Vi sidder klar i lobbyen klokken 8, hvor vi bliver afhentet til dagens tur.

I dag går turen til nordkysten, for at se stranden med sort sand - undervejs skal vi også se risterrasser og templet Ulun Dalu, som kaldes det flydende tempel, fordi det ligger delvist ude i vandet.

Vi er de eneste to, der skal med på den tur, så vi har vores egen privatchauffør og guide.

Guiden starter med at spørge om vi er interesserede i at gøre turen kortere og undlade at komme helt op til den sorte strand. Til gengæld vil han tage os med op i et område i regnskoven ad de små veje (hvor bussen ikke kan komme, men den bil vi kører i kan) og tage os med på en 20 min gåtur ude i rismarkerne. Vi har hørt fra 2 danske piger, som var med på turen i går, at den sorte strand ikke er særlig spændende. Vi er med på hans ide. Hernede forhandles der om tingene, så Lisbeth spørger om de så til gengæld vil stoppe, hvis der er noget smukt at fotografere. Aftalen er i hus og så afsted.

Da vi er ude af byen går stigningen langsomt opad. Vi ser først flade rismarker og da vi kommer højere op i bjergene ligger rismarkerne på terrasser. Det er ufatteligt smukt. Bjerget i kan se i de fjerne er en af Balis to vulkaner.

Guiden fortæller at bønderne brænder marken af når der er høstet. Så venter de 10 dage for at mineralerne kan gå tilbage i jorden og så pløjes der med traktor eller med en plov med to køer foran. Guiden fortæller at de fleste gør det med to køer. " 2 køer er bedre end en håndtraktor: "after 5 years you have 4 cows or tractor kaput". En herlig praktisk logik.

Vi er heldige med at afgrøderne står saftigt grønne nu. Der kan høstes 3 gange om året. Der er små grønne frø på som senere bliver til færdigudvoksede riskorn. Dem ser vi senere tæt på.

Vi stopper nogle gange for at fotografere - her er fyr ved at samle kokosnødder, som han sikkert vil køre ind til byen og sælge.

Meget transport her ude på landet foregår uden hjælpemidler - mænd bærer typisk ting på skuldrene, mens kvinderne bærer dem på hovedet.

Kvinderne samler tørt træ, som de bytter for et kilo ris, fortæller guiden. Vi får også et billede af den flotte udsmykning, der er hvor der skal være bryllup. En slangs æresport i flotte farver stof med guldmønstre. Den slags porte ser vi mange af i løbet af vores ferie.

Guiden fortæller at hans datter skal giftes d. 16. November. Om vi stadig er på Bali? Nej det er vi desværre ikke. Ellers kunne han komme forbi vores hotel og hente os. Så kunne vi betale ham for at komme med til brylluppet. De er dygtige forretningsfolk og krejler om alting. Han fortæller, at det er meget dyrt med alle deres ceriomonier. Til brylluppet holder en fest i pigens hus for venner og naboer. Det er mandens famile der holder selve brylluppet. Når pigen er blevet gift flytter pigen over til mandens familie og følger hans religion og regler. Man kan godt blive gift med en fra en anden kaste eller en hindu kan blive gift med en muslim.

Somme tider skal man holde bryllup meget hurtigt. Det er fordi pigen er blevet gravid. Vi kalder det: wedding by accident" siger han med et stort smil.

Vi stopper ved en samling huse, og guiden siger at nu er det tid til en 20-minutters vandretur melelm rismarkerne. Vi havde regnet med en guidet tur, men han ser ikke ud til at ville gå med, så vi begiver os ud på egen hånd. Det er spændende at se hvordan vandingssystemet fordeler vand mellem markerne og hvordan der ligger små templer og kostalde mellem markerne.

Vi får frokost på en restaurant med udsigt over Beratan-søen. Frokosten er en buffet med mange spændende balinesiske retter - til dessert er der Black rice pudding med kokosmælk.

Efter frokost kører vi ned til søen, hvor vi skal besøge "Det flydende Tempel" - Ulun Danu. Der er desværre lidt lavvande i søen, så templet fremstår ikke helt så flydende, som man kunne tro ud fra navnet.

Vi ser en maler, der sidder og maler et billede af templet. Guiden siger at maleren kun laver billedet med et tag på 9 etager - i virkeligheden er der 11. Han fortæller også, at det altid er et ulige antal etager.

Næste stop er et lokalt marked, hvor man kan købe næsten alt hvad hjertet begærer af frugt og grøntsager, tøj, træskærerarbejder og mange mange andre ting. Vi køber nogle lækre friske vanillestænger.

På vejen hjem kører vi ind i et regnskovsområde med mange små kaffeplantager. Guiden spørger om vi vil se en af dem. Det vil vi gerne.
Vi bliver modtaget af en pige, som fortæller om andre ting, der gror her - på billederne nedenfor ses fra venstre kakao-bønner, jack-fruit og kaffeplanter - med blomst og med umodne bønner.