Crazy Horse Memorial
26. juni

Dagen starter med et besøg ned i en guldmine. Vi bliver lukket ind i små hold og guiden fortæller om hvordan minearbejderne to og to huggede huller i klippevæggen. Den ene holdt mejslen og den anden hamrede. Når et større antal huller var lavet kom de krudt i og sprængte. Så blev alle klippestykkerne transporteret ud i tipvogne trukket af æsler og kørt til stedet hvor guldet blev udvundet. 

Minearbejderne arbejdede ti timer i stearinlysenes skær (olielamper sodede for meget) og tjente to dollers om dagen. Der skulle ca 8-9 tons klippestykker for at udvinde 1 ounce guld. I den store guldmine (som er et kæmpe hul i jorden) som ligger lidt derfra og som har været i gang indtil for nylig går der "kun" 4-5 tons pr ounce. Ikke så sært at guld er dyrt.

Minen som vi besøgte lukkede i 1905, men der er stadig en del guld. Det kan bare ikke betale sig at udvinde det. 

På vej til Hill City kommer vi til en stenbutik. Nøj, hvor er det spændende!


                 
                                                                                                                                              (De er godtnok store deres Rosenkvarts herovre)

I Hill City er der et T-Rex Museum, som vi gerne vil se. Her er der en masse fantastiske ting at kikke på og studere. Der er trilobitter, fosiller og verdens størst agat. Der er også en hel afdeling med en enorm samling af ædelsten- og så selvfølgelig en T-Rex.

                  

Vi tilbringer hele eftermiddagen og aftenen ved Crazy Horse Memorial - i dag er en af de 2 dage om året, hvor de laver større sprængninger .

Billedhuggeren Korczak blev i 1948 opfordret af Standing Bear på alle prærieindianernes vejne til at at lave en stor stenskulptur. For som Standing Bear sagde "Alle skal vide at vi også har vores helte." Det bliver Crazy Horse som skal hugges ud i klippen. Det er på vej til at blive verden største skulptur. Til sammenligning kan Mount Rushmore (de 4 præsidenthoveder) være i det lille klippestykke lige til venstre for Crazy Horses hoved. Det er der hvor hans hår kommer til at være. .

 

Sådan kommer den færdige skulptur til at se ud. De havde lavet en plakat som vi affotograferede.

 

Corczak sagde ja til og arbejder på projektet hele sit liv. Inspireret af Borglum (den danske billedhugger, der lavede Mt. Rushmore) blev Corczak billedhugger og han arbejde en periode som assistent for Borglum med at udhugge præsidenterne.

Han startede med at lave en model i forholdet 1:32. Den står lige uden for museet.

Med et trykluftbor kravler han op ad en lang stige og borer huller, som der skal dynamit i.Han havde en lille generator nede på bunden som ofte gik i stå. Så måtte han ned ad stigen igen for at starte den. Op og ned - op og ned. Da han dør har han endnu ikke nået detajlerne i hovedet. Det synes nok ikke af så meget, men hovedet er altså dobbelt så højt som Frihedsgudinden og på størrelse med en 9 etagers bygning!

Hans noget yngre kone Ruth overtager styringen af projektet og 7 af deres 10 børn arbejder der.

I løbet af eftermiddagen kommer der en mærkelig dis ind over det hele....vi hører at det ikke er dis, men røg fra en skovbrand længere nede sydpå....den kommer forhåbentlig ikke op til vores campingplads?  

Det viser sig at vi helt tilfældigt er kommet på en meget festlig dag. Det er nemlig Ruths 81 års fødselsdag og så er der lagkage, fest og en af to kæmpe sprængninger de laver hvert år. Den anden er 6. sep (Korczaks fødselsdag og Crazy Horses dødsdag)- hvis nogen lige skulle komme forbi.

Der er en helt fantastisk energi på stedet. Man kan mærke at alle dem der arbejder på stedet brænder for projektet og der er en smittende arbejdsglæde. Alt arbejde bliver finanseret af private og i dag er det gratis at komme ind til aftenfesten- men alle kommer med gaver. De ønskede sig dåsemad - så det får de i rigelige mængder.

Mens vi venter på at det blev mørkt er der taler. Der er en der fortæller om Korzaks og Ruths liv, nationalsangen synges, indianere opfører danse og der er tale på Lakota. Et meget specielt mix af oprindeligt og nutidigt Amerikansk.

Til sidst kommer Ruth og fortæller med karisma og varme om det hele. Slutter af med at sige, at når noget så stort kan lade sig gøre er det fordi man aldrig skal glemme sine drømme- "Never forget your dream".

              

Det er en helt fantastisk oplevelse at overvære sprængningerne og være med på sidelinien i opførelsen af verdens største skulptur til ære for en af prærieindianernes helte. Sikken en dag!

Da vi kommer hjem er det lige på hovedet i seng. Røgen fra skovbranden er væk, så vi kan sove trygt og godt.