|
Onsdag d. 8.oktober
Fra Green Mountains til Upper Connecticut Valley
Efter endnu en gang boblebad er vi klar til en ”full contry breakfast”. Solen er lige stået op over bjergene og der spilles stille ball-room-musik i restauranten. Der er intet der er overladt til tilfældighederne her. Stilen er gammeldags/fornem og der er lidt Svinkløv Badehotel over stedet.
Der er dækket op på et bord i midten med masser af frisk frugt, mysli og ahorn-sirupsbrød (kage) med smør til. Vi får os kun lige sat ned - før værtsparret kommer med kaffe/the og menukortet. Det er godt nok først gang Lisbeth har prøvet a la carte til morgenmad. Vi får pumpkin (græskar) pandekager med ahornsirup og tomat/cheddar-omelet og pølser.
Her kunne vi godt være blevet et par dage.
I dag er sat af til at opleve efterårets farver og køre ad en Foliage-route (løvfaldsrute) vi har fra en guidebog. Vi er fuldstændig overvældede af den storslåede natur og farverne.
Snart kører vi nede i dalen med bjergskråninger på begge sider- snart er vi oppe på toppen med udsigt over vidderne og snart kører på veje med skov til begge sider der minder om lyse himmelsale - ophøjet stemning - sakralt.
Vi er hele tiden ude for at tage billeder og da vi synes der er for få vigepladser, bestemmer vi os for en detour ind i det uvisse ad små grusveje. Med kortet og ikke mindst kompasset i bilen finder vi vej og har et par helt fantastiske timer udenfor turistruten.
Vi sagde ikke meget undervejs. Man bliver noget mundlam, når skoven buldrer i den varme farveskala tilsat grønt. Lisbeth kom med et bud hvorfor Halloween er opstået. Det må være svært at se så meget knald på uden selv at være kreativ/aktiv- give sit besyv med i alt det hele.
Her er et par andre kommentarer fra ruten (ellers vil vi lade billederne tale for sig selv):
”Det kan vel ikke gå helt galt- vi ender vel et eller andet sted”.
”Hvor er her dog pænt til alle sider” og
”Her er godt nok også flot”.
Vi holder en pause ved en lille sø. Her fortæller lokal-kendte at det område vi lige har været inde i er det smukkeste i hele New England (men det siger de vel bare fordi, det er der de selv bor).
Nu er vi igennem Green Mountains (på den korte led - så der er masser at se til en anden gang) og turen går mod Woodstock (Vermont). Den anden Woodstock vi så for nogle dage siden ligger i staten New York. Denne Woodstock er helt anderledes. Dyre kvalitets-gallerier, kunsthåndværkforretninger o.s.v.
Vi går en lille tur på hovedgaden og kigger lidt gallerier - og en overdækket bro.
Fra Woodstock går turen mod sydvest - I de lokale turistbrochurer har vi spottet to steder, vi gerne vil se. første stop er en farm, hvor de laver ost og ahornsirup.
Farmen ligger noget afsides - først over endnu en overdækket bro....
....og så 3 miles ud ad markveje, der bare fører længere og længere op i bjergene.
Vi spiser frokost (kl. halv 2) inden vi går ombord i de lokale oplevelser. Jes kom til at snakke med/klappe en sød hund inden frokosten, så den veg ikke fra hans side under hele måltidet.
Først går vi hen til et mini-museum, hvor vi ser hvordan man indsamler saften fra ahorntræerne og udvinder sirup. Der går 40-50 liter saft til en liter sirup.
Vi får en lille smagsprøve på siruppen. Der er 4 forskellige slags: Light, Medium, Dark og Ekstra dark Amber. Light Amber høstes først på sæsonen (det er i slutningen af februar). Så kommer de andre. Ekstra dark Amber høstes til sidst - i slutningen af april.
Siruppen smager aromatisk sødt- men ikke sødt og klistret som det sirup vi kender.
På mini-museet viste de en masse Ahornsirupsflasker, der blev solgt som Ahornsirup i USA, men som aldrig havde set et ahorntræ.
Så kan man spørge sig selv: " Er det ikke synd for træet, når man sådan tapper det for saft og kan det holde til det uden at gå ud.?"
Svaret er at ahorntræerne skal være 40 år før de kan tappes. Når safterne stiger i træet borer man et lille hul i barken, hvor hanen sættes ind. Når de to tappemåneder er gået
tager man hanen ud og hullet gror til igen. Man tapper 7 % af træets saft og det går ikke det mindste ud over dets vækst.
 
Sådan udvinder man stadig ahornsaft Jes smager en af de utallige marnelader, der også kan købes her.
Da vi har gået en 15 minutters tur rundt mellem ahorntræerne og set, hvordan man har effektiviseret aftapningen ved at forbinde træerne med plastslanger går vi ned og smager på ost.
Farmen laver nemlig også Cheddar. De har vundet en pris for deres røgede ost.
Vi smager 10 forskellige slags og får en lille seddel, hvor vi kan notere lidt om hvordan vi syntes de smager.
Den første har lagret i 6-8 måneder og den sidste i 8 år. Den sidste troede vi var så stærk, at vi næsten ikke turde smage den. Det var dog ikke tilfældet. Den smagte kraftigt på en meget blød måde, og ikke engang så stærk som en god mellemlagret.
Nu går turen til VINS , som er et rehab-center for rovfugle og ugler der er kommet til skade og ikke kan klare sig i naturen. (50% af fuglene bliver i stand til at vende tilbage til naturen efter et kort ophold). Måske har de brækket en af deres vinger, mistet et øje eller andet. På centret undervises der om fuglenes levevis. Her er vi til en udendørs lektion i falke, høge, ørne og ugler.
 
Vi er mætte af indtryk og begiver os ud på dagens sidste etape: finde et sted at sove. Vi ender som altid med at finde et super sted. Et lille Bed and Breakfast "The Dutch Treat" (Den hollandske forkælelse). Det sødeste værtspar (han var hollænder) -værelserne og hele huset var som at være i et museum. Vi fik "generalens" værelse. Værtens tipoldefar var general i Napolions hær.
Og til jer der undrer jer og tænker: "Hvordan kan de være så heldige hver aften". Svaret er "Vi ved det ikke" - vi lader os ikke nøje med det første det bedste - og som regel dukker der bare noget godt op - enten af sig selv, eller hvis man tør spørge sig for.
Til gengæld tog vi det første det bedste sted at spise fordi vi var så sultne og her var maden ringe. Lisbeths kyllingesalat smagte af køleskab og gummi.
PS: Til jer der plejer at få postkort fra vores tur vil vi lige sige, at det springer vi over i år. Vi har så meget køren og er for sent fremme om aftenen. Vi prioiterer dagbogen. Så kan I læse om vores oplevelser her. Hilsen til jer alle.
Videre til Milford - vest for Boston
Tilbage til oversigten
|