Vi hyrer en taxachauffør for 3/4 dag for at køre op til Padang Bai, en lille by nordøst for Sanur, hvor der går både til Gili-øerne. Herligger en lille bugt, Blue Lagoon, hvor der skal være godt at snorkle. Her er korallerne og hermed fiskene meget tæt på kysten.

Vi aftaler en fast pris på 55.000 rupees ca knap 300 kr.

Turen til Padang Bai er ca en times kørsel. Igen i dag undrer vi os over hvordan biler og knallerter behændigt undgår at køre ind i hinanden. Vi tager nogle billeder af knallerter, der har meget læs på. Det er svært at tage billeder ud af ruden under kørslen, så her kommer nogle mere eller mindre uskarpe billeder.

Billeder med følgende motiver må I desværre selv forestille jer: 12 klapkasser bag ved føreren, en familie på 4, en mini tøjforretning med en masse stativer og bøjlestænger, hvor der hænger tøj, der flagrer i vinden og 2 høballer. Disse knallerter kører hurtigere end kameraets lukketid og er væk inden vi når at tage et billede.

Byen fortsætter km efter km. Ude på motortrafikvejen ligger den ene stenhugger efter den anden. Vi får at vide at den sorte sten, som stenhuggerne hugger i er en meget hård lavasten her fra øen. Vi ser balinesere i gang med vinkelsliberen og der er en sort sky af støv omkring dem. Der hugges figurer til templerne. Både de store templer og hjemmetemplerne. Alle huse har deres eget tempel inde i gårdhaven. Vi fotograferer stadig ud af bilvinduet, så billedet bliver meget uskarpt. Vi får måske et bedre billede senere.

I alle byer er der 3 templer. Et for guden Brahna, der er guden for ild. Han er også guden for skabelse. Et for guden Vishu, der er guden for vand og den der beskytter. Den  sidste gud er Shiva som er vinden og ødelæggeren. Han fortæller, at der egentlig kun er en gud, men den har 3 ansigter. "Man kan også sige at det er 3 vigtige elementer i livet: skaberen, ødelæggeren og beskytteren" fortæller chaufføren.

Knallerterne har forresten også små hilsner til guderne. Det er blade, der er tørrede og ligner bast, som er bundet på styret. Inde i bilen ligger der også en offergave. Det er hyggeligt og betryggende. Han kører godt og forsigtigt.

Vi ser huse hvor indgangen er pyntet med mange meter stof. Det er fordi der lige har været bryllup. Han fortæller, at den 24. oktober er dagen hvor mange balinesere bliver gift.

Vi ser også en lastbil med en stor skulptur af en tyr (i naturlig størrelse) der er malet hvid og med guld på. Det er til et begravelsesritual. Her er der en tyr eller en ko med i ritualet, hvis man er fra en høj kaste og en løve, hvis man er fra en lavere fortæller vores chauffør. Han er ikke så god til Engelsk, men vi forstår da hinanden. Når vi siger noget siger han "Yes, Yes" og små fine sætninger, der lyder som Indiengelsk.

Nu kommer vi lidt ud på landet, men her er stadig huse langs vejen. Til venstre kan vi se en af Balis to vulkaner og nogle omliggende bjerge. Der løber mange floder oppe fra bjergene som krydser vejen. Markerne er overrislede og der dyrkes ris.

Markarbejderne har kegleformede stråhatte på og ligner dem vi har set på billeder fra Kina. Vi ser nogle gå i foroverbøjede stillinger med en slags machete i hænderne. På markerne er der en masse strimler af plast bundet på grene, der er stukket ned i jorden. Det er for at holde fuglene væk fortæller han.

Der er også mange steder, hvor der sælges sand. Et sted sidder de og sier sandet med en trådsigte.  Vi tænker at de nok sorterer det sorte sand manuelt i forskellige grovheder fra meget fint til groft.

