0425 Brooklyn BG og Mus

Brooklyn Botanical Garden og Brooklyn Museum

25. april 2015

I dag går turen til Brooklyn. Dels for at besøge den botaniske have, hvor de japanske kirsebærtræer skulle stå i blomst og dels for at besøge Brooklyn Museum, som er et af de rigtig gode kunstmuseer i New York.

 

Da vi ankommer til den Botaniske Have, viser det sig at vi oven i købet er havnet i en kæmpe japansk kulturfestival - det er ikke sikkert at japanerne selv ville finde alt det der sker helt autentisk (måske ligesom vi heller ikke opfatter Solvang i Califorien som en typisk dansk landsby) - men der er ingen tvivl om at deltagerne i festivalen gik op i det med liv og sjæl - og der var rigtig mange besøgende.

Kirsebærtræerne er meget smukke - og vi er omgivet til alle sider af folk udklædt i japanske kostumer - eller som figurer fra meget populære japanske tegneserier. Andre havde vis bare benyttet lejligheden til at klæde sig ud.

Efter turen i parken er det tid til at besøge Brooklyn Museum, som ligger lige ved siden af.

Det der gør mest indtryk her er en udstilling af den afro-amerikanske kunstner Kehinde Wiley. Han bruger en metode, han kalder "Street-casting", hvor han spørger almindelige mennesker på gaden, om han må male dem. Han lader dem så vælge et klassisk kunstværk og maler dem ind i det. Hans mission er stille spørgmål ved race- og kønsmæssige ubalancer i den kalssiske kunst.

Copyright © All Rights Reserved