Lørdag d. 11. oktober

New Bedsford og Martha's Vineyard 

 

Vi havde besluttet at bruge en dag på Martha’s Vineyard – en lille ø, lige syd herfor.

Der går hurtigfærge fra New Bedford, som ligger lige over broen fra Fairhaven

 

Vores første plan var at forlænge opholdet på ”The Briar Rose” og tage en dagstur til øen – og tilbage om aftenen – men der var desværre optaget. I stedet hjalp værtinden os med at finde et sted på øen med et ledigt værelse.

 

Færgen går først klokken 13.30, så vi bruger formiddagen i New Bedford. Vi ved at New Bedford har været USA’s største hvalfangerby og starter derfor på hvalfangst-museet.

 

 

Hvalfangstindustrien opstod i New Bedford i begyndelsen af 1800-tallet og i 1850 udgik der flere hvalfangertogter fra New Bedford end fra resten af verdens havne tilsammen.

 

Grunden til at de fangede alle de hvaler var, at hval-olien blev brugt som lampeolie. Byen blev kaldt: "The city that lit the world" - byen der oplyste verden.

Hvalerne leverede også korsetstivere til damernes korsetter.

Efter lidt mere end 100 års aktiv hvalfangst var hvalerne næsten udryddet. Det var i begyndelsen af 1900-tallet og samtidig havde man fundet ud af at udnytte petroleum til oplysning, så hvalfangstindustrien uddøde.

 

Da vi kommer ud fra museet kobler vi os på en rundvisning i kvarteret - hvor der fortælles om andre bygninger fra den tid.

 

 

Bethel (bygningen ovenfor) fra 1832 - har 2 formål.

  • Dels fungerede den som en slags postkontor - der holder styr på hvilke sømænd, der er med hvilke skibe og sikrer at post kommer frem og tilbage.
  • og dels fungerede (og fungerer) det som et sted til bøn og eftertanke. Det er ikke en egentlig kirke, for sømændene kommer fra alle dele af verden og dermed fra alle religioner.

Herudover bruges det nu også til bryllupper, begravelser og barnedåber.

 

En af de mange unge mænd der i midten af 1800-tallet tog på hvalfangerekspedition fra New Bedford var Hermen Melville - som på baggrund af sine oplevelser her skrev romanen Moby Dick.

 

Bethel er omtalt i Moby Dick - og prædikestolen der findes der nu, er lavet som oplæg til filmatiseringen af Moby Dick i 50'erne.

 

 

Nu køber vi billetter til færgen og kører bilen til den overvågede parkeringsplads der hører til færgen (det er kun en passagerfærge). Vi pakker lidt tøj, toiletsager m.v. i rygsækkene og spiser lidt frokost på kajen inden afgang.

 

 

Vel ankommet til Vineyard haven på Martha's Vineyard, tager vi bussen til Oaks Bluff, hvor vi skal bo og hvorfra vi skal med færgen hjem i morgen.

 

 

Også her bliver vi indkvarteret i i tårnværelset på 1. sal.

 

 

Inden vi begiver os ud på eventyr, tager vi lige en slapper på verandaen foran hotellet.

 

 

Martha's Vineyard er et utrolig populært sted at blive gift og tage på bryllupsrejse. her er 40 bryllupsfotografer, 16 blomsterhandlere, 8 konditorer og 85 hoteller på øens 150 kvadrat-km.

Udover bryllupsrelaterede aktiviteter er udlejning af jeeps, knallerter og cykler en stor industri på øen.

 

 

Øen er navngivet af Bartholumæus Gosnold, som kom hertil i 1602 og fandt vilde druer - derfor kaldte han øen Martha's Vienyard efter sin datter Martha.

 

Vi lejer en bil for at komme lidt rundt på øen. Første stop er Edgartown på øens sydøstlige spids.

Herfra kører vi langs sydkysten. Øen er fyldt med små bugter hvor beboerne har både liggende - ren idyl.

 

 

Inden vi kører tilbage til Oaks Bluff kører vi omkring øens sydvestligst punkt, som mange sammenligner med klinterne ved Dover. Vi er der lige før solnedgang og kan se, at det er et meget populært solnedgangssted. Folk stimler sammen ligesom ved Vesterhavet.

 

 

  

 

Her i Aquinnah bor der ca 400 efterkommere af Wampanog-indianerene. De viste nybyggerne, hvordan man fanger hvaler, dyrker majs og finder ler så man selv kan brænde deres mursten.

 

Tilbage i oaks Bluff afleverer vi bilen og skal finde et sted at spise.
Der er mange steder at vælge mellem - men de fleste ser enten lidt snuskede ud - eller også er der en masse støj - og vi har mest ro til at finde et stille og roligt sted, hvor vi kan snakke. Vi finder et sted nede ved havnen, hvor vi går ind og får et bord. Men lige pludselig har vi alligevel ikke lyst til at være der - noget galt med stemningen?

 

Vi beslutter at gå tilbage til et af de allerførste steder vi havde kigget på - som var lidt dyrt. Her er ikke plads - men hvis nogen af dem som har bestilt ikke dukker op...
Vi kan mærke at det er et rigtig godt sted, så vi tager et glas vin i baren og håber på at der er nogen som udebliver - og heldigvis.
Det er nok turens bedste kulinariske oplevelse - så en dejlig afslutning på en spændende dag.