Fra Las Vegas til Grand Canyon

Vi tog tidligt af sted, for vi ville ud af byen inden myldretidstrafikken startede. Det kom vi også - i løbet af 10 minutter var vi oppe på motorvejen (nordpå ad rute 15) og ude af byen.

Vi kører over prærien - flotte farver, lyserødbrun med totter af græs i støvet limegrøn og eucalyptus. Lige før Mesquite (grænseby mellem Nevada og Arizona) ændrer landskabet karakter. Det bliver mere bakket, og vi kører langs et flodleje (Virgin-floden), som godt nok ikke indeholder meget vand, men bevoksningen langs flodlejet er dejlig frisk grøn.

Vi stopper i Mesquite for at købe lidt ind. Det vi først antager for at være et supermarked viser sig at være en grænsekiosk, som udelukkende sælger øl og spiritus (folk fra Utah og Arizona kommer åbenbart til Nevada for at købe den slags).

Vi finder et rigtigt supermarked.

Her er en utrolig spændende grønt-afdeling. Vi købte bl.a. tomatilloer, chilli og kaktusblade (ca. 1 cm tykt, kødfuldt og med tornene på). Vi spurgte i kassen, hvorledes det skulle tilberedes - det vidst hun ikke noget om og kollegaen i kassen ved siden af heller ikke. Så de kaldte på en indianer, der arbejdede i butikken, og her fik vi så en forklaring - det virkede faktisk som om de to kassedamer også overvejede om det mon var værd at prøve.

Lidt inde i Arizona styrer vejen direkte mod nogle høje bjerge. Vi kan ikke se noget pas eller en vej op i bjergene....mystisk, men så som et "Sesam luk dig op" går vejen lige ind gennem en sprække i bjerget, som floden har skåret. Vejen kører nærmest ovenpå flodsengen, som ad en hemmelig passage gennem bjergene.

Utah - nu bliver jorden rigtig rød. Vi har kurs mod Zion nationalparken, og stopper for at tanke - de røde og orange biler mod den røde jord. Det MÅ bare fotograferes.

Lige inden vi når Zion kommer vi forbi en butik der handler med sten. Lisbeth skal lige kigge. Det var en spændende butik med en meget vidende indehaver.

I Zion tager vi shuttle-bussen op i parken (her kan man ikke køre selv). Parken er utrolig flot. Domineret af meget røde klipper, som går næste lodret op fra dalen. Vi ser hjorte, bjergbestigere på de næsten lodrette klipper inden vi stiger af for at gå op til "Weeping rocks".

På vej ud af Zion skal vi ad en af de skrappeste bjergveje vi endnu har oplevet. Stejle stigninger og hårnålesving. Vi skal også gennem en lang tunnel, som ikke helt er stor nok -  på grund af bilens højde kan vi kun køre igennem hvis vi holder os midt på vejen. Derfor skal den modgående trafik  stoppes imens, så vi har tunnellen helt for os selv.  Det tager 4 minutter at køre igennem. Spændende!

Længere fremme kommer pludselig et bjergfår ud på vejen foran os - og så et til og et til - ialt 4 med store snoede horn. Desværre gik det alt for hurtigt, så billedernes kvalitet kunne være bedre - men oplevelsen var helt i top.

Vi fandt senere ud af, at bjergfår er utroligt sjældne - det gør jo ikke oplevelsen ringere.

Vejen går nu tilbage ned i Arizona, og da klokken efterhånden er blevet mange, beslutter vi os for at tage ind på en campingplads i Jacob Lake, ca. 40 miles nord for Grand Canyons nordlige kant (North Rim).

Velankommet skulle vi igang med aftensmaden, som jo bl.a. skulle bestå at kaktusblad - tornene skulle fjernes og så skulle det koges. Det smagte friskt som citrus og en smule stærkt af chilli.