Søndag d. 12. oktober
Fra Marthas Vineyard til Long Island

Færgen tilbage til fastlandet går kokken 10 - så vi har god tid til morgenrutinerne.

Morgenmaden foregår i stueetagen - og der er et dejligt udvalg af brød, cereals, frugt o.s.v. Værten dukker op og sidder og ser fjernsyn - det handler mest om valget - og han er iført et sort Tshirt med "Obama" tværs over brystet.

Lidt senere kommer en ældre dame ind og kigger på ham, hvorefter hun udbryder: "Det er det dejligt sted du har her, men jeg kan da se, at vi ikke skal diskutere politik!"

Eftermorgenmaden samler vi alle vores ting og går op mod færgelejet - der er mange smukke huse på vejen - så vi får taget lidt billeder.
Vejret er skønt - højt solskin - så vi sidder ved færgeterminalen og nyder solen mens vi venter.

På færgen sætter vi os udenfor så vi kan fortsætte med at nyde det gode vejr.

Tilbage i New Bedford henter vi bilen og starter turen vestpå mod New York. Vi diskuterer om vi skal tage færgen over til Long Island (hvilket betyder at vi skal køre tværs over Mnahatten for at komme til lufthavnen) eller om vi skal køre nord om (hvilket betyder mere motorvejskørsel rundt om New York). 
Det første lange stykke vej er det samme - men vi beslutter os allerede nu for at tage turen via Long Island.

Vi beslutter os for at køre langs kysten fremfor at tage de store veje, som vil betyde at vi skal gennem Providence. Så turen går tværs over en række øer, og gennem Newport. 

Vi får frokost ved en hyggelig lille sandwich-bar og fortsætter vestpå langs kysten. Da vi kommer til Charlestown, er vejen pludselig spærret......det er Columbus Day, så alle byer med respekt for aig selv har naturligvis en stor parade genenm byen - og så må trafikken bare vente eller køre udenom.

Vi beslutter os for at tage et kig på paraden....

                  

Der er masser at kigge på - soldater fra frihedskrigen, borgerkrigen og alle krige lige siden - vetaranbiler, firma-optog o.s.v. - det er næsten ikke til at forstå, at der er indbyggere tilbage til at kigge på paraden....

Da paraden endelig er forbi kommer vi med lidt besvær videre (de forskellige betjente vi spørger om vej, er ikke helt enige om hvad vej vi skal).

Lidt senere får Lisbeth øje på noget spændende på kortet - "Old Lighthouse Museum" - der må vi ned og kigge.

Udover at være et gammelt fyrtårn, er der museum med legetøj og husgerråd fra gamle dage og en del udstilling om fyrtårne i farvandet mellem fastlandet og Long Island. Besøgets clou er dog udsigten fra tårnet - eller rettere turen og og ned fra tårnet, som går gennem et temmelig lille hul...

...da vi kommer ned igen spørger damen ved billetskranken pludselig "Er I fra Danmark?" Det må vi jo indrømme - og hun fortæller, at hun egentlig ikke har nogen tilsknytning til Danmark, men har studeret dansk på universitetet, og skam da også har været i Danmark for mange år siden.

Lidt længere inde ad kysten kommer vi til Mystic - som primært er kendt for Mystic Seaport - et stort sejlskibsmuseum. Vi kigger lige forbi, men går ikke ind. dels er der rigtig mange mennesker og dels er det ved at være forholdsvis sent - og vi har ikke nogen færgereservation til Long Island-

Færgen til Long Island går fra New London - og vi finder den efter en del køren frem og tilbage. Vi ser enkelte skilte, men der er langt mellem dem.
Men vi kommer da frem....og får et nummer i køen for biler uden reservation....der er godtnok mange der skal med.

Det er store bilfærger og deres system er temmelig ineffektivt, så det tager rigtig lang tid at læsse færgerne - bl.a. fordi alle biler der kører ombord skal have checket billetter af en mand (som også skal checke billetter for de gående passagerer).

Det lykkes dog at komme med den sidste færge og vi er i land ved 10-tiden om aftenen - nu skal vi bare finde et sted at overnatte.