Elefanter og Solnedgangstur
27. oktober

I dag skal vi på to halvdagsture.

Breakfast with the elephants (morgenmad med elefanterne) i Bali zoo, hvor de har 7 elefanter fra Sumetra og solnedgangstur til Tanah Lot, som er et af Balis mest fotograferede templer.

 

Vi bliver hentet meget tidligt på vores hotel af en chauffør for Bali zoo. Han er en lattermild ung mand, som fortæller om skikke og religion på Bali. Det er virkelig spændende og vi får mere og mere indblik i hvordan Balineserne lever i tæt samklang med deres guder.

Som den mest naturlige ting i verdenen indvier han os i, hvor enkelt det hele hænger sammen. Det kan I snart læse mere om (Vi planlægger at lave en speciel side, hvor vi samler noget om Hinduisme og kultur). Først fortæller vi om elefantturen.

 

Vi bliver modtaget af en guide, der viser os ind til elefanterne. Her er rig vegetation af regnskovsplanter og træer. Vi kan tydelig høre en lyd, som minder meget om cikader, bare meget højere (det er biller, der laver lyden med vingerne). Her er der dækket et fint lille morgenmadsbord op med plads til os to. Vi havde nok forventet at der der var flere tilmeldte og at vi var mange, der skulle spise morgenmad i en restaurant tæt på elefanterne, men der var kun os.

 

Før morgenmaden skal vi lige "hjælpe" med at fodre elefanterne. De får kokostræ skåret ud i fine små pinde. Det er sjovt at se, at nogle af pindene de tager med snablen kommer ind  i munden mens andre ryger på jorden. Personalet fortæller at elefanterne snuser til pindene og hvis de er for tørre gider de ikke spise dem.

 

   

 

De får også kokosnødder. Vi tænker, at de nok var lidt svære for dem at spise, men de lægger dem bare på jorden foran sig, holder fast med snabelen og træder på dem og vupti så er den nød knækket.

 

 

De er godt nok smarte. De kan også kan bruge redskaber i forbindelse med fødesøgning og spisning. Der må kreativitet til, når 250 kg føde om dagen skal indenbords. Molly er ved at lære at tage en krans op med snabelen og lægge den omkring et menneskes hovede, men var ikke helt god nok endnu. Hun er ung og fuld af narrestreger.

 

 

Men det med kokosnødden, det har hun lært. Så er det tid til at vaske hænder inden morgenmaden, som byder på frisk frugt med yoghurt og indonesisk ris med kød og rejer.

 

 

Nu kommer en af dyrepasserne med en 3-årig gibbonabe. Det er meningen vi skal holde den og have taget et billede. Ja, ja, så må vi jo det. Den er da sød.

 

Efter fotograferingen bliver vi ført op på første sal af et hus. Herfra kan vi stige direkte ud på elefanterne. Det er som at stige ud i luften fra 1. sal. Der er godt nok højt ned.

 

Vi får hver sin elefant. Jes får en godmodig han-elefant og Lisbeth rider på hun-elefanten Honey. Oplevelsen af at ride på en elefant er noget speciel - det går abolut ikke hurtigt, og den gynger både sidelæns og frem-og-tilbage. Det ville ikke være underligt, hvis folk blev en smule søsyge på lange elefantture.

 

   

 

Honey's elefantfører er var god til engelsk. Han fortæller at Honey er kommet fra Sumetra for 3 år siden og det er han også. "Vi har hver vores elefant at passe. Jeg har passet Honey i 5 år." fortæller han. 

Så går turen gennem noget af zoo og ud af området. Her er der mere regnskov. Vi ender ovre ved det sted hvor elefantpasserne holder til med deres elefanter. Pludselig kommer vi til et lille vandhul. Vi tænker, at elefanterne nok skal drikke. Det skal de ikke. Ruten går nemlig ned i vandet. Der er ret dybt, men vi får ikke våde fødder.

 

 

På vores tur passerer vi en masse eksotiske træer med flotte blomster - og på vej ud af haven efter rideturen kommer vi forbi et par træer med flotte papagøjer.

 

  

 

 

 

Vi er tilbage på hotellet ved 10-tiden, og har indtil klokken 13, hvor vi bliver samlet op til "The unforgettable Sunset Tour". Det giver tid til lidt afslapning inden vi går op på hovedganden for at finde en frokostrestaurant.  

 

Klokken 13 bliver vi samlet op på vores hotel og kørt hen til Gray Line, hvor bussen går fra. Vi er ialt 11, så der er god plads i den store bus.

 

Første stop er Mengwi, hvor templet Taman Ayun ligger. Vi har fået en rigtig god guide, som fortæller en masse om Balinesisk kultur og hinduisme - et dejligt supplement til formiddagens fortælling.

 

Hun fortæller bl.a. at alle templer består af 3 gårde - hvor den yderste bl.a. huser en slags forsamlingshus, som bruges både til religiøse og verdslige formål. Af religiøse aktiviteter afholdes her f.eks. hanekampe, hvor to haner udstyres med metalspore på det ene ben og kæmper indtil den ene dør - man skal bruge blodet til rituelle formål.

 

      

Disse hanekampe er de eneste lovlige - hanekampe som afholdes med væddemål for øje er ulovlige...men forekommer vist ikke sjældent.

 

Porten til den inderste gård er altid 3-delt. Den venstre dør bruges til at gå ind og den højre til at gå ud - den midterste fik vi desværre ikke helt fat i, hvad bruges til. 

Den inderste gård, som er den mest hellige er forbeholdt bedende og normalt ikke tilgængelig for besøgende - men man kan kigge ind. I dag er de igang med at pynte op, for der skal være en stor ceremoni i morgen.

 

Fra Mengwi kører vi til Alas Kedaton, hvor der er en hellig abeskov. Der er flere sådanne abeskove bl.a. i Ubud og ved templet Uluwatu nede sydpå. Aberne er meget nysgerrige og kan være nærgående og stjæle mad, briller og hatte, hvis man ikke passer på.

Vi bliver ledsaget af lokale guider med kæppe, som jager aberne væk, hvis de kommer for tæt på. Vi får også at vide, at hvis en abe sætter sig på os, skal vi ikke selv forsøge at jage den væk, for så kan den finde på at bide eller kradse - vi skal lade guiderne jage den væk.

Ikke så snart er vi kommet ind på området, før vi ser en abe snuppe et tørklæde fra en af salgsboderne.

Damen i boden råber højt ad den - men uden effekt - så smider hun noget mad hen til den, og efter et øjebliks overvejelse beslutter aben, at maden er mere tillokkende end tørklædet.

 

I abeskoven er der også en koloni af flyvende hunde, som hænger i træerne - den på billedet har en lille unge.

Nu går turen videre mod eftermiddagsturens højdepunkt - solnedgang ved Tanah Lot, som ligger på vestkysten af Bali, et stykke nord for turistområderne ved Kuta.

Vi ankommer ca. 3 kvarter før solnedgang, så der er tid til at gå rundt og se området inden vi skal tilkæmpe os den helt rigtie plads til at tage solnedgangsbilleder.

Der er masser af mennesker som er kommet for at besøge templet, de hellige kilder og måske røre ved de hellige slanger, som præsterne har i en lille hule tæt ved templet.