Fredag  d.10. oktober

Ned til kysten

 

En sove længe, hvile og transport dag.

 

Vi havde kørt længe i går, så vi sov lidt længe - og nu vil vi ned til kysten – og beslutter at ramme et sted ca. 100 km syd for Boston/300 kom nordøst for New York.

 

Vi kører ad de små veje og kommer gennem meget smukke områder, men som så ofte før uden de store muligheder for at stoppe og tage billeder (de er altså ikke gode til rastepladser der hvor der er smuk udsigt).

 

By på by og da vi nærmer os kysten kommer vi gennem 3 større byer med vidtstrakte forstæder. Jes havde en drøm om at vi skulle bo i en by, der hedder Fairhaven (det lyder da smukt- ikke?) på et lille Bed & Breakfast med en dejlig havudsigt.

Det fandt vi også næsten med det samme – der var bare lukket og huset sat til salg.

 

Så kører vi lidt videre henad vejen, som ender nede ved stranden – her er en lille P-plads, som vi holder ind på for at kigge kort - for at finde ud af om der skulle være en by lidt længere sydpå.

 

 

Vi får øje på et par, som er ved at fordre duer -. Og beslutter at spørge dem til råds.

 

Da vi kommer derhen, har vi lidt svært ved at holde masken, for vi klukler indvendigt. Manden har munden fuld af popcorn – det vier sig, at de er på fredags-eftermiddagstur med 2 kæmpestore poser popcorn, som de deler med mågerne.

 

Da manden har tygget af munden, fortæller han os om et lille sted i Mattapoisett - 5 miles længere nede ad kysten. Her var STEDET….desværre var det fuldt booket på grund af et kæmpe bryllup. Værtinden siger at det muligvis ville blive svært at finde noget. ”Jer fra Europa rejser på en anden måde – herover booker folk altid i forvejen”

 

Hun hjalp os dog med at finde et sted - The Briar Rose - tilbage i Fairhaven, hvor vi lige kom fra. Vi fik det næstsidste værelse – tårnværelset på 1. sal – med en kæmpe ”four-poster bed” og eget spa-bad.

 

 

 

Da vi havde checket ind spurgte vi om vej til et godt sted at spise fisk. Vi blev anbefalet et lille lokalt sted - UHM det var godt.

 

Til New Bedford og Martha's Vineyard

 

Tilbage til oversigten