Batik og Besakih Temple
4. november

I dag står den på en heldagstur til det østlige Bali. Dagens guide er Komang, som også var guide på vores tur den anden dag. Han er god, så det glæder vil os til.
Han fortæller om kastesystemet og hvordan man navngiver børnene. Man kan nemlig se på navnet hvilken kaste man tilhører og hvad nummer i rækken af børn man er. Komang er den tredie søn og af hans første navn, kan man se at han er af 3. Kaste.  

 

Første stop på dages tur er på et batikværksted i landsbyen Butubulan.

Her ser vi hvordan batikstoffet bliver lavet. Først tegnes motivet op. Herefter påføres flydende voks på stregerne. 

 

   

 

Nu indfarves stoffet. Efter indfarvning koges stoffet, så voksen smelter væk. Nu har man et stykke stof med hvide streger og farvet  baggrund.

 

Hvis der skal være flere farver venter men med at koge stoffet og processen med at påføre voks, farve igen, påføre voks osv fortsættes. Til sidst er stoffet næsten helt dækket af voks. Farvningen foregår med pensel lidt som silkemaling eller et akvarelmaleri.

 

   

 

 

Næste stop er et besøg i landsbyen Penglipuran, som betyder "til minde eller at huske". Her har befolkningen en anden anden social struktur.

Som I kan se på billedet er der ingen butikker langs hovedgaden. Hvert hus har en lille butik, men de er placeret lige inden for hovedingangen inde i gårdhaven.

 

  

Byen er en slags levende besøgslandsby. Vi kunne forså på guiden, at hver gang der kommer en bus med turister, så skiftes husene til at få besøg. Vi tænker først, at det må føles lidt pinligt og påtrængende for os at blive vist rundt i det private hjems udendørsarealer. Men på den anden side, hvis vores landsby hjemme i Danmark var en besøgslandsby og vores erhverv var turismen, så skulle jeg da hurtigt få banket en lille butik op og vise turisterne mit værksted og haven. Så med den på, var vi klar til at få et kik ind i "privaten".

 

 

Vi skal besøge to familier, der bor bor på en sammenhængende grund. Man kan se på tavlen på husmuren, hvor mange, der bor her. Første rubrik er antallet af voksne, så antallet af børn og så antallet i hele familien.

 

 

Den lille forretning, er selvfølgelig også åben for landsbyen beboere. Her handles der med snacks og drikkevarer.

Det er en meget lang og smal grund. Hjemmetemplet et meget flot - det består af (mindst) 3 templer. Et for forfædrene, et for guderne og et for bestyttelse af familien. De små metalskåle, der ligger med bunden i vejet på muren er til offergaver.

 

 

 

En køkken som det ser ud i dag og som det så ud oprindeligt. Nedenunder et billede af spisestuen.

 

 

 

 

I gårdhaven er der flotte træer og små potteplanter i krukker.

 

 

Nede bag ved er der vaskeplads og dyrehold. De har mange høns og 3 sorte grise.

 

   

 

Helt bagerst på grunden har de deres nyttehave. Her er en masse træer, som sikkert bærer gode frugter. Det er utroligt så tørt her er. Tænk at her kan dyrkes grøntsager. De har nogle af dem stående i små potter parat til at blive plantet ud.

 

Der er hul i muren ind til naboen. Det er der fra alle husene. Dvs man kan gå ind og besøge hinanden og få en lille snak. Det er helt normalt. Her i Danmark kommer naboerne normalt ikke ind gennem hækken med mindre de er inviteret.

Da vi kommer ud på gaden igen kan vi besøge flere huse, hvis vi vil. Kvinderne står og inviterer os ind i ders gårdhaver, så vi kan se deres forretninger. De håber selvfølgelig på at få solgt noget. 

 

 

Husene på Bali er planlagt efter et specielt koncept. Hvis man forstiller sig et menneske der ligger på jorden. Der er et hoved, en krop og 2 ben.

  • Der hvor hovedet er skal templet ligge. Det er mod nord, mod bjerget eller mod solopgangen.
  • Køkken, sove- og opholdsrum er hvor kroppen er placeret.
  • Ved benene mod syd eller vest er der toilet og det er også her husdyrene er. Det kan være høns eller grise.

Landsbyen følger også princippet med hoved, krop og ben. Landsbyens tempel er placeret i retningen mod hovedet. Bebyggelsen ved kroppen og krematorie- og begravelsespladsen ved benene.

 

Næste stop på turen er Besakih-templet, som er Balinesernes modertempel - det er opført i det 8. århundrede,

 

Det er et meget stort og imponerende tempel, som i virkeligheden er mange templer samlet på et stort område.

 

 

 

Templet ligger på siden af vulkanen Mount Agung, som er den største af Balis 2 aktive vulkaner.

 

   

 

 

 

 

Der er megen aktivitet i templet - ikke kun fra sælgere, som forsøger at sælge alt muligt til turisterne - også fra bedende og med diverse ceremonier. Da vi er på vej ud, møder vi et begravelses-optog. Guiden fortæller at pårørende og venner efter kremeringen og efter at asken er blevet strøet i havet eller i en flod, drager til templet for at markere den afdøde inden den figur, der skal symbolisere den afdøde tages med hjem til familietemplet.

 

 

 

Nu er vi ved at være sultne - og der er heldigvis ikke langt til der, hvor vi skal spise frokost. På vejen dertil kommer vi igennem en landsby, som holder byfest - formentlig for at fejre landsby-templets fødselsdag.

 

 

 

Frokosten får vi på et skønt lille hotel, som ligger med den mest fantastiske udsigt over rismarkerne og med Mount Agung i baggrunden.

 

 

 

 

På vejen hjemad bruger vi igen lidt tid på at spotte overlæssede motorcykler - bemærk den første - der er 5 personer på...det er vist rekorden.

 

 

 

 

I morgen går turen hjem.

 

Det har været en fantastisk tur. Vi er kommet en lille smule ind under huden på en kultur og en religion vi ikke har vidst noget om andet end hvad vi har læst os til. Aldrig har vi haft så mange snakke over middagen om aftenen på en ferie om religion, forskellige måder vi mennesker lever livet på og hvad det ideelle samfund er at leve i. Liv, eksistens og fælles vilkår for os mennesker. Modsætningspar som selvfølgelig ikke er sorte og hvide men maner til eftertanke: Det at have færdselsregler/ regler og forbud eller ingen men man bare passer på hinanden. Tålmodighed og vi har masser af tid contra vredesudbrud og utålmodighed i trafikken. Det har "jeg ret" til contra livet er en gave. Hvordan lever man i harmoni med sig selv og hvad er der at lære for os i vores hverdag?

 

Vi slutter med en lille betragtning, som en af guiderne kom med: "I lever et meget stresset liv i jeres samfund. Arbejder meget for at tjene en masse penge for at kunne købe ting. Så har I 14 dages ferie for at komme ned og mærke vores ro og blive ligeså brune som os"