Barong-dans, Lake Batur og de hellige kilder ved Tampak Siring
29. oktober

Vi vågner lige så stille til lyden af en der fejer fliserne med en riskost. Det er personalet, der er ved at feje alle de nedfaldne blomster op på en fejebakke. De laver mange små bunker med blomster, som senere bliver fordelt på gudestatuerne, bordene og de små offerskåle af kokosblade. En tak til livet og en bøn om beskyttelse i dagen der kommer.  

I dag skal vi endnu en heldagstur. Vi skal bla op til Batur-vulkanen på den nordøstlige del af øen. I dag er vores guide "Koment",  en ung mand med en dejlig humoristisk sans og lune.

 

Vi starter med at køre op til et teater, hvor vi skal se Barong-dans, som er Balinesisk dans og teater. Det er desværre svært at tage billeder, da der er modlys, så vi undskylder den forringede billedkvalitet.

Barongen er en løve.

 

 

Orkesteret spiller balinesiks musik og skuespillerne udfører et danseteaterstykke der handler om Kampen mellem det gode og onde. En noget indviklet historie, hvor den unge mand skal kæmpe mod det onde. Han går så grueligt meget igennem fra at skulle ofres, fordi hans mor har lovet det og til at blive taget til fange og bundet til et træ. Den gode ånd giver ham til sidst evig ungdom og han er nu klar klar til at kæmpe.

 

   

 

Der er mange han må besejre for undervejs bliver personer forhekset og forvandles til onde personer. Der er også en abe med i stykket, som laver narrestreger.

 

 

Det er selvfølgelig fuldstændig fremmed for vores kultur, men hvis man træder et skridt tilbage og ser det hele ud fra arketyperne i mennesket ligger det ikke langt fra vores underholdning. Krimier, komedier og science Fiction har nøjagtig de samme elementer af kampen mod det onde, hvor det gode vinder til sidst tilsat humoren og fald på halen komik.

 

 

Næste stop på ruten er et træskærerværksted - vi er spændte på om det er det samme som vi så forleden - men det er det heldigvis ikke. Erhvervet med at blive billedskærer går i arv fra far til søn. Der er ingen skoler, hvor man kan lære faget. Billedskærerne arbejder på frihånd og ud fra deres egen fantasi - der er ingen modeller.

 

 

 

Her kommer et par billeder af nogle træskærerarbejder.

 

  

  

Fra træskærerværkstedet går turen til en kaffeplantage - heldigvis heller ikke den samme, som vi allerede har besøgt.

Vores guide Komnet, viser os træerne hvorfra vi får kaffen, cacao, kanel, muskatnødder og nelliker. Vi ser også ginsing-planter og tapiocaplanter. Rødderne herfra bruges til henholdsvis styrkede ginsing og tapiocamel.

Komnet fortæller, at ginsing er godt for mænd, der gerne vil være sunde og stærke. Når mændene spiser ginsing bliver pigerne glade, siger han med et glimt i øjet.

 

Også her får vi lov at smage et udvalg af forskellige kaffe og te-produkter

 

 

 

På vejen ser vi kvinder bære meget høje kurve på hovedet fyldt med offergaver. Det er til til en ceriomoni i templet, fordi templet har fødselsdag (210 dage efter det er bygget).

 

 

 

 

Nu går turen til Batur-vulkanen, hvor vi skal spise frokost med udsigt over søen og vulkanen. På vej op til vulkanen er der små boder hvor der sælges kogt ris indpakket i bananblade, frugt og tøj. De har godt nok en flot udsigt fra deres små boder.

 

Restauranten ligger på en smal højderyg mellem 2 dybe dale. Fra vinduerne kan man i den ene side se lige ned i en den ene dal, hvor der dyrkes en masse afgrøder. Området i landskabet omkring vulkanen er meget frugtbart, men det er ikke egnet til dyrkning af ris. Der dyrkes mange mandariner, appelsiner og pomeleo (en slags stor grape).

Til den anden side kan vi se ned i den anden dal, hvor vulkanen ligger i det fjerne. Man kan se sorte lavastrømme ned langs vulkanen fra sidste udbrud i 1963.

 

Udsigten er helt fantastisk. Lisbeth bestiller frisk kokosjuice men havde ikke lige regnet med at drikken blev serveret på den måde.

 

 

Så går turen til templet Tampak Siring. Her skal vi ind det inderste tempel, som er det mest hellige, så vi skal have sarong på. Vi har lovet Ruth at tage et billede af Jes i Sarong, så det er hermed gjort.

 

 

Det er et tempel, der er opført ved en hellig kilde. Derfor er det klart at templet er indviet til Visnu. Hun repræsenterer vandet og er en af de 3 guder. Kilden har sin udspring midt i et stort basin. Herfra løber vandet ud af fontæner. Folk valfarter fra alle steder for at bade i det hellige vand. Guiden fortæller, at den hellige kilder renser ens ånd og sjæl. Her er et vældigt leben, folk griner, snakker og gyser når de kommer ned i vandet. Man kan også blive renset ved at tage tage 4 håndfulde vand fra fontænen og øse een håndfuld over håret og 3 i ansigtet. Vi stiller os i kø og bliver en del af det store renselsesritual.

 

    

 

Nu skal vi ind i den inderste gård - Her må man ikke må komme ind hvis man er uren. Det er man, hvis der er en i familien der lige er død eller hvis kvinderne har menstruation.

 

I det inderste tempel er der 3 templer, et for hver af de tre guder. Der er helt fantastiske træskærerarbejder der er bemalet. På billedet kan i se en gul stofpose med noget i. Vi spørger hvad det er. Det er de klæder som templerne prydes med, når der skal være en ceremoni. Her er der også en præst der sidder i et lille hus. Vi kan høre lyden af den lille klokke han ringer med.

 

 

 

Her er også et område, hvor der afholdes hanekamp. Det er en del af ceremonien at to haner skal kæmpe til den ene dør, fordi de skal bruge blodet til at neutralisere "the bad spirit" (de onde onder). Guiden fortæller, at hanekamp hvor man spiller om penge er ulovligt på Bali. Men til ceriomonier er det lovlig og en vigtig del. Hanerne kæmper på det firkantede område, hvor der er sand. Ved siden af er der en udhulet sten, hvori der er vand. Når hanekampen starter kommer man en kokosnøddeskal ned i vanden. Når den er sunket til bunds stopper kampen, for at hanerne kan få en pause. Efter en kort pause starter 2. runde i hanekampen. "Det er lidt ligesom en boksekamp, hvor der er flere runder" fortæller guiden. Hanerne får bundet en lille kniv om det ene ben, så kampen ikke bliver for lang. Når den ene hane er død bruges blodet i ceriomonien.

 

 

På vejen hjem morer vi os med at spotte knallerter med store oppakninger eller andet sjovt. De kommer kørende med fuld fart og Jes er klar med kameraet. Mange er væk før vi får set os om.

 

   

 

 

 

Billederne med en mand siddende på en knallert midt i en masse heliumballoner forestillende forskellige dyr og ham der kører med et fjernsyn under armen må I desværre selv forstille jer.