Bussen til Golden Gate Park kører ad gaden Haight, som er en af de 2 gader (Haight/Asbury) som var centrum for ”Summer of Love”. Da vi kører gennem gaden, kan vi lige så tydeligt huske den fra sidste gang vi var her. Det er her i området hippiebevægelsen blev født i 60'erne og ud af vinduet i bussen kan vi se batikfarvet tøj i vinduerne. Sjovt at se hvordan det nu er multifarvet batiktøj med avancerede mønstre. Moden består men har fået et twist.

Sidst vi var her, var der en masse der havde knyttede armbånd på og Lisbeth tænkte, at det godt kunne gå hen og blive mode. Og det er det så sandelig blevet.

Nu har så at sige alle guldsmedeforretninger i Danmark knyttede smykker med perler af f.eks. sølv og diamanter.
Her er et par andre observationer fra gade- og modebilledet:

• Farvet hår i grønne eller lilla farver- også til mænd
• Multifarvet batik og garn
• Vi har set flere mænd med meget små hunde. Hundene er så små at man kan have dem i en dametaske. Jeg ved ikke hvad hunden hedder.
• Mangefarvede håndtasker til at tage over skuldrene til mænd
  

I parken dufter her friskt. De er ved at vande og små regnbuer lyser op i solen. Vi finder en bænk og spiser vores frokost inden vi begiver os til museerne.

Vi stiler efter California Academy of Science - det videnskabelige akademi. Det er primært et sted hvor der forskes, men også et museum med mange ting at se og opleve.

• et stort akvarium med hajer, koralrev og farvestrålende fisk. Der er også en helt hvid Albino krokodille. Den så ved første øjekast ud som om den var udstoppet. Det var den bestemt ikke, den var bare god til at ligge helt stille.
• en lidt støvet udstilling med udstoppede afrikanske dyr i montrer med tørt græs og malede baggrunde.
• en regnskovskuppel noget mindre end regnskoven i Randers. Den var desværre lukket i dag pga ombygning.

• udstillingen som de kalder "Livet på en dynamisk planet". Den handler om det at bo på en jord, hvor de tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden og laver jordskælv af og til. San Francisco har oplevet 2 store jordskælv. Et i 1989 og et i 1906. Vi var inde i en jordskælvssimulator. Det var i en lille stue, der var der var bygget ovenpå en maskine, der kun få rummet til at hoppe og ryste. Det var en noget mærkelig oplevelse. Først fik vi 15 sekunders rystetur - så lang tid som jordskælvet varede i 1989. Det føltes som meget, MEGET lang tid.
  Man kunne levende sætte sig ind i hvordan mennesker har tænkt: "Bare det holder, bare huset ikke styrter sammen".
  
  Derefter skal vi opleve det fra 1906. Vi biver rystet i 30 sekunder og det er VILDT lang tid. Bagefter får vi at vide, at det faktisk varede 3 gange så lang tid - nemlig i 1 1/2 minut.

• Inde i museet er der også et planetarium knap så stort som i København. Her er der gratis adgang til filmfremvisninger på indersiden af kuplen, når først vi har betalt billetten. Den film vi ser, var lavet i samarbejde med NASA og tager os på tur i ude i himmelrummet. Den handler om kollisioner i rummet. Vi så eller rettere var lige i midten, da en komet ramte jorden, for meget lang tid siden og månen blev dannet.
• Vi så fredeligere kometer, der flyver forbi jorden og afleverer en masse gasser, der brænder op i jordens atmosfære og viser sig som stjerneskud, så man må ønske. Hele lærredet på den indvendige side af kuplen var fyldt med stjerneskud. Vi fik lige ønsket en masse.
• Oppe på taget er der en levende have med mange af Californiens oprindelige planter. Der er en lille sti, så forskerne kan gå ud på taget og fjerne uønskede planter. Fugle kan have spist frø, der kommer ud i fugleklatterne og som spirer og gror.
  Vi lægger specielt mærke til en lille orange valmue, der hedder en californisk valmue. Vi har nogle frø der bliver til en lignende orange valmue, som vi vil så til foråret.
  Haven har vundet en pris. Vinduerne på de grønne bakker på taget er udluftningsvinduer fra kuplerne nede i museet.

Næste stop er De Young kunstmuseet. Det ligger lige overfor og de har en særudstilling vi gerne vil se.

Det er David Hocney’s: "Bigger Exhibition". Vi så ham godt nok på Louisiana, men vi vil gerne se det igen. Han har de sidste år lavet tegninger på sin iPad. Det var dem der var udstillet på Louisiana.

Der er en meget lang kø og vi bliver lukket ind i hold på 20 personer. Desværre er det ikke tilldt at fotografere inde på kunstmuseet.

Det er en meget stor retrospektiv udstilling, der viste værker fra hans tidlige år. Der er mange portrætter og landskaber malet med akvarel, akryl, iPad og kul.

iPad tegningerne er de samme, som vi så i København. En af tegningerne vidste vi, var lavet på Louisiana, for den forestiller en af Calders mobiler ude i skulpturhaven med udsigt ned til vandet.
På de Young museet var flere af tegningerne også printet ud i megastørrelse og hang som meget store plakater. Det virkede ret godt.

Vi ser også hvordan han arbejder med iPad-en. Hele processen vises på en stor skærm. Der er næsten uendelig mange streger og lag. Han arbejder over hele billedfladen på en gang og bygger op, retter og bygger op. Det er jo helt anderledes end hvis man skal se processen i et acryl billede, så skal man have taget en film af processen.
Her kan man genspille den elektroniske proces strøg for strøg.

Til slut er der et kæmpe rum, hvor han har mange kultegninger af en sti ude i en skov. Der er noget spændende ved at se dem lige efter hans iPad-billeder. Han kalder serien noget i retning af "Back to basics". Flere af dem er forstørret og lavet til store plakater. Kul på papir- så enkelt og virkningsfuldt.

Vi ser også lidt af den permanente samling, bla er der er en stor sal med store ler- og glasskulpturer af nulevende kunstnere.

Der er også en særudstilling med smykkedesigneren Bvlgari. Der er 100-vis af diademer, ringe og kæder med diamanter, rubiner, smaragder. Rummene som smykkerne udstilles er helt sorte, så ædelstenene bedre kommer til sin ret. De glimter i lyset fra pærerne i de sikkert meget tyverisikrede glasmontre.

Efter museumsbesøgene tager vi  bussen tilbage til midtbyen - og derfra Cablecar hjem til Nob Hill.