Fredag d. 3. Oktober.

Corning Museum of Glass

 

I dag er hele dagen sat af til besøg på Corning Museum of Glass. Da Lisbeth skal på Kursus her i weekenden kommer hun gratis ind.

 

 

Vi får udleveret et kort over Museet og kigger på hinanden og siger: HOLD FAST HVOR ER DET STORT! Museumsbutikken med salg af værker af udvalgte glaskunstnere fra hele USA er lige så stort som hele Ebeltoft Glasmuseum - eller nok nærmere en del større.

 

I løbet af dagen går det mere og mere op for os at det her er STEDET i hele verden for glas. Vi vidste det godt, men ”respekt”- det her er et absolut fedt sted. I næste uge er der det årlige seminar for glaskunstnere i hele verden. Godt vi var her før, for så var der garanteret ikke plads på et eneste hotel i byen.

 

Nå - men med kortet i hånden tager vi hul på oplevelserne. De anbefaler mindst 3 timer til besøget - og det slår langtfra til, hvis man skal se det hele.

Først gennem den moderne kunstafdeling, hvor særligt kjolen og dolkene fascinerer.

 

 

 

 

Udsnit af kunstværket "Family Matters" - bogstaverne i søskenes navne (i rødt) 

er vilklet ind i em masse tværgående forbindelser i klart glas - som en

molykylær struktur  

 

Kl 10 er der et show, hvor de viser hvordan man blæser glas. Hvis I har været i Ebeltoft, så minder det lidt om glashytten, hvor der blæses glas. Bare med den forskel at det her er et auditorium med plads til mange og en storskærm, der viser hvad glasblæseren og assistenten laver. Der er 4 forskellige kameraer, der optager processen tæt på. Det ene af kameraerne er inde i en af ovnene!

 

 

Assistenten er en kvinde, der fortæller hvad der sker skridt for skridt.

 

Nu går turen til innovation Lab . Her er det lidt som eksperimentariet i Kbh. Vi ser bla hvordan flasker bliver lavet…..

 

 

Så er der show igen. Magic Glass. Igen i auditorium med storskærm. Her vises og fortælles teori om glas. Hvordan det blæses, at det leder varmt men isolerer som koldt, at det er som sirup som flydende og kan trækkes til tynde tråde og blive til glasfiberledning (lysleder) der transmitterer information.

 

Kl 11 tager vi en times rundvisning. Og det er alle tiders. Guiden tager os igennem udstillingens highlights og vi stifter bekendskab med Cornings historiske samling af glas. Hold himmel mand der er meget glas. Corning har verden største samling af glas fra hele verden og tilbage fra Egypterne der opfandt det at lave glas (1500 før kristi fødsel). Det var støbt glas. De lavede allerede cire perdu (lost wax) i bronze, så de brugte deres viden herfra til at støbe glasfigurer m.m.

 

 

Det er noget af en gåde hvordan de fandt ud af at sand tilsat soda (for at sænke smeltepunktet) og tilsat limestone for at gøre det stabilt, blev til glas.

Vi blev ført gennem romertiden, Islamisk kunst, Art Nuvou og op.

Det er fint at få glassets historie og sammenholde den med kunsthistorien. Der var en masse brikker der faldt på plads.

 

Efter 3 timer er vi frokostsultne, så vi går tilbage til hotellet 5 min gang fra Museet for at spise lidt mad. Heldigvis er der masser af mad i køleskabet.

 

Efter frokost går vi tilbage. Den historiske samling venter på at blive udforsket. Men inden får Lisbeth pludselig en indskydelse. Nu er det altså tid til at gå over i nabobygningen, hvor glasuddannelsen holder til for lige at se hvor det er hun skal møde i morgen og hvornår. Tilfældigvis møder vi de to lærere, der skal undervise. Det er rart lige at have set ”girafferne” og lokaliteten. Så er der ro på det.

 

Den historiske samling er bare så stor og spændende. En særlig spændende afdeling fortæller om alkymistene.

 

 

Her bliver der fortalt om det vi kender om alkymistenes tro på at man kunne lave guld ved at finde den rette formel af elementerne vand, luft, jord og ild plus det femte: livsenergi. Her opstod det helt specielle røde glas der er lavet ved at iblande "kongevand" som er guld opløst i en blanding af saltsyre og svovlsyre.

 

Hold fast hvor var det flot. Vi måtte desværre ikke fotografere i rummet med det røde glas. Men Lisbeth kom lige til at rette kameraet derind.

 

 

På mange af værkerne er der desuden guld indlagt. Hvis jeg havde en masse penge ville jeg lave den helt specielle røde  farve glas. Den farve er svær at glemme. 

 

Nu bumper vi ind i dagens anden (gratis) rundvisning og den mandlige guide har en herlig levende måde at fortælle på, så vi kobler os på. Han vælger andere værker end ved den første rundvisning men også nogle af de samme. Vi får sat flere brikker på plads i glassets historie/kunsthistorien.

 

Nu er vi mætte - og vi har  kun set det halve - klokken er 16. Vi forlader museet og går ned på Market Street for at finde en restaurant, så vi kan bestille bord til i aften.

 

 

Vi snupper lige 4-5 glasgallerier på vejen, men så er der også dømt time out. Harddisken er fyldt op.

 

Tilbage på hotellet. 3 timers tiltrængt hvile.

 

Vi spiser en herlig middag på restaurant "R".  Det er en restaurant i den dyrere ende.

Jes fik en mega kalvesteak (16 oz - ca. 500 g, og det var så den mindste bøf de havde) og Lisbeth sværdfisk.

 

 

Begge retter med det mest delikate tilbehør. Hertil en flaske rødvin, fra en af de lokale vingårde i Finger Lakes distriktet. 500 kr for os begge.

 

Videre til week-end i Corning

Tilbage til oversigten