Yellowstone – Nordpå

19.juni

Lisbeths fødselsdag!

Vi frøs ikke i nat - vi havde lynet soveposerne samme til et dobbelt sengetæppe (og så var der måske heller ikke helt så koldt som sidste nat).

Vi vågnede kl. 7 og Jes stod først op. Mens Lisbeth var i bad, lavede han morgenmad med fødselsdags-servietter (danske flag), levende lys og breve hjemmefra, som Jes havde gemt. Tak for alle jeres dejlige breve, mails og gaver.

I dagens anledning var der friske hindbær på morgenmaden.

Hjemmefra havde Lisbeth ønsket sig en stor geyser og en lille grizzly bjørn i fødselsdagsgave. Geyseren fik hun i går, og i dag fik hun et postkort af Jes med en lille grizzly unge, der tygger i sin pote.

Så tog vi af sted. Første stop var West Yellowstone, hvor vi skulle se, hvornår biblioteket havde åbent. (De skulle have en internetforbindelse, der er noget bedre end den på campingpladsen). Næste punkt var ørnereden, hvor ungerne kikkede op og moren eller faren sad på sin pind på den anden side af floden - ligesom i aftes.

Lidt længere fremme ser vi en bison, som står på en eng på den anden side af floden  Vi drejer ind på en rasteplads og hopper hurtigt ud af bilen. Da vi kommer frem har den desværre lagt sig ned, men vi får da nogle billeder. I kikkerten kan vi tydeligt se, at den ligger og gumler – eller tygger drøv.

Mens vi står og nyder det hele ser Jes pludselig en rovfugl slå ned midt i floden og snuppe en fisk…

Da vi når ind til 8-tallets midte drejer vi nordpå. Vejen går langs en meget bred og smuk flod (Gibbon River) – snart stille, snart brusende og så et vandfald – i koboltblå og grønne farver.

Vi passerer Obsidian Cliff. En stor sort klippe – der må være et stort indhold af obsidian (vulkansk glas). Vi stopper ikke for at studere nærmere, men der var skilte som fortalte, at man ikke måtte tage materiale fra klipperne.

Pludselig stopper bilerne foran – der er vejarbejde, og vi holder et kvarters tid. Lisbeth ser ud af bagruden - og der står to bisoner langt væk. Vi stiger ud for at tage billeder – og studere dem nærmere. Selvom de er langt væk, er de noget tæt på når man ser dem i kikkerten.

Vi kan se at hårene på benene blafrer når de går, og når de lægger sig ned med et bump, bevæger hele den kæmpe krop sig.

Nu er vi fremme ved dagens hovedmål – Mammuth, som er et geyserområde med fantastiske farver og hvide terrasser. Udover de flotte aflejringer i hvide og brune/ rustrøde farver, fascineres vi af svalerne der flyver ud og ind af deres boliger i hvid travertine. Sikken en luksus at bo i hvidt marmor.

Så skulle turen egentligt havde gået samme vej hjem, men Lisbeth foreslår at tage lidt længere op til toppen af otte-tallet. Hendes intuition siger hende at der er noget godt at se. Vi går ind og kigger i de kopier vi har taget fra vores guidebøger. Der står ikke et ord. Alle de flotte sights er andre steder. Vi vælger at følge Lisbeths intuition og lige før Petrified tree (det forstenede træ) er der kø på vejen. Vi stiger ud ligesom alle andre og vi ser en sort bjørn og hendes unge nede på sletten. Og nu følger en oplevelse der slet ikke kan beskrives i ord - åndedrættet holdes – det var så stort at være så tæt på en bjørnemor og dens unge i dens naturlige omgivelser.

Så drejer vi ind for at se det forstenede træ og hvad møder os nu? En 5-6 bisonokser, der græsser på sletten lige neden for holdepladsen. De er bare så tæt på! Vi er der længe og får taget nogle ret gode billeder.

Da vi efter lang tid kan løsrive os fra bisonerne finder vi ud af at vi slet ikke måtte køre op til de forstenede træer i vores autocamper. Det var kun for små biler.

Vi fortsætter ad snoede bjergveje med meget stejle skrænter ned- nogle gange med autoværn og nogle gange uden!

Det er ikke helt sjovt for Lisbeth når hun sidder yderst.

Vi er ved at være så mætte af indtryk - så nu skal vi bare hjem. Hold fast hvor en fødselsdag - den glemmer jeg aldrig!

For at gøre det hele perfekt får vi endnu en oplevelse. En bil foran os stopper og manden pisker over vejen med sit fotografiapparat. Vi stopper også og nede på sletten ser vi den smukkeste snehvide/ gullige ulv.

Nu kan det da ikke fortsætte - men jo. Senere holder bilerne igen og så går der to hun-kronhjorte (hvad de nu end hedder) ude i rabatten. De græsser og er fuldstændig ligeglade med bilerne og alle os mennesker. Helt uventet bestemmer den ene af dem sig for at krydse vejen. Den ”slentrer” stille og roligt ud foran en kørende bus og ned til floden!

Inden vi nærmer os campingpladsen vil vi lige sige hej til ørnene. Ungerne står nu op i reden, så vi tydeligt kan se dem og en af de voksne sidder som sædvanlig på sin skrå pind.

Vi kan lige nå at komme på biblioteket, så vi kan lægge dagbogen fra dagene før på nettet, for er der noget der ikke dur her i Rocky Mountains- så er der internet-forbindelsen og mobiltelefonen.

Så slutter dagen med bisonsteaks og lejrbål.

Da vi sidder ude ved lejrbålet kommer vores nabo over og snakker. Han er fra Kentucky og har været af sted i 4 uger sammen med konen. Han overtalte hende til turen, fordi han så gerne ville opleve ”genopførelsen” af slaget ved Lillte Big Horn, hvor Custer tabte til indianerne. Der må være et eller andet jubilæum.

Han fortæller os hvor vi skulle tage hen, hvis vi vil se det. Han var imponeret af alle vores dyreoplevelser. De har været i Yellowstone i 4 dage og har ikke set et eneste dyr andet end ørnen på sin pind.

Godnat herfra. Det har været en superfødselsdag.