Mandag d. 3. oktober.

Fra San Francisco til Yosemite

 

For at undgå den værste myldretidstrafik startede vi allerede kl. 7 fra campingpladsen. Vi have snakket om at køre over Golden Gate – bare for at have gjort det. Men det var en større omvej, så vi valgte i stedet den mest direkte vej over San Mateo Bridge, som ligger lidt syd for lufthavnen. Ruten gik via mange 5-sporede motorveje med udfletninger i flere etager (Highway 1, 280, 101, 92, 880, 238 og 580) inden vi kom ud på vej 132, som skulle føre os det meste af vejen.

Med Lisbeth som navigatør og Jes ved rattet, lykkedes det over al forventning på ca. 1½ time – også selvom vi ramte en del myldretrafik.

  

Så stilnede trafikken af og det gik bare derudaf. Ovenpå den vellykkede motorvejskørsel morede vi os meget over, at vi for vild i den første mellemstore by vi skulle igennem. Til vores forsvar kunne vi dog finde på, at de havde gemt mange af de vitale skilte bag nogle velvoksne træer. Efter 3 forsøg lykkedes det dog at komme den rigtige vej ud af byen.

 

Området vi nu kom igennem var store plantager med træer – vi gættede på oliven eller nødder. Udenom plantagerne var der helt goldt og vi så også, at der blev kunstvandet flittigt.

 

 

Vi holdt frokostpause i nærheden af et vandreservoir – markerne var helt golde, og der var masser af jordegern, som dog forsvandt hurtigt, så snart vi nærmede os….så ingen billeder.

 

 

Al vegetationen var fremmedartet. Der var store blomstrende træer, vindhekse, og forskellige (mest) gule blomster.

Der virkede totalt øde, men alligevel må jo have boet nogen, for der stod postkasser langs vejen.

 

 

I en lille by Roberts Ferry stoppede vi, fordi vi havde fået øje på en nøddebutik. ”By” er måske så meget sagt – udover nøddebutikken og den tilhørende virksomhed, hvor de pakkede og ristede nødder, var der kun en skole.

 

Men butikken – den var det hele værd. Her var for det første nødder af alle sorter. Paranødder, Pekan, Mandler, Cashew, pinjekerner, pistacienødder o.s.v.

 

Derudover var der en lille disk med de mest forførende chokolader og fudges. Bl.a. en meget lækker pumpkin pie fudge (de er allerede ved at varme op til Haloween herovre).

Vi beherskede os og købte ikke alt for meget.

 

 

 

Det landskab vi nu kommer igennem er meget tørt – med sparsom vegitation. Indimellem kan man se klipperne.

 

 

Farverne i landskabet changerer i dæmpede gyldne, grønne og grå farver og nogle meget dybe skygger.

Alt i alt er det nogle helt fantastiske farver - spændende i al sin enkelhed.

 

 

Herefter kommer vi til et mere frodigt område med en flod og en række søer.

Vi stopper ved en sø for at nyde udsigten inden vi kører videre ad en meget kuperet, men også meget smuk vej.

 

 

Lisbeth sad på ydersiden og havde en stejl afgrund lige udenfor døren. Da vi nåede frem til vores bestemmelsessted, fik vi et nyt kort, hvor den rute vi havde kørt var beskrevet som ”Scenic, but not RV-friendly” – d.v.s. smuk, men ikke velegnet til mobile homes. 

 

 

 

Vi ankommer til vores bestemmelsessted – en campingplads ved Midpines, ca. 40 miles sydvest for Yosemite nationalpark.

Der hører en lille grill med til pladsen, så vi vælger at købe lidt trækul og grille vores aftensmad.