Mount Rushmore

28. juni

 

Der er ikke ret langt til Mount Rushmore, bjerget hvor de 4 præsidenter er udhugget i klippen. Vi er der tidligt inden menneskemylderet begynder.

De er godt nok store

 

 

...og sidder langt højere oppe end vi havde forventet. Hvert af hovederne er 18 meter høje og mundene er 5 ½ meter brede. Det er den dansk-amerikanske billedhugger Borglum der i 1927 blev udpeget til at udføre arbejdet. Det var hans plan at præsidenterne skulle afbilledes ned til taljen- men projektet stoppede dels pga Borglums noget heftige temperament og dels pga pengemangel. Det er sørme godt man ikke var begyndt nedefra- så havde Amerika haft et noget sjovt symbol på det amerikanske demokrati!

 

Det tog 14 år at udhugge ansigterne, men de var også mange om det. Der blev fjernet 400.000 tons klipper med dynamit, trykluftshamre og mejsler!

 

 

Da vi står der kommer vi til at tænke på Alfred Hitchcoks film menneskejagt, da vi ser nogle små mennesker kravle ned i en af præsidenternes øjne. Vi bliver enige om at de nok er ved at tørre søvnen ud af øjnene, for en menneskejagt ligner det ikke.

 

 

 

Vi bliver der ikke så længe. Der er ikke den samme magi som over Crazy Horse.

 

Så går turen ned mod prærien og ud af Black Hills. I Rapid City (en stor by med 60.000 indbyggere) er der bare så meget at se (bla en guldfabrik) men vi vælger at køre igennem. Vi er ærlig talt ved at få oplevelses-forstoppelse og trænger til en hvile-eftermiddag.

 

På vejen til campingpladsen vælger vi dog landevejen frem for motorvejen og her venter flere oplevelser. Vi kører ad en lang- lang lige landevej og der er meget få biler.

Her er stegende varmt – ”der er godt nok varmt her på prærien”. Der blæser med en kraftig vind. Det er som at blive blæst på med en kæmpe føntørrer.

Da vi skulle tanke i byen Caputa grinte vi godt nok. Byen var een tankstation og et par huse. Den grusvej der førte fra tankstationen og ned til husene hed Mainstreet- Hovedgaden.

 

 

Så kommer den lokale sherif ind ad Mainstreet i sin flotte politibil og han vinker smilende til os. Tænk at være sherif i en by med under 10 indbyggere! Nej vi laver bare sjov- han kørte frem og tilbage på hovedvejen for at fange fartsyndere. Vi ser en der bliver stoppet.

 

Nu kommer vi til byen Scenic. Vi havde læst at navnet mest var for sjov. For her var absolut intet at se udover en tankstation og nogle gamle forladte træhuse.

 

                  

 

Landskabet er dog meget specielt og smukt. Området er en gammel havbund og indeholder tusindvis af fosiller. Meget er eroderet væk af regn og prærievinden.  Vi kan tydeligt se lagdelingerne i de høje, der endnu ikke er eroderet væk. Farverne changerer i hvidt, lysegrønt og lyslilla.

 

 

I Interior regner vi med at købe ind til aftensmad. Go daw do- vi er godt nok langt ude på landet!

 

 

Der er heldigvis plads på campingpladsen og så er der dømt afslapning ved svømmepølen.

Inden aftensmaden tager vi lige en vandretur i den (næsten) udtørrede flodseng, der løber langs med campingpladsen. Den udtørrede bund i flodsengen danner de mest fantastiske mønstre.

 

                  

 

Aftensmaden er salat fra køleskabet og fut-pølser fra campingbutikken over bål. –Uhm- alt smager himmelsk over bål.

Og så kan den opmærksomme læser spørge sig selv. Hvorfor ligger der en campingplads helt herude? Det er fordi den ligger lige på grænsen til Badlands- en flot national naturpark som vi skal opleve i morgen.