19. september

19. september:

Central Park - MOMA

Dagen starter i Central Park. Man bør egentlig komme her i weekenden, hvor parken vrimler med lokale, som dyrker sport, leget og hygger sig – men mandag er nu heller ikke helt tosset.

Der tages (som sædvanlig) bryllupsbilleder ved anlægget, der spilles musik og dyrkes sport. Vi går en tur op til The boathouse, som ligger ved en lille sø, hvor der ofte sejles med modelbåde. Her er skulpturer af HC Andersen og Tommelise.


Efter turen i Central Park skal Lisbeth lige kigge på lidt tøj hos Anne Fontaine. Herefter går turen tilbage til hotellet for at parkere indkøbene, få lidt frokost og kigge lidt rundt i butikkerne i Garment District.

 

Lisbeth er helt tilfældigt snublet over noget information om, at der på Museum og Modern Art er en udstilling af kunst fra en kunstskole for udviklingshæmmede voksne – altså fuldstændig ligesom Bifrost – og den skal vi naturligvis se.


Udstillingen er i kælderen under MOMA’s undervisningsfløj – faktisk et ret fint lokale og en god udstilling.

Da vi nu er her alligevel, må vi også lige se resten – som sædvanlig en stor oplevelse. Vi slutter af med at sidde og nyde det gode vejr i gårdhaven.

 

Da vi kommer ud, opdager vi en F-O.A. Schwartz butik – det er bamsernes paradis – så der må vi lige ind og kigge.