Torsdag d. 9. oktober

Fra Jamesville til Milford - vest for Boston

Morgenmaden blev indtaget i værtsparrets spisestue. Alle os der boede der, sad ved stort rundt bord og snakken gik. Det var et meget hyggeligt måltid.

Det er et meget blandet selskab.

 

Parret til venstre er fra den nordlige del af staten New York - og er i byen til begravelse, da hans bror lige er død.

De to damer mellem os er mor og datter, som er på tur sammen - moderen bor i Virginia og datteren på Martha's Vineyard. De har været meget vidt omkring - Whte Mountains, Niagara Falls - og i går havde de været i Woodstock - ca. samtidig med os.

De 2 damer nærmest på er også mor og datter - moderen bor i Schweitz - og er på besøg hos datteren, som bor i Knoxville Tennesee (Vi fik desværre ikke spurgt om hun kender Joe). De er på en uges tur i New England og skal flyve hjem i dag.

 

Værten - som faktisk er fra Holland - anbefaler at vi kigger ind i Walpole - en lille sød by 10 miles sydpå – typisk New England stil, og som er kendt for at huse USA's bedste chokoladeforretning. 

Vi kigger ind og føler os lidt hensat til filmen Chokolat - vi smager lige et par smagsprøver UHM, men køber ikke noget, da vi er alt for mætte.

 

Herefter gå vi en lille tur og tager billeder af nogle af husene.

 

              

     Familien i dette hus stemmer på OBAMA                     Her stemmer de på McCain 

 

Det er i det hele taget karakteristisk at mange har valgplakater i haverne.

Tidligere på turen undrede vi os over alle de små skilte i haverne - det lignede ejendomsmæglerskilte (der stod altså ikke Obama og McCain på dem). 

Vi havde godtnok hørt om kreditkrisen herovre, men at langt over halvdelen af husenne skulle være til slag virkede dog en smule vildt. - Så gik det op for at det var valgplakater. Der holdes ikke kun præsidentvalg, men også valg af Sherif, Offentlig anklager og meget andet.....  

 

Nu går turen videre mod Sydøst. Det er vores plan at komme helt ud til Østkysten. Nu må vi se hvor langt vi når i dag. Vi kører gennem Putney, hvor vi gør et stop. Vi har læst at der er kunst og masser af spændende keramik- bla en clay-school. Det levede ikke helt op til forventningerne, så vi smutter hurtigt igen.

 

I Battelboro - ca. 10 miles sydligere bliver vi til gengæld længe. Her er der et kunstmuseum, spændende gallerier og forretninger med unika.

 

 

Vi spiser frokost på restauranten i baggrunden - med udsigt over floden, som udgør grænsen mellem Vermont og New Hampshire.

 

 

Ovenfor udsigten fra restauranten - og nedenfor byens kunstmuseum - bemærk værket med den hævede græsplæne foran.

 

 

 

Ved halv 3-tiden gør vi klar til en 3-4 timers tur inden stop for aftenen. Der bliver en meget smuk tur. Her er mange byer og meget trafik - og næsten ikke mulighed for at stoppe og fotografere - der opstår dog en god mulighed lige før solnedgang.

 

 

Så er det igen på tide at fine et sted at sove. Vi udser os et sted ved en sø, men her er ikke et eneste hus i miles omkreds.

 

Vi køre videre til næste mulige sted ved endnu en sø (her var der også en by, så her må bestemt være et sted at sove).  Vi er ved at være meget trætte og sultne. Endelig tror vi, at vi har fundet stedet. En lille lokal kro. Men da vi kommer ind er her møgbeskidt og her lugter forfærdeligt af naftalinkugler og det der er værre, så vi er hurtigt ude igen.

 

Endelig 30 km senere kommer vi til Milford, hvor vi tjekker ind på der første hotel vi kommer til. Prisen er OK. Da vi står ved skranken, kommer den mandlige receptionschef og overtager vores indtjekning, som foretages af en ung kvinde. Han synes det går for langsomt, så vi opgraderes til en suite med en king-size-bed.

Vi laver et herremåltid af salat, rå grøntsager, krydderurter og skinke.

 

Ned til kysten ved Fairhaven

Tilbage til oversigten