Devils Tower

24. juni

 

 

 

Vi ville godt have kigget lidt på Sheridan, som skulle være en ”gammel” spændende by, men da det var søndag, var alt lukket, så det bliver bare til en hurtig tur gennem hovedgaden.

Herefter går turen ca. 250 kilometer til Devils Tower. Vi hører i radioen undervejs, at der ville blive op til 101 grader Fahrenheit (ca 39 grader Celcius)…..så i dag er der virkelig varmt på prærien.

 

Da vi nærmer os møder der os et fantastisk syn af den høje klippe, der rejser sig højt over landskabet.

 

 

Indianerlegender fortæller at 7 indianerpiger var ude og samle forråd da de støder på en vild bjørn. Pigerne hopper op på en stor sten og begynder at bede. Deres bønner bliver hørt og stenen begynder at vokse. Den vokser helt ind i himmelen og de 7 piger bliver til stjernebilledet Plejaderne (syvstjernen). Den rasende bjørn kradser i stenens sider med sine kløer – og det er det, der har givett Devils Tower sin karakteristiske overflade.

 

 

Navnet skyldes i øvrigt en fejloversættelse. Indianerne kaldte den for ”Bears Tower” (Bjørnens Tårn). En tolk oversatte på et tidspunkt forkert til ”Bad Gods Tower” (Ond Guds Tårn) – og Bad God blev natiurligt nok til Devil.

 

Vi er fremme ved Devils Tower ved 2-tiden, og da vi ankommer er der lige startet et foredrag om stedet, så det kobler vi os på. Rangeren fortæller om stedets tilblivelse og om dyrelivet. Noget af det mest spændende er den balance Parkadministartionen havde haft behov for at skabe mellem bjergbestigere og indianerne, som har brugt stedet til ceremonier i århundreder.

 

 

Ligesom på Medicine Wheel hænger indianerne små tøjstykker, dukker m.v. op rundt omkring i området – og dem opfordres publikum naturligvis til at lade blive hængende.

 

Parkforvaltningen satte sig i 1995 sammen med både indianere og repræsentatnter for bjergbestigerne og aftalte at der i juni, som er den måned hvor der ifølge traditionen holdes indianske ceremonier, henstilles til en frivillig pause i bjergbestigningerne. Denne aftale hare reduceret antallet af bjergbestigninger i juni med 80%. (Der er 4-5.000 bestigninger pr. år)

 

Rangeren demonstrerer også det udstyr som bruges ved bestigningen på en lille model af bjergvæggen.

 

En typisk bestigning af Devils Tower tager 4-5 timer. Da det er juni beslutter vi os for at følge opfordringen til frivilligt at afstå fra at bestige klippen – så vi nøjes med en 5 km lang vandretur rund om i stedet.  

Solen står ned fra en klar himmel, der er tæt på 40 grader og ikke en vind – så vi pakker godt med vand, smører os ind i solcreme – og så af sted.

 

                     

 

                     

 

 

                     

 

Fantastisk tur med spændende dyreoplevelser – og fordi vi havde valgt den lange tur, havde vi det helt for os selv og kom helt tæt på dyrene.

 

                 

 

 

 

 

Da vi er godt halvt rundt på turen kan vi se et uvejr nærme sig og lidt senere kan vi også høre torden i det fjerne – så det sidste stykke vej får vi lidt mere fart på.

 

 

 

Sidst på eftermiddagen checker vi ind på en campingplads lige neden for Devils Tower – og vi har en fantastisk udsigt lige derop.

 

 

På pladsen vises hver aften filmen ”Nærkontakt af 3. grad” hvor Devils Tower spiller en stor rolle – og en del af filmen er også optaget på selve campingpladsen….det må vi naturligvis se.