Der er boder langs vejen, hvor de sælger bla meloner, bananer, kokkosnødder og høns i små bure af flettede grene. Der er også små spisesteder, hvor man kan få en af Balis nationalretyer : Babi Guling, som er grilstegt pattegris.

Nu kan vi se kysten og der sælges der fisk fra vejen. De formodentligt friskfangede fisk ligger på en bordplade, som holdes oppe af 2 træbukke. 

Vi kommer ind i Padang Bai, men fortsætter lige gennem byen, langs havnen og op ad et meget stejl bjergskråning. På toppen af skråningen bliver vi sat af. Nu må vi selv gå ned til "Den blå lagune".

Det er godt at have en lokal til at vise os vejen, for var vi taget med en bus, var vi blevet sat af inde i Padang Bai og måtte selv finde ud til Blue Lagoon, f.eks. ved at tage med en af de mange både, der sejler turister ud til lagunen. I kan se bådene i det fjerne. Jes kalder dem kanoer med støttehjul. Dem på Hawaii havde kun et støttehjul og hed udlæggerkanoer.

Den lille sorte prik i vandet er Jes, der er på vej ud for at snorkle - desværre er der lidt bølger, så sigtbarheden i vandet er ikke så god, som den kunne have været. Det bliver alligevel til en dejlig tur og også til lidt gode billeder af spændende fisk og koraller.

Efter et par timers badning og solbadning, går vi op på den ene af de to restauranter på stranden for at få lidt frokost.

Mens vi sidder her og nyder maden og udsigten, kommer en flok lokale børn for at bade - det er underholdende at se dem lege i bølgerne

Da vi er færdige med at bade, kører vi tilbage mod Sanur. Vi gør et kort stop inde ved havnen i Padang Bai. Her er idyllisk med det turkis vand, masser af små fiskerbåde og mange turister - specielt rygsækrejsende som nyder livet her eller er på vej til eller fra Gili-øerne eller Lombok.

På vej hjem spørger chaufføren om vi vil se noget træskærerarbejde. Vi har hørt at det ofte er en del af konceptet, at chaufføren lige tager passagererne omkring en onkel eller et andet familiemedlem, så vi kan se det de laver.

Vi siger OK og tror det er på vejen. Næ, nej vi tager turen ind i landet.

Han kører opad gennem en flot natur med rismarker og vi ser (på afstand) hvor hans hus og noget andet families huse er. Smukke huse med templer inde bag murene kan vi se, fordi tårne med de karakteristiske tage med 4 sider, der stikker op.

Nu kommer vi ind i nogle landsbyer og fatter hurtigt, hvor vi er. Der er en række landsbyer med hver sit speciale. En landsby med kunstnere, der maler. En med batikfarvede stoffer, en for guldsmedearbejde og en for træskærerarbejde.

Vi ender hos træskæreren og starter med at høre om processen. Der er 3 træskærere der sidder på puder udenfor. De improviserer og skærer på frihånd. Til sidst får den efterbehandling med voks. Indenfor bag en skærm, sidder 3 kvinder og polerer den superblanke.

Budahen på billedet er lavet af ibenholt. På Bali er der også Ibenholt, men det er lysere, nærmest gråbrunt i farven. De skærer også i Hibiscustræ, sandeltræ, mahogni fra Java og krokodiletræ. Det hedder sådan fordi barken ligner krokodilleskind. På billedet kan I se en klods krokodilletræ (ved siden af den sorte Buddah)

Det er fascinerende, det de kan lave, men ikke lige vores stil. Af høflighed køber vi en smilende Buddha med basun-kinder. Den er da meget sød og vil gerne gøre os selskab på resten af turen.

Han kender også en sølvsmed, vi lige kan besøge, men vi vælger at blive kørt hjem igen.

Om aftenen sidder vi på en udendørs cafe, hvor der er gratis wi-fi. Her sidder vi og får ordnet lidt hjemmeside inden vi spiser - Lisbeth får en dejlig chicken-curry og Jes en T-bone-steak. Efter middagen er der opvisning af balinesisk dans.