Vi vågner kl 4 og er veludhvilede. Morgenmaden smager godt, selvom den har været frosset i vores lille fryseskab.

Det viser sig, at man ved at dreje på en knap bagerst i skabet, kan lave det om til et køleskab. Det er godt nok smart. Gad vide hvornår den opfindelse kommer til Danmark?

Vi er glade for at vi har mad og drikke på værelset. Af erfaring ved vi, at vi skal have købt mad og og vand ind aftenen vi ankommer, for vi vågner altid så pokkers tidligt.

Jes arbejdede med mails og holder et par telefonmøder med kollegaer i Danmark, hvor det er eftermiddag. LIsbeth skriver dagbog.

Kl 9 er vi parate til at gå på opdagelse i byen. Vi starter med at købe en busbillet i den nærmeste kiosk, der gælder i 3 dage til alle busser og Cable-cars. Prisen er 25 dollers pr person. Det er lidt over 100 kr. Nu skal der køres, så vi lige får et overblik over byen. Vi har glemt, hvordan det nu er byen hænger sammen.

Vi tager kabelbanen ned til endestationen i Financial Destrict, hvor forretningsmændende og -kvinderne er ved at møde på arbejde. På vejen kommer vi forbi Chinatown og det vejkryds hvor den anden kabelbane kører ned til Fishermans Wharf og Pier 39 - den berømte kaj nr 39.

Det er vildt sjovt med den kabelbane. Der er en vognfører, der er ved at lære det. Han er ikke helt god til det endnu. Den måde banen fungerer på, er at der nede i skinnerne på vejen er nogle kabler, der bevæger sig fremad. Vognføreren kan så ved at trække i et håndtag gribe om kablet og så bliver vognen ført fremad. Når han slipper kører han i frihjul og må bremse hvis det er nødvendigt.

Vognene er åbne i den ene ende og lukkede i den anden. Det er sjovest at sidde ude.

Dagens mål er Pier 39. Vi vil lige se om søløverne stadig er her. Det er de. Det er en værre larm. Det lyder lidt som hunde der gør. Vi optøg en lille lydfil. Den vil vi prøve at sætte ind.

Det er et værre leben på tømmerflåderne. De fleste af søløverne ligger og slapper af og soler sig. Men nogle få er ikke glade for at andre kommer op på tømmerflåden. De slås, skubber og laver en værre larm. Vi gætter os til at det er hannerne, der slås om territoriet og hunnerne. Snart vinder den ene og taberen falder i vandet med et stort plask. Op igen og fortsætte kampen. Snart er det den anden der er sejrherre. Sådan går en stor del af dagen, kan vi gætte os til.

Søløverne ankom til kaj nr 39 efter jordskælvet i 1987. Først var der et par stykker. Nu er der mellem 300 og 600. I hele januar i år fejrer de søløverne med forskellige arrangementer, der giver folk et større kendskab til søløvernes levevis og vilkår. Den største trussel er plast, der ender i havet. De tror det er mad og bliver kvalt i det.

Kaj nr 39 er en bred træbro med en masse små butikker og madsupper. Vi er desværre lidt for tidligt på færre til at få en kop af deres berømte chaudersupper. De åbner først kl 11. Men en blåbærsmoothie og en kop kaffe er også godt.

Vi overvejer lidt at leje cykler for at tage en cykeltur over Golden Gate Brigde. Har vi tøj nok på til den vinden på broen og turen i bjergene på den anden side af broen? Vi har vores uldtrøjer på men vindjakker ligger hjemme på hotellet.

Vi vælger at tage afsted i dag. Vejret er strålende ca 15 grader fuld sol og vinden er løjet lidt af.

Først en dejlig tur langs kysten ad en cykel- og gårute i et stort rekreativt område med sandstrand, græsplæne med store jernskulpturer og krat, der dufter af lavendel og bynke.

Der er flere professionelle hundeluftere med legeudtrye til hundene på ryggen. I kan se en af dem lige bag Jes. Mødre jogger i fuld fart med deres børn i specielle løbe-klapvogne. Noget vi heller ikke ser så tit i Danmark.

Så nærmer vi os Golden Gate og kører ned under den for at få lidt billeder og fornemme dens størrelse. Der er godt gang i bølgerne og vinden er lidt kold, så på med uldtrøjen.

Nu starter opstigningen til broen. Der er en landevej med at par hårnålesving. Der er så stejl at vi må trække noget af vejen.

Så står vi på broen. Der er godt nok langt ned.

Op på cyklen og så er det med at holde ballancen mellem fodgængere og modkørende cyklister. Nogle gange er der vild trængsel og andre gange synes vi at være de eneste på broen.

Det er en helt vild fornemmelse at cykle så højt oppe i luften med kun en gangbro og et lille rødt rækværk mellem os og havet under. Lidt scary for Lisbeth der ikke er helt god til højder.

Heldigvis blæser det kun lidt på den sidste del af turen, påklædningen passer og vi har røde kinder, da vi når den anden side.

Nu skal vi ned til en lille by, hvorfra vi skal have færgen hjem.

Der er to ruter ned. En med hårnålesving og stej stigning ned eller en der er lidt længere og og knap så stejl, der går langs kysten. Vi vælger den sidste. Vi når dog at bestige et bjerg før vi finder den rigtige rute.

Da vi har fundet den rigtige vej - kører vi under broen og op langs med kysten til en lille by Sausalita, hvorfra vi skal med færge tilbage til San Francisco. Først skal vi dog lige have lidt frokost - for klokken er efterhånden blevet 15 - så vi er lidt småsultne.

På vej tilbage til San Francisco sejlede vi lige forbi fængselsøen Alcatraz, som vi besøgte sidste gang vi var her. Den ligger godt nok tæt på byen. Vi har hørt at fangerne kunne høre, når der var byfest inde i på kajen.