På vej derop ser vi en person tage billeder i vejkanten. Vi stopper og et mærkeligt syn møder os. Her har lavaen dannet en tunnel på vej ned af bjergsiden. Man kan gå gennem tunnelen og komme ud på den anden side.

Den sorte farve brydes af en smuk grøn-gul farve på de græsser, der vokser spredt i lavaen. Græsserne vibrerer let i vinden virker helt æteriske i kontrast til den sort lava.
Landskabet her minder utrolig meget om Island - med al den sorte lave og en smule grønt ind imellem.

Vejen ned mod Beach-parken er noget humplet og med mange huller i. Men det går, for vi har brede hjul på vores lejede bil. Ja det er nærmest en bus, som biludlejningsfirmaet havde til os. Vi har plads til 7 personer med 2 rækker bagsæder, så kom bare med. 
Det er en hel fantastisk oplevelse at køre rundt mellem den knoldede lava. Snart er der snørkler og fine mønstre i lavaen og snart er det rå og uregelmæssige knolde. Vi får også lige en reminder om at vi er i et område med mange vulkaner og jordskælv.

Nede ved stranden får Jes sig en badetur. Han ser to slags fisk. Den ene er gul og den anden gul og hvidstribet.

På nabostranden har surferne det sjovt. Bølgerne et stykke ude er ret høje. De har en lille pagaj med som de padler ud til bølgerne med. De er for langt væk til at fotografere, men I har sikkert set det på film.

Vi er ikke langt fra lufthavnen og stranden er lige i indflyvningsruten. Vi kan tydeligt se undersiden af flyene med hjulene nede parat til landing. De første synes at være lige lovlig tæt over os, men så vænner vi os til det.

Næste stop er Puukahola, hvor der er et historisk tempel fra slutningen af 1700-tallet - tiden her på Hawaii, hvor kongerne regerede på Hawaii.

Templet er bygget af den konge der samlede alle øerne til et samlet rige. Legenden fortæller, at da han var ved at have uderlagt sig alle de andre øer, fik han at vide at hans fætter ville tage magten på hans hjemø Hawaii.

Han får også at vide, at hvis han bygger et stort tempel til guderne indenfor et år, så vil han komme til at leve resten af livet som konge over alle øerne.

Så han går i gang med at bygge et tempel - og inviterer sin fætter til indvielsen. Da fætteren ankommer til festen bliver han og alle hans mænd henrettet - og dermed går profetien i opfyldelse - kongen kan nu reger over alle øerne.  

Efter det historiske hellige sted går turen opad. Det er en god vej og en meget bred asfalteret rabat, som fungerer som cykelsti. Ude på lavamarken ser vi en masse hvide pimpsten, som folk har samlet og lagt i den sorte lava i mønstre og bogstaver. Her er skrevet "Mike + Linda", "peace" osv.

Efter et lang stykke med sjove hvide skriverier langs vejen  starter den egentlige opstigning. Vi får propper i ørerne og kommer vi til en frugtbar slette. Her er økologiske gårde, huse og køer på markerne. Solen skinner og her er meget frodigt.

Nu kommer et skilt hvor der står: Fog area (område med tåge). Og fuldstændig rigtigt. Nu starter tågen. Der er stadig huse. Det må være træls at bo her. Efter 5 min er vi ude af tågen igen.

Det er et meget varieret landskab. Snart er vi inde i en frodig skov med meget høje grå stammer. Her må det regne meget.

Ved Waipo Valley venter os et fantastisk syn ned over dalen. Inde i dalen bor en oprindelig stamme polynesere. Men i 1800-tallet kom tilfyttere mange steder fra og befolkningen er nu en blanding af mange kulturer, bl.a. japanere, kinesere og portugisere. De har kulthuse og helligsteder men de blev desværre ødelagt under en flodbølge i 1946.

Ved halv tre-tiden går turen tilbage til Kona ad rute 120. Vejen går over en tør lavaslette med græsser, der vibrere i vinden. Her er også nogle cowboykaktusser, så her er nok meget tørt. Da vi starter nedstigningen kan vi se ned ad bjergskråningen. Her er lavaslette så langt øjet rækker, ingen huse og en tynd dis, der bliver tættere i det fjerne.

Pludselig kører vi gennem en stribe sort lava, der går oppe fra bjerget og videre ned ad bjerget. Her er ikke noget græs, kun knoldet sort lava. Vi finder ud af at det et lava Flow fra 1859. Det er nemlig markeret på kortet.

Vi regner os frem til, at på godt 150 år fra 1859 og til nu er lavaen ikke blevet til frugtbar jord.

Da vi kommer hjem til Kona ser vi et skilt vi har set før, der fortæller at vi nu kommer ind i Banan Virus Karantæne området. Gad vide hvad det er? Det må finde ud af.

Inden spisetid, skal der lige købes lidt ind. I supermarkedet ser vi også oppustede poser med blomsterkranse,som man kan købe med sig hjem.

Aftensmaden nydes på et steakhouse, hvor vi får dagens fisk: en Ahi som er en hvid lidt fast fisk. Den smager godt og der er rigeligt, så vi får resten med hjem i en Doggy bag. Her i USA spørger tjeneren, om man vil have resten med hjem i en boks. Og glemmer de det, er det slet ikke pinligt at spørge om, man må få det med hjem. Det er den naturligste ting i verden.

Det kunne vi godt lære af i Danmark. Maden bliver jo bare smidt ud og sådan et stykke friskt grillet kød smager himmelsk på madpakken.

På vej hejm står vi lidt og nyder de lokale spille musik og danse. En gammel sømand ser begejstret på. Hvis I ser efter kan i se, at det er en bemalet træskulptur.