Yellowstone – Sydøst

20.juni

 

 

 

 

Sidste dag i Yellowstone. Vi ringet i forvejen og reserveret 2 nætter på en campingplads i Cody (byen hvor alt handler om Buffalo Bill). Der er ca. 200 km. Bjergkørsel, så det bliver nok ikke til så meget oplevelse.

 

Første stop er West Yellowstone, hvor den lokale handymand i kørestol hjælper med at lave et nødspejl, som han skærer i facon og vi sætter det fast med dobbeltklæbende tape.

 

 

 

 

Der er igen kø ved ørnereden og vi tager et par ekstra billeder – den ene af ungerne står op på redekanten.

 

Planen er at tage den sydlige tur rundt i 8-tallet over til Lake Village/Fishing Bridge og ud af østudgangen fra parken. Så kommer vi nemlig forbi West Thumb, hvor vi har hørt at der er set bjørne i de foregående dage.
Undervejs holder vi lige ind ved endnu et geyser-område: Fountain Paint Pot. Området er smukt i hvidt, blåt, orange og rustrødt og med maleriske træer, der har lidt den grumme skæbne at have opsuget kalk i årerne og er blevet helt forkalkede.

 

                 


Vi går en rundtur på de anlagte stier og så bl.a.:

  • Fountain Paint pot, som har givet navn til området lignede en kæmpe gryde kogende gipssuppe, som sydede og boblede

 

·         Spasm Geyser, som sprøjter hid og did i spastiske ryk/bevægelser.

 

 

 

Ved West Thumb er der opløb, og vi hører at der lige har været en bjørn – den er desværre væk igen - ØV.


Vi drejer sydpå (væk fra den planlagte rute) for at checke om der skulle være bjørne ved den bro, hvor de var blevet set da vi kørte forbi i søndags. Det var der desværre heller ikke, så vi holder ind på en rasteplads for at få lidt frokost.

 

Tilbage ved West Thumb er der opløb igen. Vi holder ind og denne gang har vi heldet med os. Vi når lige at se en Grizzly bjørn med hendes unge ca hundrede meter væk fra vejen – og tage et par billeder inden også hun er væk. Men vi fik da set dem – JUBII ...selvom billederne lader en del tilbage at ønske.

 

 

 

 

På grund af opløbet er vi kørt forbi den vej vi skulle have været ind ad – og her kan vi ikke vende, så vi må et par miles tilbage mod nord inden vi finder et sted hvor vi kan vende. Da vi kommer tilbage er der et endnu større opløb, men vi finder heldigvis et sted at holde ind – og sikke et sted. Kun 50 meter fra hvor vi holder er der en Grizzly-bjørn med 2 unger.

Vi stiger ud og tager billeder – bjørnene bevæger sig stille rundt og graver rødder m.v. – fuldstændig upåvirkede af det store opløb. De kommer nærmere, og er på et tidspunkt kun ca. 20 m væk.

 

                 

 

 

Der er rangere (parkbetjente) der kommanderer folk ind i bilerne, når bjørnene kommer alt for tæt på vejen.

 

Kameraet var fyldt op (med bjørnebilleder), så vi holder ind i Lake Village og nyder udsigten over søen mens vi får flyttet billederne over på computeren. Her går også en bison med sin unge og græsser på en eng ved siden af vejen.

Pludselig beslutter den sig for at græsset er grønnere på den anden side af vejen – og langsomt lunter den lige ud foran bilerne – fuldstændig ligeglad med det hele. Lidt senere kommer ungen efter.

 

 

Af en dag, som primært skulle være transport, synes vi at vi har oplevet temmelig meget allerede.

 

Da vi kører over Fishing Bridge på vej mod øst, passerer vi en stor flok pelikaner med unger. Vi troede ikke at der var pelikaner så langt mod nord. Og disse pelikaner er hvide i modsætning til dem vi så i Los Angeles, som var grå.

 

Vejen fra Fishing Bridge til udgangen af parken bød på det ene storslåede landskab efter det andet, men vi er efterhånden så mætte af indtryk, at vi stort set kun orker at konstatere ”at det er da også pænt”.

 

 

De sidst 7 miles inden udkørslen fra parken er et langt vejarbejde, hvor vi kører stejlt nedad på en vej, som ikke er asfalteret, og hvor der kun var sparsomt med afskærmning ud mod afgrunden. Lisbeth sad yderst og havde en noget nervepirrende nedtur.

 

 

Da vi kommer ud af parken skifter landskabet fuldstændig karakter. Bjergene bliver golde, uden træer og landskabet mere prærieagtigt – det ligner simpelthen noget fra en cowboyfilm.

 

                 

 

Da vi ankommer til Cody stopper vi ved det første supermarked vi kommer forbi. Da vi stiger ud mærker vi at der godt nok er varmt her på prærien (mindst 35 grader kl. 7 om aftenen).

 

På campingpladsen har vi panarama-udsigt udover prærien. Farverne er meget tynde. Al vegitation er gullig eller salvie-farvet. Bortset fra de områder der vandes. Her er der virkelig skruet op for den grønne farve.

Inden vi går i seng sidder vi og nyder stjernehimmelen. Der er så lidt baggrundslys her, at vi kan se stjerner helt ned til horisonten – som at sidde i en stjernekuppel.