals nede ved molen til en af Fred Astairs sange. Solen er lige gået ned, bølgerne rammer molen med hvide skumsprøjt og gæsterne står tæt omkring parret.  Så bliver det da ikke mere romantisk.

 

Vi kan lige fortælle, at her er restaurant, bar og reception udendørs. En del er under halvtag men der meste er under bygningen selvfølgelig holdt oppe af store søjler.

 

  

 

Vi bor lige over brylluppet, så det skal vi nok få glæde af i nat med masser af musik.

 

Maden på resortet er helt i top. Opskriften vi tager med hjem fra i aften er crapcakes (fiskefrikadeller lavet af krabbekød) med sursødsauce.