Uluwatu, snorkling og massage
31. oktober

Vi har lavet en aftale med den chauffør, der kørte os til den blå lagune om at hente os klokken 8 på hotellet. Vi vil ned sydpå og se Uluwatu (et tempel der ligger på en klippe ved kysten), snorkle og om eftermiddagen skal Lisbeth kigge efter perler og have 90 minutters massage.

 

Turen ned til Uluwatu går tværs over en lille halvø, der udgør den sydlige del af Bali.  Her er meget tørt, det har ikke regnet længe. På vejen derned holder vi ved en lagune, hvor surfere holder til. Her er vilde bølger egnet til surfing - i dag er der dog ikke de helt store bølger.

Da vi hører det med surferne, går der en prås op for os - vi havde lagt mærke til en del motorcykler med 2 bøjler monteret på den ene side - det er naturligvis, så de kan transportere deres surfbrædt.

 

 

Det var også i dette område at dele af filmen: "Eat, pray, love" med Julia Roberts blev indspillet.

På vejen ser vi bomuldstræer. Store uldtotter større end en knytnæve hænger på træerne. Halvøen er en klippeø, der er lavet af limestone (kalksten). Det er den sten de laver statuer af.

 

Vi har hørt, at der er mange aber oppe ved templet, så vi pakker solhatte og solbriller væk. Mad (müslibars) lader vi også blive i bilen. Chaufføren går med os og brækker en gren af en af træerne, så han har noget at vifte de hellige aber væk med. Vi holder os tæt på ham. Vi har hørt at aberne er specielt frække her. På vej ind i det hellige område (iført saronger) eller "sash" (et tørklæde, der bindes rundt om livet) møder vi en mor med sin datter på ryggen. Pas på aberne, siger hun. De har lige snuppet en af min datters klip-klappere. Og ganske rigtigt. Pigen har kun en sandal. Den er ualmindelig flot i mage farver og med mange simili-sten. Den anden har aberne ikke kunnet stå for

.

 

 

 

Der er ikke så mange aber, som i Monkey Forrest. Vi kan se en 20-30 stykker.

 

Templet der ligger på klippen, ligger utrolig flot. Der er lang ned til havet.

 

   

 

 

 

Fra templet kører vi op til Nusa Dua på østkysten af den lille halvø. Det er et forholdsvis nyt og luksuriøst turistområde - her fortæller chaufføren at det er godt at snorkle. Vi havdre regnet med at vi skulle snorkle fra stranden - men i stedet tager han os med til et lille firma, som arrangerer bådture med snorkling ude på revet - de synes også lige vi skal have et besøg på Turtle Island- det lød godt,  så det bliver til en 1½-times tur ialt.

 

 

 

 

 

Snorkelområdet er meget slidt - der er rigtig mange både der sejler turister herud - og de kaster brød i vandet for at tiltrække fisk. Det er meget langt fra den standard vi har oplevet f.eks. på Sct. Croix og Sct. John - men der er der naturligvis også tale om nationalparker, så der er en god beskyttelse mod overudnyttelse. Alligevel bliver det da til et par billeder af farvestrålende fisk - selvom vi siger "nej tak" til brød til at lokke med.

 

Efter snorkelturen sejler vi til Turtle Island. Vi havde regnet med at det var en ø, hvor vi ligesom på Hawaii kunne se skildpadderne der hvor de lever. "Turtle Island" viste sig at være en mini-zoo og ikke en ø, hvor skildpadderne bor. Da vi ankom fik vi at vide, at det var et projekt for at beskytte skildpadderne og andre dyr i området, bl.a. ørne. Det var en blandet oplevelse. Det var jo ikke lige de vi havde regnet med. det sjoveste var at se hvordan uglen kunne dreje hovedet næsten 180 grader når man gik rundt om buret.

 

 

 

 

På vej tilbage fra snorkle-firmaet holder vi ind til en restaurant for at få lidt frokost. Det er den bedste mad vi har fået indtil nu.

På spisekortet står der at balineserne ikke spiser ude som en social aktivitet. Derfor er der ikke så mange steder man kan få oprindelig Balinesisk mad. De har en kokkeskole og laver oprindelig Balinesisk mad i stedet for balinesisk mad tilpasset turisterne, som man får på de fleste restauranter. 

 

 

 

Der er kylligestykker der ligger på åben ild og bliver holdt varme på en lille grill og grisekød med Jackfrugt. Den har vi lige set i regnskoven hænge på et træ for et par dage siden. Den smager som artiskok. Der er også en brændt kokossauce.

De har deres egen krydderblanding, som de kalder Bumbu, ligesom restauranten. På bordet står en træskål med mange rum. Vi formoder det er krydderier, der indgår i deres Bombu. Her er kanel, korianderfrø, sort peber, stjerneanis og kardemommekapsler. Kanelen og kardemonnen ligner ikke helt dem vi kender. Dn sorte peber har også en anderledes smag.

 

 

Vi har besluttet os for at deltage på et kokkekursus på en Balinesisk kokkeskole 1/2 dag. Maden på denne restaurant gør, at vi glæder os endnu mere. Hvad I selvfølgelig ikke kan se på billedet er at kød og grøntsager er krydret på en helt himmelsk måde. Det er mildt og stærk på en gang og har alle smagsnuancer af salt, surt, sødt og bittert.

 

Nu går turen tilbage - næste mål er et område, hvor der skulle ligge en række perleforretninger. Lisbeth vil gerne se om hun kan finde nogle balinesiske sølvperler. Området viser sig at være ret trafikeret (selv for balinesiske forhold) - men det lykkes at komme frem, og vi går en tur på hovedgaden og finder også en perleshop - desværre ikke med sølvperler.

 

 

 

Sidste stop på dagens tur er Annikas Spa - hvor rejseselskabet har givet en gavechek på 90 minutters massage. Det vil Lisbeth gerne benytte sig af - Jes foretrækker at slappe af imens med en bog. Her booker vi også tid til Cooking Class (det er hos samme firma).

 

Tilbage på hotellet efter en lang dag - og så ud at finde noget aftensmad. Vi finder en hyggelig lille restaurant, hvor det er tydeligt, at det er mor selv der står i køkkenet - maden er fantastisk - og anretningen er også noget for sig selv. Lisbeths ret bliver serveret i en kokosnød. Bemærk også "nissehuen" på risene og de 2 både med saucer, som er lavet af bananblade.